FN's 17 verdensmål

I Kolding Kommune arbejder alle folkeskoler med FN's 17 verdensmål.

Desuden har en del af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser verdensmålene som en integreret del af undervisningen.

Alle verdens lande har forpligtet sig på at arbejde med målene.

Med udgangspunkt i kommunens bæredygtighedsstrategi vil vi gøre det nemmere for borgeren at træffe de bæredygtige valg

 

For at nå og få den vigtige dialog med borgerne, er det vigtigt at være dér hvor borgerne er, hvor tingene sker, hvor nye fællesskaber og nye idéer og initiativer opstår.

Derfor har vi indkøbt en container - i daglig tale KOMtaineren - som fungerer som et "tredje mødested". Et mødested, der kan flyttes rundt lige præcist der hen hvor vi - eller borgerne - synes det kan blive sjovt eller spændende at være.

Et fokusområde for alle aktiviteter og møder i KOMtaineren er FN's 17 verdensmål.

Alle aktiviteter skal kunne relatere sig til mindst et af målene.

 

 

Forslag til projekter i Bæredygtig By:

  • Oprettelse af byhaver
  • Midlertidigt studenterhus
  • Repaircaféer (møbler, tøj, elektronik, m.m.)
  • Fællesspisning
  • Div. happenings
  • Vild med Vilje-projekter
  • Hjælp til gennemførelse af workshops
  • Grønne værksteder (plante, kunst, den spiselige have, andet)
  • Diverse borgerinvolvering i forbindelse med projekter
  • Grøn fredagscafé 
  • Aktiviteter med børn og unge 
  • Debatmøder 
  • Samarbejde med daginstitutioner, skoleklasser, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser
  • Opstart af projekter med udgangspunkt i individuelle verdensmål
  • Udlån til foreninger der arbejder med bæredygtighed
  • Infomøder, f.eks. om cirkulær økonomi

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey