Skip til hoved indholdet

Hvad kan du selv gøre?

Regnbed

Kolding Kommune udvikler klimatilpasningsprojekter, der skal finde de bedste og mest effektive løsninger på de udfordringer, store mængder af regnvand giver – men du kan også være en del af løsningen. Hvis du selv vil håndtere regnvandet på din egen grund, er der forskellige løsninger, du kan tage i brug.

Inden du går i gang

Næsten uanset hvilken løsning du vælger til at håndtere dit regnvand, skal du – inden du etablerer dit regnvandsanlæg, du søge om tilladelse til at etablere anlægget – en såkaldt nedsivningstilladelse – fra Kommunen. Den søger du om her på hjemmesiden ved at udfylde en formular. (link til ansøgningsformularen)

Hvis du selv vil håndtere regnvandet på din grund, er der en række forhold, du skal være opmærksom på og undersøge inden du går i gang. Vi har samlet en tjekliste, som du finder her. (link til tjekliste)

Du kan også downloade et hæfte med gode råd, tips og tricks og information om de forskellige metoder til at håndtere regnvandet. Download hæftet her. (pdf)

Eller se den hurtige oversigt over mulighederne her. Download ‘Sådan kan du håndtere regnvandet på din egen grund’-flyer.(pdf)

Du kan også downloade en kort oversigt over regnvandsløsninger og de overflader du skal medregne på din grund: Download ‘Regnvandshåndtering ved lokal afledning af regnvand’. (pdf)

Vil du vide mere om kloakseparering og se, om dit område skal kloak separeres og i givet fald, hvornår: Tjek Blå Plan, som er Kolding Kommunes spildevandsplan. (Link til Blå Plan https://blaaplan.kolding.dk/)

På Kolding Kommunes byggesagsarkiv kan du evt. finde kloak-tegninger for din grund.

Mange af løsningerne, kan du lave selv, men du kan også kontakte en kloakmester, anlægsgartner eller en klimaentreprenør. Find din lokale klimaentreprenør her.

Et grønt tag

Et grønt tag har planter som tagbelægning. De fleste grønne tage er enten beplantet med græs eller stenurter (sedum), der kan tåle tørke, og hvis tykke blade kan ophobe vand. Grønne tage kan dermed optage en del af den nedbør, der falder på taget.

Et grønt tag optager i gennemsnit 50 % af nedbøren, som falder på taget, fordi planterne optager en stor del af regnen. Resten af vandet løber igennem tagets drænlag og ned ad tagfladen til tagrenden og videre ud til enten et regnbed, en faskine eller til kloakken.

Grønne tage har den fordel, at de kan forvandle en ellers ”kedelig” tagflade til en grøn oase, som giver liv i gadebilledet eller får bygningen til at falde ind i den omgivende natur. Desuden isolerer vegetationen både for kulde og støj udefra.

Et grønt tag kan være en løsning, hvis taghældningen er under 30 grader. Et grønt tag vejer ca. 50 kg. pr. kvadratmeter, når det er gennemvædet. Vær opmærksom på, om din tagkonstruktion er stærk nok til at bære det.

Hvorfor skal du vælge et grønt tag?

Et grønt tag er et miljøvenligt valg sammenlignet med traditionelle tag-materialer, da det stort set ikke kræver energi at producere. Et grønt tag skifter farve hen over året og kan på den måde bidrage til et mere levende og varieret gadebillede.

Vidste du…

At flere forsikringsselskaber giver rabat på husforsikringer, hvis du sikrer din bolig mod vandskader.

Brostensbelægning

En regnvenlig, permeabel overflade tillader regnvandet at trænge igennem til den underliggende jord. Til forskel fra en fast og ugennemtrængelig belægning, fx fliser eller almindelig asfalt, tillader det, at vandet siver ned i undergrunden i stedet for at ende i kloakken. Der findes forskellige typer overflader, hvor regnvandet kan sive igennem og videre ned i jorden.

Permeable belægninger

En permeabel belægning tillader vandet at trænge igennem, så vandet kan sive ned i undergrunden. Det er dog vigtigt, at ikke kun overfladen, men også underlaget/bærelaget er permeabelt.

Græsplæne

Med nedsivning i græsplænen ledes vand fra nedløbsrøret ud på græsplænen. Nedsivning i græsplænen er en simpel og billig løsning men kræver en forsænkning eller en kant, der kan holde på vandet, at græsplænen hælder væk fra huset, og vandet må ikke være til gene for naboer. Kapaci teten kan udvides ved at kombinere nedsivning på græsplænen med regnbede, grønne tage eller faskiner.

Græsarmering

Græsarmering giver mulighed for at kombinere græssets gode infiltrationsegenskaber og begrønning med større slidstyrke og bæreevne end almindeligt græs. Græsarmering kan være betonfliser med væksthuller eller græsarmeringsnet, hvor hulrummene fyldes med et passende vækstmedium og tilsås. Overfladen af græsarmeringsbelægninger kan være op til 90 % gennemsivelig. Bemærk at alle permeable overflader skal vedligeholdes for at forblive vandgennemtrængende.

Hvorfor skal du vælge en permeabel overflade?

En permeabel overflade er en god løsning, hvis du ønsker en plan overflade til fx en indkørsel eller terrasse ved et hus uden kælder og samtidig have mulighed for at vælge forskellige udtryk i valg af belægning.

Vidste du…

At hvert år falder der 600-800 liter vand på hver eneste kvadratmeter jord i Danmark. Meget af denne jord er dækket af huse og asfalt, og vandet forhindres dermed i at sive ned gennem jorden.

Tønde til opsamling af regnvand

Opsamling af regnvand fra tag giver mulighed for at anvende vandet til fx havevanding, i drivhuse m.m.

Regnvand er meget velegnet til at vande blomster, buske og krukker i haven og potteplanter
indendørs, da regnvand ikke indeholder kalk. Det er sund fornuft at genanvende sit regnvand, fordi man således sparer på grundvandsreserverne ved at erstatte brugen af drikkevand med regnvand.

Man kan både opsamle regnvand under og over jorden. I begge tilfælde ved at etablere en regnvandstank eller en regnvandstønde koblet til nedløbsrør. Man kan evt. installere en pumpe og en ledning, hvis regnvandet skal anvendes langt fra tønden. Overløbet kan enten lede ud til en græsplæne, et regnbed eller en faskine, der allesammen kræver en nedsivningstilladelse, eller til kloakken. Dette skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Hvorfor opsamle regnvand?

Ved at opsamle regnvandet og anvende det til fx havevanding aflaster du kloakken, samtidig med at du kan spare penge på køb af rent drikkevand og spare på grundvandsreserverne.

Vidste du…

At du trygt kan anvende regnvand til at vande haven – også grøntsager og frugt.

Faskine

En faskine er en effektiv måde at få ledt store mængder regnvand bort på. Med en faskine skaber man et hulrum eller depot i jorden, hvor regnvand fra tag og terrasser kan sive ned og opbevares midlertidigt, inden det langsomt siver videre ned gennem jorden.

Ud over selve faskinen skal der etableres de kloakrør, som leder vandet hen til faskinen samt et sandfang, som forhindrer blade, skidt, sand og jord i at stoppe faskinen til. Sandfanget skal renses efter behov eller minimum én gang årligt eller efter behov. Faskinen dækkes med minimum 0,4 meter jord, hvorpå man kan så græs eller lægge fliser.

Hvis du vil anlægge en faskine til at håndtere regnvandet på din egen grund, skal du søge om nedsivningstilladelse hos Kolding Kommune. Det gør du her (link til ansøgningsskema).

Når man anlægger en faskine, vil man ofte kunne afkoble sit regnvand fra kloakken. Dette skal altid foretages af en autoriseret kloakmester. Tilladelsen til at frakoble dit regnvand fra kloakken giver BlueKolding, og du søger om det samtidig med, at du søger om nedsivningstilladelse. Hvis du får mulighed for at frakoble dit regnvand, kan du få dit tilslutningsbidrag tilbage fra BlueKolding, ca. 25.000 kr. Læs mere om denne mulighed her.(Link til ’Få penge ud af dit regnvandsanlæg)

Hvorfor skal du vælge en faskine?

En faskine er en effektiv løsning til at håndtere store mængder regn. En faskine gør det desuden muligt at bibeholde en grøn græsplæne. Du skal vælge en faskine, hvis du ønsker en skjult løsning, som ikke optager synlig plads i haven. Til gengæld kræver en faskine et større anlægsarbejde og er dyrere end fx et regnbed. Der er også vedligeholdelse af en faskine, som du minimum årligt skal tjekke og rense.

Vidste du…

At det som udgangspunkt er grundejerens eget ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderen, mens et forsyningsselskab har pligt til at bortlede spildevand fra stueplan.

Regnbed

Et regnbed er et bed med planter, der kan tåle at stå i vand såvel som tørke, og hvor regn vandet kan nedsive, fordampe og optages af planterne. Et regnbed kan være smukt at se på og anlægges, så det ligner et almindeligt staudebed. Regnbedet optager både den regn, der falder ned i bassinet og det regnvand, der ledes dertil fra tag og evt. indkørsler og terrasser. Fra nedløbsrørets udløb laver man derfor en rende eller et rør med fald hen mod regnbedet, hvorfra vandet langsomt siver ned i jorden.

Et regnbed skal placeres i et lavtliggende område af haven med fald væk fra bygninger på grunden og minimum 2 m fra bygning (5 m, hvis der er kælder) og 2 m fra naboskel. Et regnbed etableres ved at grave jorden væk i en fordybning, fx 60 cm, og herefter fylde det med en blanding af muld og grus, hvor vandet nemt kan trænge igennem. Bedet beplantes med græs, planter og buske, der både kan tåle at tørre ud og stå under vand. Regnbedets størrelse beregnes ud fra tagarealet. Hvis arealet i haven ikke tillader et stort nok regnbed, kan man tilkoble en faskine. Hvis du er i tvivl, så husk at du kan kontakte din lokale klimaentreprenør eller anlægsgartner.

Man kan også selv grave og anlægge sit regnbed, men af hensyn til risiko for rotter kræver det en autoriseret kloakmester at frakoble tagnedløbet fra kloaksystemet. Vil du gerne aflede regnvand gennem et regnbed, skal du have en tilladelse fra Kolding Kommune. Det gør du her på hjemmesiden (link til ansøgningsskemaet), hvor du også kan en tjekliste (Link til tjekliste) med en række forhold du skal være opmærksom på inden du søger.

Bemærk at jordens nedsivningsevne skal testes – er jorden sandholdig kan der nedsives, mens en tung og leret jord ikke er egnet. Det er også muligt at nedsive regnvandet i en græsplæne – arealet beregnes på samme vis som et regnbed.

Hvorfor skal du vælge et regnbed?

Regnbedet er en relativ nem løsning at anlægge og giver mulighed for at bibringe haven nye oplevelser i form af mere flora og fauna. Regnbedet er en synlig måde at klimatilpasse
på – og kan være til inspiration for naboer, venner og familie.

Vidste du…

At der findes en række anbefalinger til hvilke planter, der er egnede i regnbede – fx almindelig akeleje og mjødurt, blodrød storkenæb med flere. På Haveselskabets hjemmeside kan du finde flere planter og få mere inspiration til dit regnbed.

Håndtering af regnvand

Hvis du vælger selv at håndtere regnvandet på din egen grund, kan du være med til at klimatilpasse Kolding Kommune. Samtidig er det også en gevinst for miljøet, hvis du lader regnvandet sive ned til grundvandet. Og måske er det også en gevinst for din pengepung.

Hvis du selv vil håndtere regnvandet på din egen grund i stedet for at lede det til kloaksystemet, er der flere muligheder og metoder. Klik på linket her, og læs mere om de forskellige løsninger. Uanset, hvilken løsning du vælger, skal du søge om “Tilladelse til håndtering af regnvand på egen grund”, før du går i gang.

Hvis du går i gang med at undersøge mulighederne for at håndtere dit eget regnvand, kan der opstå en række spørgsmål. Her på siden kan du forhåbentlig få svar på mange af dem. Ellers kan du altid kontakte Team Spildevand i Kolding Kommune på telefon 7979 6999 eller mail spildevand@kolding.dk.

Søg om tilladelse til at etablere et regnvandsanlæg

Klik på linket nederst på siden og udfyld ansøgningsskemaet, hvis du selv vil håndtere dit regnvand. Vær opmærksom på, at en tilladelse maksimalt er gyldig op til seks måneder, efter tilladelsen er givet. Du skal altså være begyndt på dit nye regnvandsanlæg senest seks måneder efter, du har fået tilladelsen til at etablere det. Kolding Kommune er myndighed på området, og derfor er det Kolding Kommune, du skal søge om tilladelsen hos.

Må jeg selv etablere mit regnvandsanlæg?

Ja, men vi anbefaler, at du rådgiver dig med en kloakmester eller anlægsgartner, og at dit anlæg bliver etableret efter de anvisninger, som Rørcentret på Teknologisk Institut har lavet. Selve afkoblingen af regnvand fra dit eget kloaksystem skal udføres af en autoriseret kloakmester. Resten af arbejdet kan du selv stå for, hvis du vil.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

Der er en række ting, du grundigt skal undersøge og overveje, inden du kaster dig over at håndtere regnvandet på din egen grund – og inden du beslutter dig for at frakoble regnvandet fra kloakken. Åbn linket herunder og se, hvad du særligt skal være opmærksom på.

Tjekliste – vær særligt opmærksom på

Kan jeg få penge tilbage, hvis jeg selv håndterer mit regnvand?

Måske! Som udgangspunkt kan du kun få penge tilbage, hvis du bor i et område med fælleskloak. Fælleskloak betyder, at spildevand og regnvand løber i samme rør. Om du kan få penge tilbage beror på en vurdering i hver enkelt sag.

Selve hoved-kloaksystemet er ejet af BlueKolding. Derfor er det også BlueKolding, der er betalt tilslutningsbidrag til, da dit hus blev bygget. Tilslutningsbidraget er det engangsbeløb, man betaler for at blive koblet til hoved-kloaksystemet for både regnvand og spildevand. Hvis du får tilladelse til at håndtere regnvand på din egen grund, så kalder man det, at din ejendom “udtræder af kloaksystemet for regnvand”.

Når BlueKolding dermed ikke længere skal håndtere dit regnvand, så kan du søge om at få tilslutningsbidraget for regnvand på 24.890 kroner tilbage. Du søger om dette samtidig med, at du søger om tilladelse til at etablere et regnvandsanlæg.

Når dit regnvandsanlæg er etableret og færdigmeldt, sender Kolding Kommune et ansøgningsskema, som du skal udfylde for at anmode om tilbagebetaling af tilslutningsbidraget. Herefter sender du selv ansøgningsskemaet direkte til BlueKolding.

På siden herunder kan du læse mere om, hvilke krav, der skal være opfyldt for at få penge retur fra BlueKolding: Få penge ud af dit regnvandsanlæg.

Hvis du selv vil håndtere regnvandet på din grund, er der en række forhold, du skal være opmærksom på og undersøge inden du går i gang med at søge om tilladelse til at lave et regnvands-anlæg, altså fx et regnbed eller en faskine.

Jorden skal være egnet til nedsivning

Før du søger om tilladelse, skal du udføre en nedsivningstest for at dokumentere, at jorden kan håndtere den mængde regnvand, der skal ledes til anlægget. Testresultatet er afgørende for tilladelsen. Nedsivningstesten skal udføres efter anvisninger fra Teknologisk Instituts Rørcenter. Se guiden her.

Grundvand

Når du laver nedsivningstesten, kan du risikere at opdage, at grundvandet står højt på din grund. Hvis det er tilfældet, kan du ikke grave en faskine ned. I stedet kan du undersøge om, der er andre løsninger, der kan fungere.

Afstande

Afstanden fra dit regnvandsanlæg til beboelse, udhuse og skel skal være mindst 2 meter og mindst 5 meter, hvis beboelsen har kælder.

Afstanden til vandløb, søer og fjord eller hav skal være mindst 25 meter.

Afstanden til en vandboring, hvor der er krav om drikkevandskvalitet, skal være mindst 25 meter.

Indsend en tegning

Når du ansøger om tilladelse til at lave et regnvands-anlæg, uanset om det er et regnbed, en faskine eller noget helt tredje, så skal du medsende en tegning over anlæggets placering på grunden. På tegningen skal du også angive de nødvendige ændringer af ejendommens afløbssystem og markere i hvilken retning, vandet løber fra anlægget ved overløb.

Hvad er dimensionerne på dit anlæg?

Du skal også indsende beregninger for anlæggets dimensioner. Placeringen af og dimensionerne på regnvandsanlægget må ikke give anledning til gener for dine naboer.

Når du beregner anlæggets størrelse, skal du gøre det efter Spildevandskomitéens anvisninger: Find dem her: Dimensionering af LAR-anlæg

Du skal bruge resultatet i din ansøgning.

Tag- og overfladevand

Din regnvandsløsning skal kunne håndtere tag- og overfladevandet på din grund. Ved tag- og overfladevand forstås alt regnvand fra taget på hus, carport, garage og skure, din flisebelagte indkørsel og terrasse m.v.

Når du søger om at håndtere regnvand på egen grund, skal du angive, hvor stort tag- og overfladeareal du har på grunden. Tagarealet = grundarealet på bygningen + evt. udhæng.

Forurening

Hvis jorden på din grund er forurenet og klassificeret som V1 eller V2, må du ikke nedsive regnvand på din grund, og du vil derfor få afslag på din ansøgning. Læs mere her om jordforurening på Region Syddanmarks hjemmeside.

Hvis du under arbejdet med at grave ud til dit regnvandsanlæg, konstaterer jordforurening, skal du indstille arbejdet og kontakte Kolding Kommune, afdelingen Industri, Jord og Grundvand på telefon 7979 7469.

Ikke zink, kobber og bly

Når du søger om tilladelse til at etablere et regnvandsanlæg, skal du være opmærksom på, at dit tag ikke må være af bly, zink eller kobber. Ligeledes må inddækninger og tagrender heller ikke være bly eller kobber, men zinktagrender er ok.

Algerens, bilvask og sprøjtemidler

Hvis du selv håndterer dit regnvand, skal du være ekstra opmærksom på ikke at udlede miljøfarlige stoffer til dit eget regnvandsanlæg, f.eks. ved bilvask, ukrudtsbekæmpelse og algerens af taget, m.m.

Frakobling af regnvand til kloaksystemet

Vil du frakoble regnvandet fra din grund til kloaksystemet, skal dette udføres af en autoriseret kloakmester.

Når du er færdig med dit anlæg

Når dit anlæg er færdigt, skal du færdigmelde arbejdet til Kolding Kommune inden for en måned. Du færdigmelder ved at indsende dokumentation for korrekt afkobling og en skitse af det udførte arbejde.

Du kan altid kontakte Kolding Kommune eller BlueKolding og få hjælp til at træffe dit valg.