Væltet træ i stormen.

Storm kan anrette store skader. Fra denne side kan du bl.a. få overblik over, hvordan du forebygger skader på dit hus, før stormen raser, og gode tips til, hvad du skal gøre under og efter stormen.

Hvis du downloader app’en Mobilvarsling, så får du besked, når DMI varsler storm, så du kan tage dine forholdsregler.

Hvis kommunens service og drift er påvirket, informerer vi løbende på kommunens Facebook. Alle kan se, hvad der står på vores side. Du behøver altså ikke selv at have en Facebook-profil for at kunne læse kommunens opslag. De vigtigste informationer bringes også her på hjemmesiden.

Som husejer har du selv ansvaret for at beskytte din ejendom ved storm. Forsikringsoplysningen har samlet nogle gode råd til, hvad du kan gøre før, under og efter stormen for at beskytte dit hus.

Forebyg stormskader

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, så spørg dit forsikringsselskab. Mange har telefonbetjent døgnservice.

Hvis du akut har brug for politi, brandvæsen eller ambulance, skal du ringe 112. Hvis henvendelsen ikke er akut, kan du kontakte politiet på 114.

Opdager du f.eks. et væltet træ, kan du ringe til Vej og Park på telefon 7979 1400. Uden for kommunens normale åbningstid vil telefonen være omstillet til vagtcentralen hos TrekantBrand.

Hvis der er tale om ikke-akutte problemer, er du altid velkommen til at give kommunen besked via funktionen Giv et praj, som vi tjekker alle hverdage i almindelig arbejdstid. Det kan f.eks. dreje sig om væltede træer på kommunale arealer, der ikke udgør nogen akut trussel mod trafik og mennesker.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey