Svanemosen er en af Koldings naturperler med et rigt plante- og dyreliv. Foto: S. Juhl.
Øverst: Den smukke, men sjældne moseperlemorsommerfuglen lever kun få steder. I Kolding er det i Svanemosen, man kan se den. Nederst: I Danmark er 99 % af alle bestande af tranebær er forsvundet, men i Svanemosen findes den stadig og er levested for moseperlemorsommerfuglens larver.

Svanemosen
I Svanemosen kan du få en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Her findes en særlig botanik, som er tilknyttet næringsfattig natur. Det er arter som tørvemos, tranebær, soldug og hedelyng og om sommeren står kærulden i vinden og vejer med sine hvide "uldtotter" og giver mosen et smukt skær.

I selve Svanemosen er der stadig mange minder fra tørvegravningstiden i form af tørvegrave og småhuller. De store søer er resultatet af en reel industriel tørvegravning, mens de mindre søer stammer fra tørvegravning på privat basis, hvor familier fra egnen tilbragte mange timer hver sommer med at skaffe sig vinterbrændsel.
Der er to korte vandreruter og et fugletårn i Svanemosen. Du kan parkere på p-pladsen, som du finder for enden af markvejen på Svanemosevej (mellem husnummer 46 og 56).

Nogle sommerfugle har det næsten for let. Tænk at lægge æg på brændenælder, på raps eller på tidsler. Man skal ikke flyve meget omkring, før man finder et nyt fremragende sted at yngle, og uanset hvor man befinder sig i landet, er der rigeligt at spise - om ikke andet så inde i folks haver på sommerfuglebuske og deslige. Den slags heldige sommerfugle lyder navne som dagpåfugleøje og kålsommerfugle.

Det har ikke altid været således. I de udpinte landskaber, som vi finder på guldalderens malerier, var raps og brændenælder et særsyn, og dagpåfugleøjer, admiraler og nældens takvinger måtte ofte flyve langt, før de fandt et sted at lægge æg. Til gengæld var der utvivlsomt masser af tranebær. Denne krybende plante, som smyger sig hen over tørvemosser, var ekstremt vidt udbredt i fugtige, næringsfattige moser og kær, som tidligere fandtes overalt i landskabet, og som ofte udgjorde hindringer for såvel opdyrkning som færdsel.

I dag er der langt mellem tranebærrene. Det er ikke urimeligt at antage, at 99 % af alle bestande af tranebær er forsvundet.

Tranebærs tilbagegang er selvfølgelig trist, hvis man gerne vil høste lidt bær til tranebærsyltetøjet, men endnu mere trist er det, hvis man er moseperlemorsommerfugl. Den smukke orangerøde sommerfugl med pragtfulde perlemorpletter på undersiden er nemlig så ekstremt kræsen, at det eneste, den vil lægge æg på, er tranebær. Intet andet.

Som om det ikke er kræsent nok, vil moseperlemorsommerfuglen også helst have, at der er godt med blomstrende kragefod eller klokkelyng i mosen. Mens larverne lever på tranebær, skal den voksne sommerfugl nemlig bruge nektar, som den finder i blomsterne. Når disse krav er opfyldt, er der til gengæld også en god sandsynlighed for, at der også er moseperlemorsommerfugl.

Moseperlemorsommerfuglen ved, hvad den har og strejfer sjældent omkring. Derfor er den særligt sårbar, hvis forholdene i dens mose forringes. Uddør sommerfuglen fra mosen, skal den genindvandre fra fjerne områder. Man kan næsten udstede en statsgaranti for, at det aldrig kommer til at ske, for moseperlemorsommerfuglen er som nævnt en hjemmefødning. Den bliver i sin mose og flyver ikke tifældigt ud over hvede- eller rapsmarker. Det vil jo nærmest være den visse død, når der nu er så langt mellem levestederne.

Hvis man vil se den smukke sommerfugl, er der derfor kun én mulighed: Man skal drage ud på de sidste eksisterende levesteder. Her i kommunen er det Svanemosen, det foregår i. I dette vidtstrakte mosaiklandskab med højmoserester, sumpskov og gamle tørvegrave findes der stadig moseperlemorsommerfugl, og da der er offentlig adgang, kan man bare begive sig på jagt. Men pas på – der kan være tæt på bundløst ude i tørvemosset, så gå aldrig alene derud!

 

Vild med natur - og biodiversitet

Artiklen er en del af en klumme-serie, skrevet af chefkratlusker Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum, som i samarbejde med Kolding Kommune præsenterer et udvalg af kommunens særlige dyre- og plantearter.

Naturhistorisk Museum har hjulpet Kolding Kommune med at undersøge, hvor der er stor naturværdi og høj biodiversitet i kommunen.

Biodiversitet betyder mangfoldigheden af liv. Når man taler om at bevare biodiversiteten, handler det først og fremmest om de uerstattelige arter, som det er vigtigt, at vi passer på.
Kolding Kommune arbejder for at bevare de mange sjældne arter ved at sikre deres levesteder som højmoser, overdrev, strandenge, kildevæld og andre naturtyper, som i dag udgør en meget lille del af kommunens areal.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey