Den voksne lyse skivevandkalv er ca. et par cm. lang, og har guldfarvede prikker på skjoldet og orange ben. Foto: Keld Mortensen.
Øverst: Blærerod er en kødædende vandplante, der findes ved Skærsø. Blærerod er planternes svar på en ninja, da blærerod-blæren har den hurtigste mekaniske fældemekanisme i vand i verden. Når et insekt udløser fælden, opstår der en stærk sugestrøm, som med accelerationer på op til 600 gange tyngdekraften giver byttet, der har udløst mekanismen, meget lille chance for at undslippe. Til sammenligning kan menneskets krop ikke modstå en acceleration på 20 gange tyngdekraften. Nederst: Tvepibet lobelie er en vandplante, som trives i næringsfattige, klare søer. Plantens mælkesaft indeholder et giftigt alkaloid, lobelin, som tidligere blev anvendt i folkemedicinen, og blandt andet blev brugt mod astma, krampe og som brækmiddel.

Kender du det, at man står og nyder en kop kaffe ved siden af sin bil, og pludselig lyder der et decideret brag oven på bilen? Forskrækket kigger man op, for hvem kaster dog sten sådan en dejlig forårsmorgen? Oven på bilen ligger et endog meget stort insekt. En bille. Den ligger på ryggen og spræller febrilsk for at vende sig og overvinde chokket: Bilens blanke overflade var ikke en sø. Vandkalven blev snydt!

Vandkalve hører til i vand. Billerne har svømmeben, og de er hurtige svømmere, der fanger alskens smådyr. En gang imellem skal de til overfladen, hvor de i bogstaveligste forstand ligger med røven i vandskorpen og fylder luft ind under dækvingerne. Herefter dykker de igen ned for at gå på jagt. Som larve ligner vandkalven en slags reje med drabelige krumme tænder, der kan spidde små byttedyr. Hvis en vandkalv vil søge nye græsgange, foregår det i voksenstadiet, og den flyver aldeles fremragende!

Når vandkalve skal lande igen efter en flyvetur, tager de nogle gange fejl af blanke overflader og søer. Det er imidlertid kun ganske få steder i landet, hvor den vandkalve-art, der dumper ned, er lys skivevandkalv. I Jylland er det faktisk kun ved den oversete naturperle Skærsø, som ligger vest for Vester Nebel.

Lys skivevandkalv er relativ nem at skelne fra flere andre vandkalvearter, i hvert fald på tæt hold, da den, som navnet også antyder, er lysere end andre vandkalvearter, og har guldfarvede prikker på skjoldet. Lys skivevandkalv har været i stor tilbagegang og er siden 1990 kun fundet tre steder i Danmark, heraf altså i Skærsø, som det ene sted.

Arten er faktisk så sjælden i hele Europa, at den er havnet på EU's naturbeskyttelsesdirektiv sammen med ulven og andre arter, der kræver den højeste beskyttelse. Det betyder blandt andet, at dens levesteder under ingen omstændigheder må ødelægges.

Lys skivevandkalv er knyttet til næringsfattige søer med få vandplanter ved bredden, som giver mulighed for, at vandet varmes godt op i sommerhalvåret. Samtidigt skal søerne ikke være alt for fiskerige, for der gælder den klassiske regel, at jo flere fisk, des sværere bliver det at være smådyr. Skærsø lever op til alle disse krav.

Skærsø er en såkaldt lobeliesø, opkaldt efter den ekstemt rentvandskrævende art tvepibet lobelie, som kun findes i A-kæden af danske søer. I og omkring Skærsø finder man også en perlerække af andre sjældne arter knyttet til næringsfattig natur, lige fra klokkeensian til kødædende arter som soldug og blærerod, og området må virkelig betragtes som en juvel i kommunens natur-smykkeskrin.

Skærsø er samtidig Koldings eneste badesø, men vær opmærksom på, at det kun er tilladt at bade i søen fra stranden. Ved stranden findes borde og bænke og umiddelbart tæt ved et primitivt toilet. Rundt om søen findes en trampesti på omkring 2 kilometer. Netop her i maj er der gode chancer for at se den lyse skivevandkalv og alle de andre sjældne arter. Husk kamera – der er meget at se. 

 

Vild med natur - og biodiversitet

Artiklen er en del af en klumme-serie, skrevet af chefkratlusker Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum, som i samarbejde med Kolding Kommune præsenterer et udvalg af kommunens særlige dyre- og plantearter.

Naturhistorisk Museum har hjulpet Kolding Kommune med at undersøge, hvor der er stor naturværdi og høj biodiversitet i kommunen.

Biodiversitet betyder mangfoldigheden af liv. Når man taler om at bevare biodiversiteten, handler det først og fremmest om de uerstattelige arter, som det er vigtigt, at vi passer på.
Kolding Kommune arbejder for at bevare de mange sjældne arter ved at sikre deres levesteder som højmoser, overdrev, strandenge, kildevæld og andre naturtyper, som i dag udgør en meget lille del af kommunens areal.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey