Skamlingsbanken er et naturområde med høj biodiversitet og samtidig er det også ét af de allersmukkeste steder i Kolding kommune. Foto: Kolding Kommune.
Øverst: Blåhat er simpelthen spisekammer for små 20 arter, som kun spiser blåhat, blandt andet blåhatjordbien, som her mæsker sig i pollen. Foto: Naturhistorisk Museum. Nederst: Løvfrøen holder også til på Skamlingsbanken: Foto: Kolding Kommune.

Skamlingsbanken
Bakkelandskabet omkring Skamlingsbanken er skabt af istidens kræfter og rummer en mosaik af tørre skråninger med blomsterrige overdrev, enge og skov samt dybe dalslugter med vandløb og moser.

De afgræssede overdrev i området er utroligt artsrige, og her findes en lang række sjældne planter og svampe – blandt tusindtallige bestande af orkideen skovgøgelilje. I krattene kan du være heldig at opleve den rødryggede tornskade, som gemmer de insekter, den fanger, ved at spidde dem på tjørnebuskene. Områdets små vandhuller huser desuden en større bestand af løvfrø.

Området er fredet, og en stor del ejes af Kolding Kommune. Her er gode stier, og udover de mange spændende dyr, planter og svampe kan du også opleve en enestående udsigt.

Ingen anden blomst i kongeriget kan tiltrække sig så stor opmærksomhed fra eksklusive bestøvere som blåhat. Navnet er i virkeligheden umådeligt misvisende, for den er ikke - og har aldrig været - blå. Den er lyserød eller lysviolet, og den er fantastisk!

Når blåhat er talrig - og det er den kun, hvis vegetationen er åben, jorden ikke er alt for sur, og der ikke er alt for megen næring i jordbunden - kan man nemlig være overordentligt sikker på, at man står på en god insektlokalitet. Ganske vist er også tidsler, knopurter og rødkløver populære nektar- og pollenkilder, og når humlebier og sommerfugle får valget mellem alle fire arter, er det ikke nødvendigvis blåhat, der vinder.

Men blåhat har alligevel et ekstra gear: Den blomstrer over en meget lang periode, fra maj til september, den er umådeligt generøs med nektar og pollen, og så har den en meget stor håndfuld arter, som ikke vil æde andet. Blåhat er simpelthen spisekammer for små 20 arter af bier, sommerfugle, biller, blomstertæger og bladlus, som kun spiser blåhat.

Finder man en lokalitet med masser af blåhat, gælder det derfor om at stoppe op og kigge efter. Et af de bedste steder at gøre det, er på bakker og skråninger ud gennem Kolding Ådal. Et andet sted at finde rigelige mængder blåhat er på Skamlingsbanken, hvor der er adgang på næsten alle arealer.

Hvis man tjekker blåhat, skal man altid holde øje med blåhatjordbien. Med samme længde og statur som en honningbi er den en af vore allerstørste jordbier, og den kendes på de knaldrøde forreste bagkropsled og de store hvide bukser, der i løbet af ganske kort tid i blåhatten bliver totalt fyldt op med lyserøde pollenkorn. Blåhatjordbien samler udelukkende pollen på blåhat og hører derfor til de såkaldt monolektiske bier – i modsætning til en art som honningbien, der er nærmest altædende og dermed polylektisk.

Når blåhatjordbien har gravet sine pollenklumper ned i jordbunden og lagt et æg i hver klump, ligger de faktisk ganske godt beskyttet mod omgivelserne. I løbet af sit liv kan jordbien derfor nøjes med at lægge blot 15 æg. Alligevel findes der en bi, nemlig blåhathvepsebien, som har gjort det til sit livsværk at snylte på blåhatjordbien. Den finder blåhatjordbiens indgangshuller i jordbunden, hvorefter den begiver sig ned i minegangene og lægger sit æg op ad blåhatjordbiens æg. Herefter æder hvepsebi-larverne jordbiens larver og disses madpakker.

For at opretholde en bestand af blåhatjordbi skal der inden for en hektar være mindst 1000 blomsterhoveder af blåhat, og en bestand af blåhathvepsebi kræver formentlig tæt på det femdobbelte. Det er kun ganske få steder i Danmark, der kan honorere dette krav, og derfor er det en af de arter, som vi er glade for at have i Kolding kommune. Når man finder blåhathvepsebi, kan man nemlig være ganske sikker på, at området er velegnet til en lang række af bestøvende insekter, som ellers er i tilbagegang i landet. De sjældne bi-arter kan ses i hele juli, så det er bare om at komme derud.

 

Vild med natur - og biodiversitet

Artiklen er en del af en klumme-serie, skrevet af chefkratlusker Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum, som i samarbejde med Kolding Kommune præsenterer et udvalg af kommunens særlige dyre- og plantearter.

Naturhistorisk Museum har hjulpet Kolding Kommune med at undersøge, hvor der er stor naturværdi og høj biodiversitet i kommunen.

Biodiversitet betyder mangfoldigheden af liv. Når man taler om at bevare biodiversiteten, handler det først og fremmest om de uerstattelige arter, som det er vigtigt, at vi passer på.
Kolding Kommune arbejder for at bevare de mange sjældne arter ved at sikre deres levesteder som højmoser, overdrev, strandenge, kildevæld og andre naturtyper, som i dag udgør en meget lille del af kommunens areal.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey