Skip til hoved indholdet

Kerneområder for biodiversitet

Plettet gøgeurt
Plettet gøgeurt vokser på et af kommunens mest artsrige overdrev ved Grønninghoved tæt ved Skamling.

De levesteder, som huser de fleste og mest truede arter i kommunen er overvejende koncentreret i større, sammenhængende områder, som har ligget upåvirket hen og hvor der er en stor variation af forskellige levesteder. Disse områder kalder vi kerneområder for biodiversitet, og kommunens biodiversitetsstrategi fokuserer særligt på at sikre de vilde arter og deres levesteder i disse områder.

Kerneområderne er generelt rige på god natur og rummer, ud over de sjældne arter, også en stor variation af de mere almindelige arter. Så når vi gør en indsats for at sikre de sjældne arter i kerneområderne for biodiversitet, gavner det samtidigt en stor mængde andre arter i området.

Under denne side finder du en række portrætartikler om særlige arter, som findes i nogle af kommunens kerneområder for biodiversitet. Artiklerne er en del af en klumme-serie skrevet af Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum i samarbejde med Kolding Kommune.