Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


Marielundsområdet
Undersøgelsesområde for fredningssagen

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening har Kolding Kommune sat gang i det indledende arbejde om en mulig fredning af Marielund, Kolding og Bramdrup Skove samt de nordlige naturarealer, der strækker sig op mod Lilballe Skov.

Om Marielund, Kolding og Bramdrup Skove

Baggrunden for fredningen er at sikre områdets mange værdier inden for natur, kultur og friluftsliv.

Specielt Marielund samt Kolding og Bramdrup Skove er naturmæssigt og rekreativt helt unikke for både mennesker og en lang række dyr, planter og svampe.

Her findes arter, der er sjældne og truede både på landsplan og globalt. For borgerne udgør skovene et grønt rekreativt frirum for både den daglige motion, cykelturen på arbejde og weekendens afslappende naturoplevelser. Skovene rummer også mange kulturhistoriske værdier med spor fra den romantiske have, Troldhedebanen og sporene efter borgernes brug af området tilbage i tiden.

Hvad er en fredning?

En fredning er den stærkeste beskyttelse, vi kan give et område. Fredninger kan gennemføres for at sikre værdifulde landskaber, natur-og kulturhistoriske områder eller for at sikre befolkningen adgang til et bestemt område.

Indholdet i en fredning afhænger af formålet med fredningen og vil normalt ske i tæt dialog med lodsejere, borgere og andre interessenter. Forslag til fredninger kan rejses af Danmarks Naturfredningsforening, kommuner og Miljøministeriet.

Erstatning

Som lodsejer til et område der fredes har man krav på erstatning. Erstatningen fastsættes efter de tab en fredning påfører lodsejer. Normalt fastsættes erstatningen efter faste takster, men kan også indeholde en konkret vurdering. Det er Fredningsnævnet der fastsætter den endelige erstatning til lodsejer.

Proces og tidsplan

Der er sat gang i en indledende forundersøgelse. Efter planen skal politikerne have fremlagt en grundig redegørelse 1. april 2020. Her ventes politikerne at beslutte hvordan den videre proces og tidsplan skal forløbe.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey