Find svar på dine spørgsmål om Marielundfredningen. Er dit spørgsmål endnu ikke på listen, se kontaktinfo nederst på siden.

Hvad er formålet med en fredning?

Formålet medfredningen er at sikre områdets mange værdier inden for natur, kultur og friluftsliv. Marielundskoven er naturmæssigt helt unik. Her findes arter, der er sjældne og truede både på landsplan og globalt. For borgerne udgør området et både rekreativt og oplevelsesmæssigt frirum for bl.a. den daglige motion, cykelturen på arbejde og weekendens afslappende naturoplevelser. Skovene rummer også mange kulturhistoriske værdier med spor fra den romantiske have, Troldhedebanen og sporene efter borgernes brug af området tilbage i tiden. 

Hvad er en fredning? 

En fredning er den stærkeste beskyttelse, man kan give et område. Fredninger bliver gennemført for at beskytte landskab, dyr og planter, kulturhistorie, naturhistorie og undervisningsmæssige værdier, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger sikre folks adgang til at færdes i naturen samt regulere færdslen i området. Indholdet i en fredning afhænger af formålet med fredningen. 

Er det nødvendigt at frede noget, der allerede er fredskov?

Fredskov beskytter ikke mod, at skoven kan blive fældet, og fredskovsbestemmelserne beskytter heller ikke de dyr, svampe og planter, der lever i skoven. Fredskov betyder blot, at området er udlagt til skov. Skoven kan derfor godt fældes og vokse op igen, eller - ved dispensation - erstattes af skov et andet sted. Kun ved at frede området kan skoven sikres for eftertiden. En fredning giver os ligeledes mulighed for at beskytte særlige områder og arter – f.eks. sikre sjældne svampearter, udpege evighedstræer og lave plejeplaner for skoven.

Hvilket areal skal fredes og hvor stor en andel af arealerne er offentlig ejede?

Det er vigtigt at understrege, at der IKKE er truffet beslutning om fredning. Det område, som overvejes fredet (også kaldet undersøgelsesområdet), består af Marielundskoven, Kolding Skov, Bramdrupdam Skov samt arealer op mod Lilballe Skov - i alt 280 hektar. 70 pct. af arealet er ejet af Kolding Kommune, Region Syddanmark og staten, mens de resterende områder er på private hænder hos knap 30 private lodsejere. Det bliver op til den enkelte private lodsejer, om hans/hendes jord helt eller delvist skal være omfattet af fredningen. 

Luftfoto der viser afgrænsningen af undersøgelsesområdet. Kommunalt ejede arealer er vist med lysegrå.
Luftfoto der viser Marielundfredningen

 

Hvorfor er området nord for Bramdrupskovvej udpeget som undersøgelsesområde?

Hvis de områder ender med at indgå i fredningen, vil der sikres en grøn forbindelseskile op imod Lilballe Skov. Det vil sikre spredningsmulighederne for arterne i de to eksisterende naturområder samt sikre, at der fastholdes en fremtidig grøn kile trods byudvikling.

Vil fredningen betyde, at vi får en mere vild natur i Marielund, hvor væltede træer får lov at blive liggende i skovbunden, og hvor det hele kommer til at se lidt mere rodet ud?

I forbindelse med fredningen vil der blive lavet en plejeplan for skoven. Planen vil givetvis komme til at indeholde områder, hvor skoven får lov til mere at passe dig selv og derved bliver mere vild. Dette vil kunne opnås ved at udlægge arealer til biodiversitetsskov, hvor flere dyr, planter og svampe kan finde levesteder.

Marielund rummer nogle meget sjældne arter, f.eks. svampe. Hvordan vil de blive beskyttet?

Marielund er en svampelokalitet i særklasse. Skoven rummer arter, der kun findes her eller kun er kendt fra meget få lokaliteter i verden – f.eks. svampen Cortinarius koldingensis. Ingen svampearter (heller ikke de sjældne og sårbare) er beskyttet i dansk lovgivning. Ved en fredning har vi mulighed for at lave bestemmelser, der beskytter de sjældne svampe i Marielund. Når bestemmelserne skal skrives vil Kolding Kommune og Danmarks Naturfredningsforening inddrage relevante fagfolk.

Vil mountainbikere hundeluftere, orienteringsløbere, ridende, golfspillere osv. stadig kunne bruge Marielund i samme udstrækning som i dag? Eller vil de opleve restriktioner?

Med en fredning kan vi sikre, at området for eftertiden er udlagt til rekreative formål og ikke kan udvikles til fx boligområder. Idet fredningens formål er at sikre både de rekreative værdier samt kultur- og naturværdierne, vil der i fredningsteksten og de efterfølgende plejeplaner blive overvejet, hvordan der kan blive plads til alle brugergrupper, samtidig med at natur- og kulturværdierne bevares.

Vil nogle (kommunale) skovområder bliver spærret af for offentligheden? Vil det blive forbudt at færdes uden for stierne?

Der vil forsat være adgang til fods og på cykel på alle stier i skoven – og til fods uden for stierne. Kommunen har dog fortsat mulighed for ved særlige lejligheder eller i særlige sårbare områder at begrænse adgangen, på de kommunale arealer.

Betyder fredning stop for jagt i skoven? Hvad gør vi så, hvis der kommer for mange ræve, råger, eller lignende?

Ud over regulering af råger er der én årlig jagt i området på de kommunale arealer. En fredning vil ikke nødvendigvis ændre på dette.

Vil lodsejerne blive tvunget til at deltage i fredningen, eller kan de sige nej?

Arbejdet med en kommende fredning skal gennemføres i tæt dialog med alle involverede, herunder de private lodsejere, og det er frivilligt, om man i sidste ende vil være med i fredningen.

Jeg er lodsejer. Bliver jeg hørt i forbindelse med fredningsprocessen?

Alle lodsejere er blevet kontaktet og orienteret om den kommende fredningsproces. Når Coronakrisen igen giver os mulighed for at mødes, indkalder vi til lodsejermøde. Vi tilbyder også alle lodsejere et besøg på deres jord, hvor vi uddyber, hvad en fredning betyder, og hvilke værdier der evt. kunne være af interesse at beskytte på deres areal.

Vil lodsejerne få erstatning, hvis deres arealer skal indgå i fredningen?

De private lodsejere, som ønsker at være med i fredningen, vil modtage en erstatning. Erstatningen er en kompensation for de indskrænkninger, som fredningen medfører for den enkelte lodsejer. Erstatningen udbetales, umiddelbart efter fredningsnævnet har truffet sin afgørelse. Med et forsigtigt skøn vil det sige om ca. seks år (2026).

Hvornår regner vi med, at fredningen vil kunne træde i kraft?

At gennemføre en fredning er en lang og krævende proces, som strækker sig over flere år. Først skal der laves en forundersøgelse. Den fase omfatter forhandlinger med lodsejere, interessenter og brugere og tager to år - fra april 2020 til april 2022. I perioden fra april 2022 og to år frem udarbejdes et fredningsforslag, der efter politisk behandling kan fremsendes til Fredningsnævnet. Fredningsnævnet bruger typisk to år om at behandle sagen. Realistisk set kan en fredning ikke ventes gennemført før i 2026.

Vejen hen mod fredning som ikke ventes gennemført før i 2026

Har borgere og brugere mulighed for at få indflydelse på fredningen? I bekræftende fald hvornår?

Alle lodsejere inden for undersøgelsesområdet vil modtage en invitation til lodsejermøde. Vi vil også tilbyde hver lodsejer et besøg på deres jord, hvor vi uddyber, hvad en fredning betyder, og hvilke værdier, der evt. kunne være af interesse at beskytte på deres areal. Ud over dialogen med lodsejerne kommer det videre forløb til at indeholde møder og workshops med de mange forskellige brugere af området. Alle relevante parter vil blive involveret og få mulighed for at sætte deres præg på fredningen. En vellykket fredning kræver, at alle relevante parter bliver involveret og får mulighed for at sætte deres præg på fredningen.

Mit spørgsmål er ikke i listen. Hvem kan jeg spørge?

Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Miljøområdet
Dorthe Aaboer: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Tlf.: 7979 4547
Line Ankjær: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Tlf.: 7979 7455

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey