Illustrationer af dyr og levesteder

Placér stenbunken et solrigt sted

Sten er godt i haven og stendynger og diger er endnu bedre. Og smukt at kigge på. Hullerne mellem stenene er gode skjulesteder for insekter, tudser og firben - både sommer og vinter. Læg gerne stenene et solrigt sted. De varme sten bruger dyrene til at holde kropstemperaturen oppe.

Læg store sten tilfældigt i haven eller byg en stenbunke – stor eller lille. Når du bygger en stenbunke, skal du starte med de store sten, så bunken bliver stabil. Brug ikke beton. Det lukker de eftertragtede huller. Læg i stedet jord bag stenene, det giver endnu flere levesteder.

Tudse

Hulrum i stendiger er gode vinterhi til tudsen, men de er også gode i sommerhalvåret, hvor stenene giver skygge og fugtighed. Tudsen spiser gerne sneglene i din have.

Skovfirben

Firben er vekselvarme dyr og har brug for at tanke varme for at kunne fungere og skygge for at køle sig ned. Den æder gerne bladlus og andre smådyr som f.eks. edderkopper.

Grøn sandløber

Stendiger er gode levesteder for biller som f.eks. løbebillen grøn sandløber. Løbebiller er rovdyr, der lever af andre smådyr, f.eks. nogle af de insekter, som du vil kalde for skadedyr i din have.

Sådan bygger du et kvashegn

Kvashegn bygges mellem stolper, som slås i jorden med 1 meter mellemrum. Over for hinanden eller forskudt. Bredden på hegnet skal være 80-90 cm. Fyld op med lange pinde og grene på en tommelfingers tykkelse. Bland evt. med blade, mindre grene og visne stauder. Med tiden falder fyldet sammen. Tryk det sammen og fyld mere på.

I stedet for at smide grene, blade og kviste på genbrugspladsen, så saml det i en bunke eller et dekorativt hegn i haven. Kvashegnet tiltrækker både fugle, smådyr og insekter, der bruger kvaset til levested, vinterhi og fødekilde. Samtidig kan hegnet pynte og skabe læ i haven til glæde for dig.

Pindsvin

Pindsvin flytter ofte ind i bunden af kvashegn eller kvasbunker og bruger det også gerne til sit vinterhi. Pindsvin elsker snegle, så overvej evt. at sætte kvashegnet nær køkkenhaven.

Gærdesmutte

Den lille gærdesmutte bygger gerne sin rede i kvashegnet. Den lever af smådyr og insekter, som den finder tæt ved jorden og i kvashegnet. Trods sin størrelse har gærdesmutten en meget kraftig stemme.

Jordhumle

I kvashegnet bor også jordhumle, eller brumbassen, som mange kalder den. Den foretrækker at have sit bo tæt ved jorden og gerne i gamle musehuler. Jordhumlen er en effektiv bestøver til køkkenhaven.

Sådan laver du et vandhul

Vand i haven tiltrækker mange dyr og jo større vandhul, jo mere liv. Og jo lettere at få balance i vandkvaliteten. Vandhullet skal have let skrånende kanter, så frøer og andre dyr kan komme op igen. Placér vandhullet solrigt og med lavt vand i den ene ende, så vandet hurtigere varmes op i foråret, hvor frøer og tudser lægger deres æg.

Alle former for vand i haven hjælper. Så er et vandhul for stor en opgave, så sæt i stedet fade eller skåle med lav kant frem. Læg gerne sten eller bark i, så insekterne kan lande uden at drukne. Og husk at fylde op løbende

Brun mosaikguldsmed

Brun mosaikguldsmed er den mest almindelige og udbredte guldsmed i Danmark. Den kræver rent og stillestående vand, så der er mulighed for at den flytter ind i din have, hvis du anlægger et vandhul.

Lille vandsalamander

Lever i og ved mindre vandhuller og findes overalt i Danmark. Men den er i tilbagegang, da mange vandhuller gror til eller tørrer ud. Den lever af larver, orme og snegle, så den er god at have i haven.

Butsnudet frø

Om foråret lægger frøen sine æg i lavvandede vandhuller. Oftest helt inde i den oversvømmede græsbevoksning i kanten. Følg haletudsernes udvikling helt tæt på i din egen have.

Gamle træer giver nyt liv i haven

Når et træ dør, så flytter orme, larver, bænkebidere og andre smådyr ind. Dyrene spiser og nedbryder træet, og det efterlader en masse gange og huller, som andre dyr flytter ind i. De mange dyr er føde for større dyr som spætter, flagermus og pindsvin. Du kan nøjes med at placere træstubbe og store grene rundt omkring i haven, men et stort dødt træ giver mest liv. Måske hakker spætten et hul, som musvitter og mejser flytter ind i. Sørg blot for at det døde træ ikke er til fare for at vælte. Fjern kronen og lad 2-4 meter stamme stå tilbage. Bor evt. et par huller som start og lad livet begynde.

Bænkebider

Bænkebideren er en vigtig del af fødekæden. Den spiser dødt træ og blade, som den nedbryder til mindre stykker, så næringsstoffer frigives til jorden. Og så er den selv føde for bl.a. pindsvin.

Flagermus

Flagermus er fredede og flere af de 17 arter er truet. Flagermus yngler gerne i hule træer, hvor de bor i sommerhalvåret. I tusmørket er det en oplevelse at betragte deres jagt på insekter fra terrassen.

Rød murerbi

Rød murerbi er en enlig bi, der laver sin rede i revner og huller i træer, hvor den lægger sine æg i forseglede celler. Den stikker sjældent og flyver fra april til juli. Husk masser af blomster i haven.

Forskellige insekter – forskellige hoteller

Et insekthotel er et let sted at starte, hvis du gerne vil gøre din have mere vild. Men inden du går i gang skal du beslutte dig for, hvilke insekter du bygger til. Nogle insekter har behov for tørre og varme hoteller, andre for mørke og fugtige. Overvej derfor også, hvor hotellet skal stå eller hænge, før du går i gang.

Byg en ramme af brædder og lav forskellige rum. Rummene udfylder du med forskelligt materiale, som f.eks. kvas, kogler, kviste, bark eller træstykker. Hvis du helst vil hjælpe bierne, så fyld i stedet op med hullede træstykker, bambus eller lignende og sørg for at hotellet står tørt og lunt. Bihoteller skal minimum være 20 cm i dybden og have en bagvæg. Kvashegn og brændestabler, der får lov at stå, er også gode hoteller.

Guldøje

Guldøje er god at have i haven, de spiser bladlus, mider og andre skadedyr, som ellers spiser dine planter i haven. Guldøje vil gerne bo mellem kvas, kogler, kviste og halm i dit hotel.

Bladskærebi

Bier som bladskærebier er enlige bier, der har brug for huller til at lave deres reder. Lav et særligt bihotel af bambusrør eller træstykker med huller i forskellige størrelser.

Mariehøne

Ud over at være utrolig sød at se på, hjælper mariehøns med at holde dine planter fri for bladlus. Mariehøns overvintrer gerne steder med tørre blade og kviste.

Lad græsset gro og haven blomstre

Blomsterenge, højt græs og græsplæner med mange blomster giver levesteder og særligt mad til mange forskellige bier og sommerfugle. Det behøver ikke at se uplejet ud. Du kan holde blomsterenge i højbede, altankasser eller i et hjørne af græsplænen. Eller du kan omlægge hele græsplænen og blot klippe snoede gange.

Når du sår en blomstereng, er det vigtigt at gøre det på bar jord. Har der tidligere været græs, skal du skrabe ca. 5 cm af, fjerne alle planterester og rive jorden godt igennem. Herefter skal du så frøene og klappe med en skovl. Vælg frø, der passer til din jordtype. Efter afblomstring kan du klippe ned til 10 cm højde, eller lade stå til vinterhi for insekterne indtil tidligt forår.

Nældens takvinge

Nældens takvinge er en af de første sommerfugle, der dukker op i haven, når den vågner af sin vinterhi. Derfor er det vigtigt, at have tidligt blomstrende arter i sin have, som f.eks. violer.

Agerhumle

Alle humlebier er afhængig af blomster med masser af nektar og pollen. Agerhumlens tunge er lang og kan nå nektaren i blomster med lange kronrør. Andre humlebier har korte tunger.

Dobbeltbåndet svirreflue

Dobbeltbåndet svirreflue ligner lidt en hveps, men den er god at have i haven. Larverne elsker nemlig bladslus. De voksne svirrefluer tiltrækkes særligt af blå blomster.