Kæmpe-bjørneklo findes ofte langs vandløb.
Frøene er lette og bæres nemt med vinden eller et vandløb. En stor plante kan sætte 50.000 frø, hvoraf cirka 1/4 kan spire. Det betyder, at én plante teoretisk set kan blive til 12.000 planter efter 2 år - og efter endnu 2 år kan planterne producere 144 millioner frø!

Kolding Kommune har et mål om at udrydde den invasive plante kæmpe-bjørneklo inden 2020.

Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en flot plante, der tidligere blev dyrket som havestaude. I de sidste 30 år er den imidlertid blevet et stigende problem, da den spreder sig fra haver og ud i naturen.

Den kraftige plante overvokser og bortskygger den naturlige flora, især langs vandløb, på enge og i moser. I dag er kæmpe-bjørneklo blevet en trussel mod vores vilde planter og det tilhørende dyreliv. Kæmpe-bjørneklo har derfor status som invasiv art.

For at bekæmpe kæmpe-bjørneklo er det blevet nødvendigt med en koncentreret indsats. Kolding Kommune har derfor vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.

Indsatsplanen indeholder bl.a. en oversigt over, hvilke områder bekæmpelsen først skal iværksættes i, kort over kendte forekomster af kæmpe-bjørneklo, samt en gennemgang af metoder til bekæmpelse.

Desuden forpligter indsatsplanen både offentlige og private grundejere til at bekæmpe planten på dens voksesteder.

Kæmpe-bjørneklo sætter mange frø, som spredes vidt omkring, og én plante kan give ophav til mange nye forekomster. En effektiv bekæmpelse af arten kræver således kendskab til alle bestande.

Vi beder derfor om din hjælp til kortlægningen af kæmpe-bjørneklo i Kolding Kommune - har du kendskab til forekomster af kæmpe-bjørneklo, kan du indberette det i selvbetjeningsboksen.

Kæmpe-bjørneklo tilhører skærmplantefamilien. De fleste kan genkende planten, når den står 2-4 meter høj med sin store hvide skærm. Vil du være helt sikker på, at det er en kæmpe-bjørneklo, du har fundet, skal du kigge efter følgende kendetegn:

Kæmpebjørneklo - foto 3

Det sikreste kendetegn er de meget store grundblade. De er groft takkede og har dybt indskårne bladrande.

Bladene kan blive op til 1½ meter lange.

Kæmpebjørneklo

Stænglen har en tykkelse på mellem 4 og 10 cm. 

Den er grøn med rød-violette pletter. Stænglen er hul.

Kæmpebjørneklo

Grundbladenes stilk er oftest rødplettet og tæt besat med stride hår.

Kæmpebjørneklo

Kæmpe-bjørnekloens blomsterstand er formet som en paraply (ikke en kugle). Blomsterne er hvide, og skærmen kan have en diameter på helt op til 80 cm.

Planten blomstrer fra juni til august.

 

Små og mindre udviklede individer er dog knap så lette at kende.

Kæmpebjørneklo - foto 7


Så undselig ser kæmpe-bjørneklo ud i det tidlige forår.

Kæmpebjørneklo - foto 8


Lidt senere.

Kæmpebjørneklo - foto 9   Kæmpebjørneklo - foto 10

Kæmpe-bjørneklo lige inden blomsterstanden folder sig ud. På dette stadie forveksles den ofte med kåltidsel.

 

I fuldt flor.

 

Kæmpe-bjørneklo bliver ofte forvekslet med andre planter, som har samme levested. Det er især planterne angelik, almindelig bjørneklo (som man ikke har pligt til at bekæmpe), kåltidsel og strandkvan, som kæmpe-bjørneklo forveksles med. Er du i tvivl - så kig på bladenes facon, det vil fortælle dig, hvilken plante der er tale om.

AngelikBlomst AngelikBlad
Angelik - adskiller sig med sin glatte stængel uden hår. Stænglen kan være rødlig, men ikke plettet Desuden er bladene hos angelik anderledes.
AlmBjornBlomst AlmBjornBlad
Almindelig bjørneklo – adskiller sig ved størrelsen og den furede stængel uden pletter Desuden har bladene en anden facon.
KaltidselBlomst KaltidselBlad
Kåltidsel har ingen skærm når den blomstrer Bladene har en anden facon
KvanBlomst KvanBlade
Strandkvan – adskiller sig ved bladenes facon, den kugleformede blomsterstand, de grønlige blomster og den rødbrune stængel.

Kolding Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Målet med indsatsplanen er at hindre spredning af planten fra 2011 og udrydde planten i hele Kolding Kommune inden 2020.

Alle ejere af offentlige eller private arealer i indsatsområde 1 (se kort), hvorpå der findes kæmpe-bjørneklo, har pligt til effektivt at bekæmpe planten i 2012. Denne pligt gælder også forvaltere af bortforpagtede arealer. I indsatsområde 2 og 3 skal planten bekæmpes fra hhv. 2013 og 2015.

BjoernekloIndsats 
Kolding kommune er inddelt i 3 indsatsområder

Kæmpe-bjørneklo er en hårdfør plante, og store bestande kan være sejlivede at få bugt med. Erfaringer viser dog, at de fleste bestande kan bekæmpes indenfor en kortere årrække med en målrettet og vedholdende indsats.

De mest anvendte bekæmpelsesmetoder er skærmkapning, rodstikning, slåning, afdækning med sort plastik, sprøjtning, græsning og jordbehandling. Antallet af planter er afgørende for hvilken metode der bekæmper planterne mest effektivt. Ofte vil det være en fordel at kombinere flere metoder. Det vigtigste er at forhindre yderligere spredning via frøsætning. Dette kan gøres ved at foretages skærmkapning inden planten sætter frø.

I Kolding Kommunes indsatsplan kan du finde gode råd om valg af bekæmpelsesmetode, og en gennemgang af hvordan de enkelte bekæmpelsesmetoder kan udføres i praksis. 

Hvis kæmpe-bjørneklo bekæmpes på arealer med beskyttet natur, skal man være opmærksom på ikke at gøre skade på arealets øvrige plante- og dyreliv. Man må ikke anvende plantebekæmpelsesmidler som f.eks. Round-up på arealer med beskyttet natur eller indenfor 2-meter bræmmen ved vandløb, vandhuller og søer uden en dispensation fra kommunen. Ved brug af sprøjtemidler anbefales det desuden at holde mere end 25 meter afstand til drikkevandsboringer.

FareGrasning
Får er gode til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo, især på arealer med beskyttet natur som f.eks. enge eller overdrev. Fårenes græsning plejer samtidig arealets øvrige vegetation.


Rodstikning
Rodstikning er også en god og miljøvenlig måde at komme planterne til livs på. Roden skæres over med en spade cirka 5-10 cm under jordoverfladen.


Pas godt på dig selv

Saften fra planter i bjørneklo-slægten indeholder giftige stoffer (furocoumariner), som kan forårsage forbrændinger på huden i kombination med sollys. Det er derfor vigtigt at dække sig til med gummihandsker, langt tøj, lange støvler og evt. beskyttelsesbriller eller visir, når planten skal bekæmpes. Læs mere om giften og forholdsregler i indsatsplanen.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey