Flytning af jord

Flytning af jord kan nogle gange kræve, at du anmelder det til kommunen.

Du skal anmelde jordflytning til Kolding Kommune, hvis du skal flytte følgende typer jord:

  • forurenet jord, eksempelvis ved akut spild af kemikalier
  • jord fra områdeklassificerede ejendomme
  • jord fra offentlige veje
  • jord fra en ejendom med en kendt/kortlagt forurening
  • jord fra et modtageanlæg for jord

 

Kontakt os hvis du er i tvivl:

Telefon: 79797510

Spørgsmål om jordforurening: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvis du bor i et ældre byområde eller ældre erhvervsområde, er området pr. definition lettere forurenet. Med et andet ord er ejendommen områdeklassificeret.

Klik dig ind på oversigtskortet for områdeklassificering og se, om din ejendom er defineret som let forurenet.

Hvis ejendommen er områdeklassificeret, skal du anmelde jordflytninger, hvis du flytter mere end 1 kubikmeter jord.

Oversigtskortet for områdeklassificering

Hvis din ejendom er registreret som enten" forurenet" (V2) eller "måske forurenet" (V1), skal alle jordflytninger anmeldes.

På Region Syddanmarks hjemmeside kan du søge på din adresse eller dit matrikelnummer og se, om der er en kortlagt forurening på ejendommen.

Når du skal flytte jord fra din ejendom, skal flytningen anmeldes til By- og Udviklingsforvaltningen.

Samtidig har du pligt til at udtage prøver, som analyseres for forurening, så jorden kan placeres eller bortskaffes korrekt. Målet er at undgå, at ren jord blandes med forurenet jord.
Du kan vælge at få et godkendt laboratorium til at gøre det for dig, inden du flytter jorden, eller du kan lade modtageanlægget tage en jordprøve, når du afleverer jorden. Det er grundejeren, som skal betale for analysen af jorden.

Er der tale om intakt jord skal der ikke udtages prøver til analyse, men kun ske anmeldelse til kommunen. Intakt jord defineres som jord der ikke er eller har været påvirket af menneskelig aktivitet, herunder omgravning, opdyrkning m.m.

Sagbehandlingstiden er på nogle få dage, hvis du anmelder via jordweb. Svaret sendes til både ansøgeren, modtageanlægget og transportøren.

Når man bor på lettere forurenet jord, anbefaler Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at man tager nogle forholdsregler af hensyn til sundheden. Miljøstyrelsen giver gode råd, om en hverdag med jord i byen.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey