Løvfrøen ynder at gemme sig i brombærkrat. Foto: Bjørn Raaby Thomsen.
Radiomærket birkemus. Musens særlige kendetegn er den lange sorte rygstribe, der går fra øjnene og ned til haleroden, samt halen, som er op til halvanden gang kroppens længde. Foto: Westy Esbensen

På Stenderup-halvøen kan man i stille, lune nætter sidst i maj høre den højlydte kvækken af løvfrøerne.

Løvfrøen er sjælden og truet i Europa, men der er mange af dem i Kolding kommune. Gennem tilskud fra det offentlige er der oprenset og gravet mange vandhuller, hvilket har ført til fremgang for løvfrøen i Kolding Kommune.

Men der er flere andre sjældne dyr og planter i kommunen, der ikke trives så godt som løvfrøen.

Kolding Kommune vil bevare disse sjældne arter og gennem naturpleje og naturgenopretning forbedre forholdene for dem.

Du er velkommen til at kontakte By- og Udviklingsforvaltningen, hvis du observerer sjældne dyr og planter.

Løvfrøen er en såkaldt "Bilag IV-art". "Bilag IV-arter" er den dagligdags betegnelse for planter og dyr, der er opført på EF-habitatdirektivets bilag IV. Arterne på dette bilag er strengt beskyttede i hele EU, og deres levesteder må ikke forringes eller ødelægges.

Andre arter er fredede, opført på den danske rødliste eller blot sjældne i kommunen, men de er alle med til at skabe en biologisk mangfoldighed som Kolding Kommune vil sikre.

Fra denne side kan du læse mere om sjældne og beskyttede arter i Kolding kommune.

Som en nytårshilsen i 2007 fik alle de nye kommuner tilsendt et kort fra daværende miljøminister Connie Hedegaard med et billede af en truet dyre- eller planteart, der kræver en særlig indsats for at blive bevaret i den pågældende kommune. Kolding Kommune har fået et særligt ansvar for at beskytte rød glente.

Meningen med udpegningen af den røde glente som vores særlige truede art, har været at gøre opmærksom på kommunernes ansvar over for alle truede arter, nu hvor en stor del af natur- og miljøopgaverne er overgået fra amterne til kommunerne.

Den røde glente er altså symbolet på de store naturværdier i Kolding kommune, og på Kolding Kommunes vilje til at værne om vore naturværdier og de mange truede arter i vores område. For desværre er den røde glente kun én af mange truede arter i Danmark – og i Kolding kommune.

Den røde glente blev udryddet i Danmark i 1927, men er siden 1970´erne så småt vendt tilbage som ynglefugl. Der regnes nu med 30-40 ynglende par i Danmark, flest i Sydøstjylland med 2-4 par hos os i Kolding kommune.

Kolding Kommune har i 2008 igangsat et projekt for at forbedre forholdene for den røde glente.

Et af de mest sjældne pattedyr i Danmark - birkemusen - er i 2007 og 2008 blevet lokaliseret i Hylkedalen, ved Kolding Å nær Ejstrup, i Svanemosen og i Vester Nebel Ådal ved Brændsmade Bro og ved Dybvadsbro.

Musene er fanget i forbindelse med Projekt Birkemus, som skal afdække, hvor birkemusen findes, og hvordan den lever. Musene fik en lille, harmløs radiosender sat på og dens aktiviteter blev fulgt de næste dage indtil senderen faldt af.

Hidtil er birkemusen kun lokaliseret tre gange i Kolding kommune, da man har fundet dens skeletter i uglegylp i Svanemosen i 2003, og desuden er der 100 år gamle fund ved Binderup Skov og Vonsild Skov.

Birkemusen er sjælden og fredet i hele Europa, og den er opført på EF-habitatdirektivets bilag IV.


Om projekt Birkemus

Projekt Birkemus foregår i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Statens Naturhistoriske Museum (Zoologisk Museum) i København og Naturhistorisk Museum i Århus støttet af midler fra Miljøministeriet.

Birkemusen har fået sin egen hjemmeside - se faktaboksen.

I foråret 2009 er alle vandhuller med ynglende løvfrøer blevet kortlagt i Kolding kommune.

pdfLøvfrøen i Kolding Kommune i 20094.81 MB

pdfLøvfrøen på Stenderup halvøen 20046.74 MB

pdfLøvfrøen mellem Vejle og Kolding 20047.44 MB


Antallet af løvfrøer er gået tilbage i Kolding Kommune

Antallet af kvækkende hanner var væsentligt lavere i 2009 end i 2004, hvor bestanden sidst blev optalt.

Tilgroning af løvfrøens ynglevandhuller er formentlig årsag til dens tilbagegang.


Vandhuller udtørrede i foråret

Løvfrøerne flyttede en del rundt i foråret, da flere vandhuller tørrede ud.

Løvfrøerne havde i flere tilfælde forladt nogle rigtig gode ynglelokaliteter for at søge ud i nærliggende, mindre egnede lokaliteter.

Det er kun godt, at vandhullerne tørrer ud en gang imellem. Så vil alle fisk i vandhullet nemlig dø, hvilket er en fordel for løvfrøerne, da fiskene spiser haletudserne.


Løvfrøens udbredelse i Kolding kommune

Løvfrøen blev registreret som ret hyppig omkring Almind og Viuf og i den østlige del af kommunen fra Vonsild til Stenderup halvøen inklusiv Binderup og Sjølund. Desuden er den hyppig i kommunens sydligste del omkring Stepping og Anderup og med spredte fund syd for Christiansfeld ved Kokær og Fjelstrup.

Udbredelsen i kommunens sydligste del fortsætter i et bredt bælte vest om Haderslev og mod syd.

Undersøgelsen blev foretaget af firmaet Aqua Consult ved Peter Skriver, der har overvåget løvfrøen i det tidligere Vejle Amt siden 1990.


Løvfrøens vandhuller gror til

Løvfrøen foretrækker at yngle i varme, lavvandede, vegetationsrige damme omgivet af eng og med krat, skovbryn eller levende hegn i nærheden.

Bliver arealet omkring vandhullet ikke afgræsset eller afslået, kan vandhullet efterhånden gro til og blive uegnet som ynglested for løvfrøerne.

I et vandhul i nærheden af Vamdrup har et par enlige løgfrøer siddet og kvækket i forårsnætterne i de sidste 10 år.

Men der er ikke rigtig kommet nogle haletudser ud af det.

Og det er måske de sidste, der er tilbage i Kolding Kommune!

Kolding Kommune vil forsøge at redde arten.


Lidt om løgfrøen

Løgfrøen er en af de mindst kendte padder i Danmark, da den lever meget skjult. Den søger føde om natten og graver sig i dagtimerne ned i løs jord eller sand.

Tidligere blev den opdaget når kartoflerne blev taget op. Så kunne den afgive en svag lugt af hvidløg og heraf har den fået sit navn.

Løgfrøen er fundet spredt over det meste af landet, men er gået meget tilbage.

Vejle Amt ledte i 1990'erne efter løgfrøen i udvalgte områder og her blev den bl.a. fundet i et vandhul nær Vamdrup som det eneste sted i Kolding Kommune. I nabokommunerne er den desuden kendt fra et par vandhuller vest for Haderslev, nord og vest for Vejen og nord og vest for Skærsø.


Om løgfrø-projektet

Kolding Kommune har i 2010 foretaget en delvis kortlægning af løgfrøen især i den sydlige del af kommunen, men uden at finde den. Registreringen er foregået ved lytning efter dens svage kvækken om natten i april og maj og ved supplerende besigtigelser i dagtimerne.

Der blev efterfølgende etableret nogle områder med vandhuller og andre egnede levesteder for løgfrøen efter frivillige aftaler med lodsejere. I vandhullerne kan der så udsættes haletudser af løgfrø fra nærliggende bestande.

Projektet udføres af firmaet Aqua Consult ved Peter Skriver.


De første haletudser af løgfrø er udsat

I 2012 blev der indsamlet nogle æg fra løgfrøen i et vandhul nær Vejen. Æggene blev overført til et akvarie og haletudserne kunne så opfedes og sættes ud igen, når de havde vokset sig store. I akvarie er haletudser og æg bbeskyttet mod deres fjender.

I juli 2012 var haletudserne vokset til 10-12 cm længde - løgfrøens haletudser bliver meget store i forhold til de andre danske padder. De store haletudser blev så udsat i egnede vandhuller mellem Drenderup og Vamdrup.

I de følgende år bliver det spændende at se om en bestand af løgfrø er etabeleret.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey