Vandhuller skal bevares, da de er ynglesteder for frøer og tudser. Foto: Jesper Ratjen

I det åbne land ligger, spredt mellem de dyrkede marker, mange moser, ferske enge, strandenge, søer, heder og overdrev.

Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens § 3.

Mange naturområder er forsvundet fra landskabet i løbet af de sidste 50 år. Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange vilde dyr og planter.

Hvad er omfattet?

Omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det handler om:

  • Søer
  • Moser
  • Ferske enge
  • Strandenge
  • Heder
  • Overdrev
  • Vandløb

Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. De beskyttede naturtyper er registrerede og kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation. Et areal kan godt være beskyttet, selv om det ikke er registreret som beskyttet. Det sker, når et areal vokser sig ind i eller ud af beskyttelsen.

Loven beskytter mod ændringer

Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ønsker ejeren at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen. Hidtidig drift på arealerne kan dog fortsætte. Mens større ændringer som for eksempel at dræne, opfylde, oprense, omlægge eller tilplante arealet ikke er tilladt. Desuden er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler eller gødning, hvis det ikke tidligere er blevet brugt, og hvis det er, må det ikke øges i omfang.

Miljøstyrelsen har udgivet en folder, som beskriver de beskyttede naturtyper og giver eksempler på, hvad man som lodsejer kan gøre for at forbedre naturen på sin ejendom.

Se informationsfolderen.

Siden Naturfredningsloven trådte i kraft i 1917 har det været muligt at beskytte naturarealer gennem fredning. Det gør fredning til den ældste form for naturbeskyttelse i den danske lovgivning. Samtidig er fredning den mest vidtrækkende beskyttelsesform, der lægger en række væsentlige begrænsninger på naturarealers anvendelsesmuligheder. Da en fredning i mange henseender har ekspropriationslignende karakter, er det muligt for ejere at få udbetalt erstatning, hvis et areal fredes.

I Kolding kommune findes to store landskabsfredninger: Stenderup Hage og Skamlingsbanken, samt en række mindre fredninger: Gudsø Vig, Skærsø, Drabæk Mølle Dollerup Bloksbjerg Elkærholm og Stubdrup.

Ændringer inden for et fredet område kan kræve en dispensation. Er du i tvivl, så spørg kommunen.

Fredninger kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation.

Læs mere om fredning.

Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder på tværs af EU. Natura 2000 områderne består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, samt Ramsarområder (internationalt beskyttede vådområder). Områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene De enkelte medlemslande forpligter sig til at udarbejde handleplaner for deres respektive Natura 2000-områder.

I Kolding kommune findes to Natura 2000-områder: nr. 250 Svanemose og nr. 96 Lillebælt

Natura 2000-områderne kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation.

Læs fakta om Natura 2000

Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet.

En skov, der er fredskovspligtig skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge og lignende, der naturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen. De vil ofte også være beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Her kan du se, hvor der er fredskov Danmarks Miljøportals Arealinformation.

Læs om mere fredskovspligten

Bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb.

Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer er udtryk for en generel beskyttelse af en række markante landskabselementer. Bestemmelserne om bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre søer og åer, skove, fortidsminder og kirker som værdifulde landskabselementer og for sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Fortidsmindelinjen skal samtidig sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne.

Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttelseslinjen. Her fastsættes en 150 m beskyttelseslinje om søer over 3 ha og vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje efter tidligere lovgivning.

Der må ikke placeres bebyggelse og lignende, etableres beplantning og foretages terrænændringer inden for linjen.

Det er kommunen, der påser, at reglerne overholdes og træffer afgørelse om dispensation inden for sø- og åbeskyttelseslinjen.

Læs mere om sø- og åbeskyttelseslinjen

Naturbeskyttelseslovens § 17 omhandler skovbyggelinjen. Her fastsættes en 300 m byggelinje omkring offentlige skove og om private skove på samlet over 20 ha.
Der ikke må placeres ny bebyggelse, campingvogne og lignende inden for linjen.

Det er kommunen, der påser, at reglerne overholdes og træffer afgørelse om dispensation inden for skovbyggelinjen.

Læs mere om skovbyggelinjen

Naturbeskyttelseslovens § 18 omhandler fortidsmindebeskyttelseslinjen. Her fastsættes en 100 m beskyttelseslinje omkring fortidsminder.

Der må ikke foretages tilstandsændringer f.eks. terrænændringer, tilplantning, bebyggelse, herunder om- og tilbygning, hegning samt opsætning af skilte mv inden for linjen.

Det er kommunen, der påser, at reglerne overholdes og træffer afgørelse om dispensation inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Læs mere om fortidsmindebeskyttelseslinjen

Formålet med beskyttelsen er at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne. Strandbeskyttelseslinjen omfatter som hovedregel alle danske kyster ved hav og fjord. Visse kyststrækninger, typisk ved byer og store havne, er hverken omfattet af strandbeskyttelse eller klitfredning.

Strandbeskyttelseslinjen omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden - i sommerhusområder dog kun 100 meter eller mindre.

Hvad betyder strandbeskyttelse

Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand. Det betyder, at man ikke må bygge eller indrette sig ligeså frit, som andre steder i landet.
Man må f.eks. ikke opføre bebyggelse, herunder til- og ombygning, opstille campingvogne, opsætte hegn, tilplante, udstykke areal eller ændre på terrænet.

Ved afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles dispensation, foretager Kystdirektoratet en samlet og konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. En række hensyn indgår i vurderingen, herunder påvirkningen af kystlandskabet, naturen og rekreative interesser.

Læs mere om strandbeskyttelseslinjen

Her kan du se, hvor der er strandbeskyttelseslinje Danmarks Miljøportals Arealinformation

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey