Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo fra 2021 og frem
Baggrund og lovgrundlag
Den foregående indsatsplan for perioden 2011-2020 har resulteret i, at kæmpebjørneklo er gået væsentligt tilbage i Kolding Kommune, og planterne er næsten udryddet på både kommunale og private arealer. Der er dog nogle resterende forekomster, der er under bekæmpelse, og der ligger fortsat frøbanker i jorden. Desuden kan der komme nye frø til kommunen, og indsatsen skal derfor fortsættes.
For at fortsætte bekæmpelsen og hindre ny udbredelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune er denne indsatsplan vedtaget af byrådet i 2021.
Denne indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo ligger i forlængelse af de tidligere indsatsplaner fra henholdsvis 2007 og 2011. Indsatsplanen fastsætter bestemmelser for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kolding Kommune, og hele kommunen er indsatsområde.
Indsatsplanen har hjemmel i bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (bek. Nr. 842 af 23. juni 2017), som udspringer af lov om drift af landbrugsjorder (Lov nr. 434 af 9. juni 2004, jf. lovbek. Nr. 103 af 3. februar 2020).
Når Kolding Kommune har vedtaget denne indsatsplan om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, pålægges alle lodsejere effektivt at bekæmpe planten på deres jord. Kommunen har samtidig pligt til selv at bekæmpe på egne arealer. Hvis en lodsejer ikke overholder indsatsplanens bestemmelser for bekæmpelse, kan Kolding Kommune i kraft af bekendtgørelsen bekæmpe kæmpebjørneklo på lodsejers regning. Lodsejer vil få flere henvendelser fra kommunen med tidsfrister for bekæmpelse, før der eventuelt sættes bekæmpelse i gang på lodsejers regning.
Formål med planen
Målet med denne indsatsplan er, at hindre udbredelse af kæmpebjørneklo og at udrydde alle nye som gamle forekomster af kæmpebjørneklo.
Målet nås ved, at de enkelte planter af kæmpebjørneklo slås tidligt ihjel, og at ingen af planterne på noget tidspunkt smider frø.
I Kolding Kommune har der været forholdsvis store og massive bestande, og der er stadig frøbanker i jorden, som i mange år endnu kan give anledning til nye planter.
Strategien er, at alle fremspirede planter bekæmpes hurtigt og allerede i foråret den første sæson, de kommer frem for at opnå den mest effektive bekæmpelse med mindst mulig indsats for hver enkelt grundejer.
Hvorfor bekæmpelse?
Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Som invasiv plante, udgør den en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed, fordi den breder sig voldsomt og fortrænger den naturlige vegetation, hvilket fører til en ensartet og artsfattig natur. Samtidig har kæmpebjørneklo en giftig plantesaft, der kan give forbrændinger på huden, hvis man kommer i berøring med den.
Indsatsområde
Hele Kolding Kommune er indsatsområde i forhold til bekæmpelse. Tidligere har indsatsen været opdelt i forskellige geografiske områder, for disse henvises til den foregående indsatsplan.
Kæmpebjørneklo
Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) stammer fra Kaukasus og blev indført til Danmark som prydplante i 1800-tallet. Siden har planten bredt sig voldsomt især langs åer og i naturområder, men også i byerne langs veje og på industrigrunde.
Kæmpebjørneklo er en skærmplante, som kan blive op til fem meter høj med flere meter lange blade. Stænglen er furet, typisk håret og med rødlige pletter. Nyspirede planter har runde blade, men disse bliver efterhånden takkede, og fuldt udviklede blade er håndfligede og stærkt takkede.
Stænglen på unge kæmpebjørneklo er håret og har røde pletter.
Stor kimplante af kæmpebjørneklo
Blomsterne er hvide og sidder i skærme i toppen af stænglen. Blomstringen sker i juni-august. De grønne frugter (frø) dannes fra juni/juli, hvorefter de modner og bliver brunlige. I gennemsnit sættes 20.000 frø pr. plante. Frøene kan ligge i jorden i mange år og vente på, at forholdene bliver de rigtige til at spire
Kæmpebjørneklo i blomst.
Kæmpebjørneklo har en cyklus, hvor den dør, når den har smidt frø. Hvis planten bliver holdt nede ved for eksempel slåning eller græsning, kan den leve i mange år og opbygge en stor energireserve i roden, så der med tiden kan udvikles meget store planter. Når der er nok energi i roden, vil planten bruge energien på at sætte blomster og danne frø. Hvis vækstbetingelserne er gode med nok lys, næring og vand, vil planten sætte frø i sin anden vækstsæson. Men hvis planten står under ringere forhold for eksempel i skygge, vil den blot sætte blade år efter år uden at sætte blomster. For hvert år vil den gemme lidt mere energi i roden, indtil den har samlet nok til en frøsætning. Dette kan måske tage ti år eller endnu længere tid. Men planten dør ikke af sig selv, før den har sat modne frø. Så kæmpebjørneklo kan godt blive gamle, og de dør ikke ud af sig selv efter to år, som nogen tror.
Frøskærm på kæmpebjørneklo.
Når planten først er begyndt at sætte frø, vil den derfor blive ved med at sætte nye blomster og frøstande igen og igen, hvis de bliver klippet eller græsset af. Dette er vigtigt at vide i forhold til bekæmpelsen, og en konsekvens vil derfor også være, at det altid er sikrest at slå planten ihjel i god tid, før den nærmer sig en blomstring.
Forvekslinger (almindelig bjørneklo)
Kæmpebjørneklo forveksles ofte med almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium), som også har hvide blomsterskærme, den kan blive to meter høj, men altså ikke helt så stor, som kæmpebjørneklo. Bladene når heller ikke samme størrelse, og de er mere afrundede og opdelte. Almindelig bjørneklo har ikke de karakteristiske røde pletter på stilken, som man ser hos kæmpebjørneklo. Almindelig bjørneklo er naturligt hjemmehørende i Danmark, og den skal ikke bekæmpes. På Dyr og planter kan der læses mere om kæmpebjørneklo, og hvilke andre planter, den ofte forveksles med.
Almindeling bjørneklo med frøstande.
Kommunens registreringer af kæmpebjørneklo
Se kort over, hvor der er registreret forekomster af kæmpebjørneklo i Kolding Kommune. Dette gælder både på private og offentlige arealer. Kortet viser den maksimale udbredelse af kæmpebjørneklo, som er observeret gennem årene. Den aktuelle forekomst er ofte mindre end det viste område, fordi der er blevet bekæmpet. Hele det markerede område vil dog kunne indeholde frø, og skal derfor efterses for kæmpebjørneklo. Når Kolding Kommune ikke har konstateret kæmpebjørneklo på stedet i fire år, bliver registreringen ændret fra ”Kæmpebjørneklo” til ”Tidligere kæmpebjørneklo”, og så føres der ikke længere tilsyn med området.
Både gennem kommunens app ”Giv et praj” og via hjemmesiden kan der indberettes fund af kæmpebjørneklo. Læs mere om "Giv et praj"
Metoder til bekæmpelse
Der er beskrevet flere metoder til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Ligegyldigt hvilken metode, der vælges, skal der følges op på bekæmpelsen flere gange i løbet af vækstsæsonen. For at være effektiv skal bekæmpelsen starte tidligt på sæsonen, og altid før planterne når over en meter. Det er også meget vigtigt, at der følges op på bekæmpelsen flere år i træk, da der kan ligge spiredygtige frø i jorden i mange år.
Kolding Kommune anbefaler rodstikning frem for alle andre metoder til bekæmpelse, da det oftest er den mest effektive metode. Ved særligt store eller vanskelige bestande kan andre metoder supplere rodstikningen. Det kan for eksempel være med jordbehandling, slåning, skærmkapning eller sprøjtning.
Kolding Kommune vil altid gerne tage en snak med lodsejeren om, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt i forhold til de konkrete arealer og forekomster af kæmpebjørneklo.
Rodstikning
Korrekt rodstikning slår planten ihjel, og den kommer ikke igen. Med en skarp spade stikkes roden over 10-15 cm under jordoverfladen. Ved en effektiv/korrekt rodstikning får man kappet roden under vækstpunktet, som sidder et stykke under jordhøjde, der hvor bladene udspringer. Derfor er det tilstrækkeligt at stikke roden over lige under vækstpunktet. En god sammenligning er gulerødder med top; når man skærer toppen af gulerødder med en kniv, skærer man også det øverste stykke af roden. Det er også sådan kæmpebjørneklo skal rodstikkes. På unge planter vil hele roden ofte komme med op, når man rodstikker, især hvis jorden er løs. Bladene med det øverste af roden skal vippes fri af jorden, og rodstumpen lægges, så den ikke har kontakt med jordoverfladen, da man ellers risikerer, at den atter slår rod. Resten af roden i jorden vil rådne op af sig selv. Man kan også samle rodstumperne i en sæk og komme dem i forbrændingsegnet affald.
Hvis planten har nået at sætte skærm med enten blomster eller frø, skal skærmene kappes af også. Se afsnittet om kapning af skærme.
Rodstikning anbefales alle steder, hvor kæmpebjørneklo står som enkeltstående planter eller i mindre klynger, samt i udkanten af store forekomster. Rodstikning egner sig ikke som eneste bekæmpelse ved meget store og tætte bestande. Det kan også være svært at rodstikke, hvis jorden er meget hård, eller hvis der er mange tætliggende trærødder. Eventuelt kan man prøve medet skræppejern i stedet for en spade.
Rodstukken kæmpebjørneklo lagt på grene.
Gammel kæmpebjørneklo er rodstukket. Der er 5 cm mellem mærkerne på pinden.
Kapning af skærme
Kapning af skærmene på kæmpebjørneklo kan ses som en sidste udvej, der kan være nødvendig for at hindre frøspredning. Planten har allerede fået lov at stå i mindst to år, siden den har nået at udvikle skærme. Kapning er relevant, hvis man finder en ny ukendt bestand, der har fået lov til at udvikle sig, eller hvis man opdager en kæmpebjørneklo, som var overset i første omgang.
Hvis der kun er blomster, kan man klippe skærmen af lige under blomsterstanden og lade den ligge på jorden. Efter kapningen skal planten rodstikkes for at slå den ihjel.
Efterlades en skærm med hele eller dele af stænglen, vil planten trække energi fra stænglen og eftermodne frø i skærmen. Hvis du opdager en kæmpebjørneklo, der har nået at lave frø, skal frøskærmen altid indsamles og afleveres til forbrænding.
Kapning af blomsterstande alene er en meget usikker bekæmpelsesmetode, da planten altid vil sætte nye blomster, der kan udvikle frø. Disse kaldes panikskud, og de er som regel mindre og sværere at opdage end de oprindelige blomsterstande. Skal det være effektivt kræver det, at man får klippet alle nye skærme af hver enkelt plante hver 2.-3. uge til og med september måned. Det vil sige, at man skal forbi planten mange gange.
Panikskuddene kan også komme helt nede ved jorden og derved skjule sig i anden vegetation. Kapningen af skærme slår desuden ikke planten ihjel, og man risikerer derfor, at den kommer igen til næste år, og man skal starte forfra.
Hvis man skal kappe skærme af, kommer man let i kontakt med saften af kæmpebjørneklo, så det er vigtigt med beskyttelsesudstyr, som regntøj handsker og solcreme, se afsnittet ”Pas på dig selv under bekæmpelse”.
Kolding Kommune accepterer kun kapning af skærme som bekæmpelsesstrategi efter nærmere aftale på bestande, hvor dette er hensigtsmæssigt. Det kan for eksempel være, hvis det er umuligt at rodstikke eller på meget store forekomster.
Panikblomst af kæmpebjørneklo i lav højde.
Slåning
Kæmpebjørneklo bliver ikke slået ihjel af en enkelt slåning – ej heller af et par stykker. Hvis man vil bekæmpe ved at slå, skal der en tæt klipning til hver eller hver anden uge hele sommeren. Dette er ikke realistisk på langt de fleste arealer. Efter en slåning vil planterne skyde igen, og de kan i lav højde efterfølgende sætte blomst, som skjuler sig i græsset. Hvis man har et areal, der bliver slået som en græsplæne hele sommeren, vil kæmpebjørneklo blive udsultet og dø i løbet af nogle år. Dette kan være relevant på industrigrunde for eksempel, hvor der alligevel bliver slået græs. På naturarealer vil slåning yderst sjældent være en effektiv metode, da der skal slås tæt og ofte. Kolding Kommune accepterer kun slåning som bekæmpelsesstrategi efter nærmere aftale på bestande, hvor dette er hensigtsmæssigt.
Kæmpebjørneklo skyder igen efter slåning.
Afgræsning
Afgræsning slår ikke den enkelte plante af kæmpebjørneklo ihjel. Afgræsning kan være relevant som supplement til anden bekæmpelse, hvis man har arealer med mange kæmpebjørneklo. Hvis afgræsning skal have en effekt, skal der græsses med mange dyr i forhold til arealet for at sikre, at planterne løbende bliver græsset i bund. Græsning skal altid kombineres med anden bekæmpelse, som typisk vil være rodstikning. Arealerne skal gennemgås, og der skal bekæmpes kæmpebjørneklo uden for hegnet og steder, hvor dyrene ikke vil græsse for eksempel i krat eller sumpede områder. Hvis afgræsningen stopper, vil kæmpebjørneklo typisk skyde frem igen. Tæt afgræsning gennem hele sæsonen i mange år kan dog slå mange planter ihjel ved at udsulte dem. Man skal altid efterse arealerne for, om dyrene rent faktisk æder kæmpebjørneklo og ikke græsser udenom. Erfaringen er, at dyrene helst vil æde kæmpebjørneklo, inden den bliver for stor og kraftig, så dyrene skal på arealet tidligt.
Kolding Kommune accepterer ikke afgræsning som eneste bekæmpelsesstrategi. Afgræsning skal altid kombineres med for eksempel rodstikning.
Kæmpebjørneklo har været slået af, nu har den sat en ny lavtsiddende skærm med frø.
Kemisk bekæmpelse
Der må aldrig sprøjtes på arealer beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven* uden en forudgående dispensation. Sprøjtning langs vandløb må aldrig føre til, at der kommer bekæmpelsesmidler i vandløbet, eller at der opstår risiko for det. Da det netop ofte er på naturbeskyttede arealer og langs vandløb, at kæmpebjørneklo findes, vil sprøjtning sjældent være relevant som bekæmpelse.
Sprøjtning kan være relevant på for eksempel industrigrunde, i læhegn eller andre områder, der ikke er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Kæmpebjørneklo er følsom over for produkter med glyphosat. Vær opmærksom på at læse brugsanvisningen, da den effektive koncentration af midlet typisk er en anden end til sædvanligt ukrudt. Lovgivningen kræver sprøjtecertifikat, hvis man skal købe koncentrerede glyphosatprodukter. Hvis man sprøjter kæmpebjørneklo, der allerede har sat skærme, vil det føre til tvangsmodning af frøene, så de skal altid have skærmene kappet af før sprøjtning.
Hvis du ønsker at søge dispensation til kemisk bekæmpelse på naturbeskyttede arealer, skal du kontakteKolding Kommune.
*) Lov nr. 9 af 3. januar 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019
Jordbearbejdning og afdækning med plast eller lignende
Der må aldrig foretages jordbearbejdning eller afdækning på arealer beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven uden en forudgående dispensation. Det samme gælder for 2 m bræmmen langs vandløb. Kontakt Kolding Kommunes Naturafdeling, hvis du vil søge om dispensation.
Afdækning eller jordbehandling er relevant, hvis man har meget store og tætte bestande af kæmpebjørneklo på områder uden træer og buske. Især gentagen jordbehandling (for eksempel fræsning) er en meget effektiv metode til at bekæmpe kæmpebjørneklo, fordi vækstpunkterne på planterne bliver ødelagt.
Pas på dig selv under bekæmpelse
Saften fra kæmpebjørneklo kan give voldsomt, eksemlignende udslæt, der ligner og føles som store brandvabler. Det bliver rigtig slemt, hvis huden oveni udsættes for sollys. Hvis man har fået saften på sig, er førstehjælpen straks – helst inden for 20 minutter - at vaske huden med vand og sæbe. Desuden skal man undgå sollys på det ramte sted. Det kan tage lang tid, før sårene heler igen, og huden kan i flere år efterfølgende være sart og reagere på sollys. Solcreme med høj faktor beskytter til en vis grad mod reaktionen med sollys.
Det bedste er at bekæmpe kæmpebjørneklo i foråret, inden planterne bliver for høje. Så er risikoen for at få saft på huden ikke så stor. Man bør selvfølgelig have lange bukser på, og også handsker hvis man skal have fat i kæmpebjørneklo.
Hvis planterne er blevet store, bør der bruges beskyttelsesudstyr som handsker, regntøj og visir. Husk at vaske redskaber med varmt vand og sæbe og få tøjet vasket. Saften er olieholdig og kan ikke skylles ordentligt af med koldt vand.
Vabel fra saft af kæmpebjørneklo dagen efter hånden blev ramt.
Samme hånd tre dage senere.
Pas på natur og miljø
Når der vælges bekæmpelse, skal man være opmærksom på reglerne om natur- og miljøbeskyttelse. Det er ikke tilladt at sprøjte, jordbearbejde eller afdække på områder, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Der kan søges om dispensation ved Kolding Kommune, men det er langt fra sikkert, at man kan få den. Kontakt Naturafdelingen for at høre om mulighederne på det konkrete areal. Bræmmerne langs vandløb er beskyttet af vandløbsloven, og her må der ikke afdækkes eller jordbearbejdes. Kemisk bekæmpelse i bræmmen må aldrig kunne føre til, at der kommer bekæmpelsesmidler i vandløbet. (Henvis til miljøloven.) Heller ikke gennem afstrømning.
Pligt til bekæmpelse
Med denne vedtagne og offentliggjorte indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, kan Kolding Kommune pålægge lodsejere effektivt at bekæmpe planterne. Hvis der efter dialog og myndighedshåndhævelse ikke bliver bekæmpet effektivt, kan kommunen efterfølgende sætte bekæmpelse i gang på lodsejers regning.
Hvis en lodsejer for eksempel kan vise en forpagtningskontrakt, der siger, at forpagter har overtaget bekæmpelsespligten, har kommunen hjemmel til i stedet at påbyde bekæmpelse og efterfølgende opkræve eventuel betaling for udført bekæmpelse over for forpagteren.
Kolding Kommune og andre offentlige lodsejere har også pligt til at bekæmpe på egne arealer.
Sagsforløbet
Kommunen fører tilsyn med, om der sker effektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo. I den forbindelse har kommunen til hver en tid mod forevisning af legitimation ret til adgang til private arealer. Hvis det på tilsyn konstateres, at der ikke er sat effektiv bekæmpelse i gang, vil kommunen sende et varsel om påbud om bekæmpelse med en frist på to uger. Når fristen er udløbet, vil kommunen foretage et nyt tilsyn på arealet.
Hvis det stadig vurderes, at der ikke er sket effektiv bekæmpelse, vil kommunen sende et påbud om bekæmpelse. Påbuddet har også en frist på to uger til at foretage bekæmpelse. Når påbudsfristen er udløbet vil kommunen foretage et nyt tilsyn, og hvis der stadig ikke er bekæmpet effektivt, kan kommunen starte bekæmpelse på lodsejers eller eventuel forpagters regning.
Undervejs i forløbet vil Kolding Kommune altid forsøge at komme i dialog med den ansvarlige for bekæmpelsen for eksempel via telefonsamtaler og ved tilsyn.
Tidsforløb
Sagsforløbet for håndhævelse ved ikke effektiv bekæmpelse. Forløbet stopper, så snart der bekæmpes effektivt.
Effektiv bekæmpelse
Bekæmpelse skal foretages, så den enkelte plante slås ihjel, og ingen planter af kæmpebjørneklo på noget tidspunkt får mulighed for at smide frø.
Ved meget store bestande kan der eventuelt accepteres forekomst af enkelte mindre kæmpebjørneklo ved sæsonafslutning. Men der må aldrig spredes frø, og bestanden skal blive væsentligt / tydeligt mindre år for år.
Bekæmpelsen vil altid være mest effektiv og kræve færrest ressourcer, hvis den foretages tidligt på sæsonen. Det vil sige, at hovedindsatsen lægges i april-maj, mens resten af sæsonen er opfølgende bekæmpelse.
Tidsfrist
Effektiv bekæmpelse skal være startet hvert år inden udgangen af april måned, og bekæmpelsen skal følges op løbende mindst hver tredje uge i løbet af sæsonen.
Kommunen vil begynde at lave tilsyn fra den 1. maj.
Bemyndigelse
Kolding Byråd har bemyndiget Kolding Kommunes By- og Udviklingsforvaltning til at stå for håndhævelsen af bekæmpelsespligten.
Klagemulighed
Klage over afgørelser (påbud) Der kan klages over afgørelser truffet i henhold til denne indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
Klagen skal sendes senest fire uger efter datoen for modtagelse af afgørelsen. Klagen skal sendes til Kolding Kommune, Nytorv 11, 6000 Kolding eller på mail til bjoerneklo@kolding.dk
Kolding Kommune skal herefter sammen med kommunens bemærkninger sende klagen videre til afgørelse hos Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse vil være endelig, og den kan ikke påklages til anden myndighed. Man skal være opmærksom på, at en klage ikke har opsættende virkning. Det vil sige, at eventuelle påbud om bekæmpelse skal overholdes, uanset om der klages eller ej.
Klage over selve indsatsplanen
Der kan klages over indsatsplanens overensstemmelse med de i bekendtgørelsens § 2* angivne indholdsmæssige krav. Landbrug og Fødevarer, samt Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet ved deres hovedorganisationer er klageberettiget. Klagen skal indgives senest den 24. februar 2021 til Kolding Kommune, Nytorv 11, 6000 Kolding eller på mail til bjoerneklo@kolding.dk
Kolding Kommune skal herefter med kommunens bemærkninger sende klagen videre til afgørelse hos Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse vil være endelig, og den kan ikke påklages til anden myndighed.
Klagefristen er fire uger efter endelig offentliggjort indsatsplan.
*) § 2. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv. Stk. 2. Indsatsplanen, jf. § 1, skal indeholde angivelse af indsatsområdet og en eller flere frister, inden for hvilke bekæmpelse hvert år skal have fundet sted, samt vejledning i hvilke bekæmpelsesmetoder, der hensigtsmæssigt kan anvendes hensmæssigt kan anvendes
---
Indsatsplanen er fra januar 2021, Natur og Vand, By og Udviklingsforvaltningen, naturogvand@kolding.dk
OBS! Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.
