Omlægningsplaner
På Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside kan du læse meget mere om, hvad en omlægningsplan er:
Her kan du finde flere gode og informative faktaark, bl.a.
- Faktaark til lodsejere om grøn trepart
- Faktaark til lodsejere om omlægningsplaner og skitseprojekter
- Procesplan for vedtagelse af omlægningsplaner 2025
- Og mange flere
Omlægningsplan
Den 22. oktober 2025 blev Kolding Kommunes omlægningsplan sendt ud til berørte lodsejere, som har en del af deres ejendom, der indgår i et af skitseprojekterne i omlægningsplanen for grøn trepart i Kolding kommune. Ved en fejl er der desværre også blevet sendt invitation ud til by- og sommerhusområder – alle, der bor her, kan se bort fra brevet, som blev udsendt den 22. oktober 2025.
Hvilke projektideer, der er foreslået i omlægningsplanen for Kolding Kommune kan ses via dette link: Omlægningsplan for Kolding Kommune: .
VIGTIGT: Omlægningsplanen er et såkaldt potentialekort, der giver os et samlet overblik over muligheder for at nå kvælstof- og kulstofmålene i Kolding kommune.
Deltagelse i omlægningsprojekter er frivillig. Omlægningsplanen forpligter derfor ikke til at omlægge eller afstå jord. Kortet er dynamisk og vil ændre sig over de kommende år, når vi bliver klogere på fx ny lovgivning, data og jeres viden og ønsker i forbindelse med de konkrete projektforslag.
Har du som ejer af jord bemærkninger til potentialekortet for arealomlægning i Kolding Kommune, så send dem til os i formularen nedenfor. Vi vil kontakte dig i forbindelse med en mulig forundersøgelse til et konkret projekt. En væsentlig og afgørende del heraf er nemlig en snak med dig. Dette vil ske i løbet af de kommende år, men vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår du vil blive kontaktet.
Har du bemærkninger til potentialekortet for arealomlægning i Kolding Kommune, så del dem med os her:
Kontakt
Har du spørgsmål?
Så kontakt meget gerne en udtagningskonsulent, naturstyrelsen eller os, hvis du gerne vil høre nærmere om arealomlægningsarbejdet eller hvis du har arealer, du gerne vil bringe i spil til et projekt.