---
title: "Kolding Å - oplandsprojekt"
description: "Projektet skal beskytte Kolding bymidte mod oversvømmelse ved ekstreme regnhændelser"
date: "2026-08-13"
created: "2026-08-13"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Miljø, natur og klima](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima)

                    [Klima](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/klima)

                    [Klimatilpasning](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/klima/klimatilpasning)

                [Kolding Å - oplandsprojekt](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/klima/klimatilpasning/kolding-aa-oplandsprojekt)

# Kolding Å - oplandsprojekt

        ![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/cb98d5a3-911e-42a8-566b-08debc95e372?width=800)

Projektet, der er et delprojekt af Koldings største klimatilpasningsprojektet ’Kolding Å’, skal beskytte Kolding bymidte mod oversvømmelse ved ekstreme regnhændelser.

Målet er at kunne håndtere en hændelse, der statistisk set sker én gang hvert 100. år, og hvor der er taget højde for klimaets udvikling de næste 50 år.

Kolding Å modtager vand fra et stort opland på 280 km² bestående af marker, naturarealer og byområder. Når der falder kraftig og langvarig regn, løber store mængder vand fra hele oplandet til åen. Det kan føre til, at vandstanden i åen stiger så meget, at åen går over sine bredder helt ind i Kolding by.

Derfor arbejder Kolding Kommune og BlueKolding på midlertidigt at tilbageholde vandet i ådalene, inden vandet løber ned til byen. Det skal ske ved at etablere diger med sluser på tværs af ådalene, hvor der dermed skabes områder, hvor regnvandet midlertidigt kan opmagasineres:

- Ved Bølling Bæk: ca. 0,6 mio. m³ vand
- Ved Harte-Dons Søerne: ca. 1,1 mio. m³ vand
- I et område ved E45: ca. 0,9 mio. m³ vand

Klimaprojektet i Hylkedalen er etableret i 2021 og kan tilbageholde 0,065 mio. m3 vand og er en del af den samlede løsning.

Samlet giver det mulighed for at opmagasinere op til 2,6 mio. m³ vand, hvor det fremtidige behov er på 2,3 mio. m3 vand.

## En grundig proces

Oplandsprojektet er resultatet af en lang og grundig proces, hvor lodsejere, rådgivere og en lang række samarbejdspartnere og interessenter har været involveret.

Det er afgørende at finde løsninger, der både er langtidsholdbare, teknisk mulige og tager hensyn til lodsejerne og til naturen – herunder flora og fauna i områderne.

Status i 2026 er, at der er indgået aftaler med hovedparten af de lodsejere, der skal afgive jord til digeanlæg og til midlertidige oversvømmelser.

Næste skridt bliver at få de nødvendige myndighedstilladelser på plads. Herefter kan de første anlægsarbejder gå i gang – forventeligt i foråret 2027.

## Behovet for klimatilpasning

Kolding bymidte er særligt udfordret af klimaforandringerne af tre grunde:

- Som kystby er der risiko for stormflod og høj vandstand i fjorden.
- Byen ligger i bunden af en ådal, hvor Kolding Å løber gennem byen og ud i Kolding Fjord. Det giver en betydelig risiko for, at åen går over sine bredder ved skybrud eller langvarig kraftig regn.
- Tiltagende højtstående grundvand

Derfor gennemfører Kolding Kommune og BlueKolding et stort klimatilpasningsprojekt, kaldet Kolding Å-projektet, der består af tre delprojekter. Ud over oplandsprojektet er det:

- Pumpesluse-anlægget og højvandsmur langs sydkajen i Kolding inderhavn, der samlet set håndterer stormflod og store vandmængder i Kolding Å ved forhøjet vandstand i fjorden. Projektet er færdigbygget i maj 2026.
- Brinkprojektet, der sikrer mod oversvømmelse langs Kolding Å fra Vestre Ringvej til Østerbrogade ved hjælp af hævede brinker på udvalgte steder. Dermed øges volumen i åen, så den kan rumme mere vand. Projektet forventes at blive færdigt i 2028.

## Kontakt

Projektleder Lotte Madsen mobil 20 18 41 71, Projektleder Marianne Yde mobil 91 17 05 63.

[Løsningskatalog med bilag juli 2023](https://www.kolding.dk/p/MOLIRIMEDIA/3fd5f352-cd6c-45a4-822b-ef7815a8049f)

                            [Præsentation fra lodsejerstormødet marts 2025](https://www.kolding.dk/p/MOLIRIMEDIA/9b34dde1-c2ec-4d20-8265-23f8e97f622b)

## Tekniske hydrauliske undersøgelser

                                [COWI\_Hydraulisk-optimering-af-oplandsprojektet\_dec2021.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Tekniske%20hydrauliske%20unders&#xF8;gelser/COWI_Hydraulisk-optimering-af-oplandsprojektet_dec2021.pdf)
                                [COWI\_Kolding-Å-tilbageholdelse-af-vand-i-oplandet\_februar2019.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Tekniske%20hydrauliske%20unders&#xF8;gelser/COWI_Kolding-&#xC5;-tilbageholdelse-af-vand-i-oplandet_februar2019.pdf)
                                [Hydraulisk-dokumentation-Mike--2026.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Tekniske%20hydrauliske%20unders&#xF8;gelser/Hydraulisk-dokumentation-Mike--2026.pdf)
                                [Hyppigheder-af-opmagasinering-oplandsprojektet\_17.09.24.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Tekniske%20hydrauliske%20unders&#xF8;gelser/Hyppigheder-af-opmagasinering-oplandsprojektet_17.09.24.pdf)
                                [Tilbageholdelse-af-sediment-i-oplandet.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Tekniske%20hydrauliske%20unders&#xF8;gelser/Tilbageholdelse-af-sediment-i-oplandet.pdf)

## Naturundersøgelser

                                [Birkemus\_Vurdering-af-birkemus-\_Oplandsprojekt\_KoldingÅ\_juni2023.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Naturunders&#xF8;gelser/Birkemus_Vurdering-af-birkemus-_Oplandsprojekt_Kolding&#xC5;_juni2023.pdf)
                                [COWI\_Påvirkning-af-beskyttet-natur-i-klimatilpasningsprojekt-ved-E45-vers-3.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Naturunders&#xF8;gelser/COWI_P&#xE5;virkning-af-beskyttet-natur-i-klimatilpasningsprojekt-ved-E45-vers-3.pdf)
                                [EnviDan-og-Kolding-Kommune\_Kons\_vurder\_Dons-Sø-system\_december-2023.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Naturunders&#xF8;gelser/EnviDan-og-Kolding-Kommune_Kons_vurder_Dons-S&#xF8;-system_december-2023.pdf)
                                [EnviDan\_Konsekvensvurdering-vandløb\_oplandsprojektet\_endelig05juni.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Naturunders&#xF8;gelser/EnviDan_Konsekvensvurdering-vandl&#xF8;b_oplandsprojektet_endelig05juni.pdf)
                                [Erik-Dylmer-Rådgivning\_Bilag-IV-arter-med\_endelig\_juli-2023.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Naturunders&#xF8;gelser/Erik-Dylmer-R&#xE5;dgivning_Bilag-IV-arter-med_endelig_juli-2023.pdf)
                                [HabitatVision\_Bilag-0\_Baggrundsrapport\_Konsekvensvurdering\_Klimaprojekt\_Kolding\_Final.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Naturunders&#xF8;gelser/HabitatVision_Bilag-0_Baggrundsrapport_Konsekvensvurdering_Klimaprojekt_Kolding_Final.pdf)
                                [HabitatVision\_Rapport\_Kolding\_Opfølgning\_Konsekvensvurdering\_Final.pdf](https://www.kolding.dk/p/Borger/Miljoe%20natur%20og%20klima/Vand-%20og%20klimaprojekter/Oplandsprojekt/Naturunders&#xF8;gelser/HabitatVision_Rapport_Kolding_Opf&#xF8;lgning_Konsekvensvurdering_Final.pdf)

                    Vis alle

                            [Aktuelle projekter om klimatilpasning](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/a851e16e-d9a2-419c-bc90-2c132763ed87)
