---
title: "Igangværende realiseringer"
date: "2026-04-30"
created: "2026-04-30"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Miljø, natur og klima](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima)

                    [Vand- og klimaprojekter](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/vand-og-klimaprojekter)

                [Igangværende realiseringer](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/vand-og-klimaprojekter/igangvaerende-realiseringer)

# Igangværende realiseringer

                ![Naturareal med h&#xF8;jt gr&#xE6;s](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/7186a339-a5a8-48cf-6b5c-08dcf28cf09a?width=800)

## Igangværende realiseringer

###

                                    Fiskebæk Kær

I samarbejde med lodsejerne er Kolding Kommune i gang med at realisere et kvælstofvådområde ved Fiskebæk Kær langs den øvre del af Kær Mølleå.

Jordfordelingskontoret under Styrelsen for Grøn Arealomstilling (SGAV) har i løbet af 2022-2026 foretaget en jordfordeling i projektområdet, hvor lodsejernes ønsker til erstatningsjord og anden jordfordeling er imødekommet.

Anlægsarbejdet forventes at begynde i foråret 2027 og varer ca. 3 måneder.

Formålet med at etablere vådområdeprojektet ved Fiskebæk Kær er at genskabe naturlige vandstandsforhold og derved mindske udledningen af kvælstof til Hejlsminde Nor og Lillebælt.

Projektet mindsker udledningen af kvælstof med 5,4 tons N årligt til Hejlsminde Nor/Lillebælt og reducerer klimagasudledningen med ca. 690 tons CO2 årligt.

Vådområdet er på ca. 69 ha og indeholder bl.a. følgende tiltag:

- Etablering af et terrænnært og slynget forløb af Kær Mølle å
- Sløjfning af interne dræn, grøfter og brønde, så vandet ledes ud på terræn
- Overrisling af drænvand fra det direkte opland til projektområdet
- Ekstensivering af landbrugsjord

![Oversigtskort over det mulige lavbundsprojekt ved Fiskebæk Kær](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/437f3e1e-ac2a-4ca6-0fd0-08dddb23a414?width=800)
Oversigtskort over det mulige lavbundsprojekt ved Fiskebæk Kær (grøn felt).

Projektet finansieres med tilskud fra EU´s landdistriktsprogram og Miljø- og Fødevareministeriet. [Læs mere på Europa Kommissionens hjemmeside](https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da "Læs mere på Europa Kommissionens hjemmeside")

###

                                    Istok Mose

I samarbejde med lodsejerne er Kolding Kommune i gang med at realisere et kvælstofvådområde ved Istok Mose langs den øvre del af Kær Mølleå.

Kolding Kommune forventer at modtage tilsagn om realisering af projektet enter sommerferien 2025. Umiddelbart herefter startes en jordfordeling af Jordfordelingskontoret under Styrelsen for Grøn Omstilling, hvor lodsejernes ønsker til erstatningsjord og anden jordfordeling forsøges imødekommet

Formålet med at etablere vådområdeprojektet ved Istok Mose er, at genskabe naturlige vandstandsforhold og derved mindske udledningen af kvælstof til Hejlsminde Nor og videre til Lillebælt. Projektet mindsker udledningen af kvælstof med 3.1 tons N årligt til Hejlsminde Nor/Lillebælt.

Vådområdet er på ca. 38 ha og indeholder bl.a. følgende tiltag:

- Etablering af et terrænnært og slynget forløb af Taps Å
- Sløjfning af interne dræn, grøfter og brønde, så vandet ledes ud på terræn.
- Overrisling af drænvand fra det direkte opland indenfor projektområdet
- Ekstensivering af landbrugsjord

![Oversigtskort over vådområdet ved Istok Mose](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/91a40e79-4837-4db1-0fd2-08dddb23a414?width=800)

*Oversigtskort over vådområdet ved Istok Mose. Den røde stiplede linje angiver undersøgelsesområdet, og den grønne linje angiver det endelige projektområde, der danner grundlaget for forundersøgelsen.*

Projektet finansieres med tilskud fra EU´s landdistriktsprogram og Miljø- og Fødevareministeriet. [Læs mere på Europa Kommissionens hjemmeside](https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da "Læs mere på Europa Kommissionens hjemmeside").

###

                                    Koldingvej 41

**Lavbundsprojekt Koldingvej 41**

I samarbejde med lodsejerne er Kolding Kommune i gang med at realisere et lavbundsområde ved Koldingvej 41, Lunderskov.

Kolding Kommune har modtaget tilsagn om realisering af projektet. Jordfordeling er nu i gang med Jordfordelingskontoret under Styrelsen for Grøn Omstilling, hvor lodsejernes ønsker til erstatningsjord og anden jordfordeling forsøges imødekommet

Formålet med lavbundsprojektet er at nedbringe udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer fra de kulstofrige lavbundsarealer.

Projektet mindsker udledningen af kulstof med ca. 96 tons CO2 årligt samt en reduktion af kvælstof med ca. 415 kg N årligt til Kolding Inderfjord/Lillebælt.

Lavgundsprojektet er på godt 11 ha og indeholder bl.a. følgende tiltag:

- Sløjfning af interne dræn, grøfter og brønde, så vandet ledes ud på terræn.
- Nyt forløb af vandløbet Aakjær Å.
- Ekstensivering af landbrugsjord

![Oversigtskort over lavbundsprojektet ved Koldingvej 41 (lilla felt). Gul streg er kommunegrænsen.](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/bc3290f5-64aa-4a0a-7d87-08de9ba436cb?width=800)

*Oversigtskort over lavbundsprojektet ved Koldingvej 41 (lilla felt). Gul streg er kommunegrænsen.*

Projektet finansieres med tilskud fra EU´s landdistriktsprogram. [Læs mere på Europakommissionens hjemmeside](https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da "Læs mere på Europakommissionens hjemmeside")

###

                                    Kurkmose

**Vådområde i Kurkmose**

I samarbejde med lodsejerne er Kolding Kommune i gang med at etablere et kvælstofvådområdeprojekt ved Kurkmose og Oles Mose langs Kurkdam Å. Jordfordelingskontoret under Styrelsen for Grøn Arealomstilling (SGAV) har i løbet af 2022-2025 foretaget en jordfordeling i projektområdet, hvor lodsejernes ønsker til erstatningsjord og anden jordfordeling er imødekommet.

Anlægsarbejdet forventes at begynde medio august 2025 og varer ca. 2-3 mdr.

Formålet med at etablere vådområdeprojektet ved Kurkmose er, at genskabe naturlige vandstandsforhold i moseområdet og derved mindske udledningen af kvælstof til Lillebælt. Projektet mindsker udledningen af kvælstof med 5,8 tons N årligt til Lillebælt samt reducerer udledningen af klimagasser med ca. 370 tons CO2 årligt.

Vådområdet er på ca. 36 ha og indeholder bl.a. følgende tiltag:

- Etablering af et terrænnært og slynget forløb af Kurkdam Å
- Sløjfning af interne dræn, grøfter og brønde, så vandet ledes ud på terræn.
- Overrisling af drænvand fra det direkte opland indenfor projektområdet
- Etablering af to søer
- Ekstensivering af landbrugsjord

![Oversigtskort over vådområdet ved Kurkmose Mose](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/a2a34440-dcde-44ba-0fd3-08dddb23a414?width=800)

*Oversigtskort over vådområdet ved Kurkmose Mose.*

Vådområdet ved Kurkmose er godt i gang med at blive etableret og vi forventer, at være færdige ultimo september 2025.

Kolding Kommune holder åbning af vådområdet den 8. oktober 2025 kl. 17, mødested ved rørbroen på Sjølund Mark - Alle er velkomne til at komme og se området.

![Kurkmose etablering af vårområde](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/e4ae2162-e2d6-466f-d408-08ddeae98d1d?width=800)

![Kurkmose](https://www.kolding.dkhttps://cdn.moliri.dk/image/moliri-public/koldingkommune/thumbnail?filename=Kurkmose-v%c3%a5domr%c3%a5de-02(1).jpg&folderPath=Borger%2fMiljoe+natur+og+klima%2fVand-+og+klimaprojekter&width=800)[Se forstørrelse af billedet](https://cdn.moliri.dk/image/moliri-public/koldingkommune/thumbnail?filename=Kurkmose-vådområde-02.jpg&amp;folderPath=Borger%2FMiljoe+natur+og+klima%2FVand-+og+klimaprojekter&amp;width=3840&amp;converttowebp=false "Se forstørrelse af billedet")

![Kurkmose](https://www.kolding.dkhttps://cdn.moliri.dk/image/moliri-public/koldingkommune/thumbnail?filename=Kurkmose-v%c3%a5domr%c3%a5de-04(1).jpg&folderPath=Borger%2fMiljoe+natur+og+klima%2fVand-+og+klimaprojekter&width=800)[Se forstørrelse af billedet](https://cdn.moliri.dk/image/moliri-public/koldingkommune/thumbnail?filename=Kurkmose-vådområde-04.jpg&amp;folderPath=Borger%2FMiljoe+natur+og+klima%2FVand-+og+klimaprojekter&amp;width=3840&amp;converttowebp=false "Se forstørrelse af billedet")

Projektet finansieres med tilskud fra EU´s landdistriktsprogram og Miljø- og Fødevareministeriet. [Læs mere på Europa Kommissionens hjemmeside](https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da "Læs mere på Europa Kommissionens hjemmeside").

###

                                    Tågerup Enge

**Tågerup Enge, Fovs Å**

I samarbejde med lodsejerne vil Kolding Kommune etablere et vådområdeprojekt ved Tågerup Enge vest for Stepping. Jordfordelingskontoret under Styrelsen for Grøn Arealomstilling (SGAV) har gennemført en jordfordeling i projektområdet, hvor lodsejernes ønsker til erstatningsjord og anden jordfordeling er imødekommet.

Anlægsarbejdet forventes at begynde i sensommeren 2026 og varer ca. 3 mdr.

Formålet med at etablere vådområdeprojektet ved Tågerup Enge er, at genskabe naturlige vandstandsforhold og derved mindske udledningen af kvælstof til Vadehavet. Projektet mindsker udledningen af kvælstof med knap 8,5 tons N årlig til Vadehavet samt reducerer udledningen af klimagasser med ca. 65 tons CO2 årligt.

Vådområdet er på ca. 56 ha og indeholder bl.a. følgende tiltag:

- Etablering af et terrænnært og slynget forløb af 1.750 m af Fovs Å og 550 m af Tågerup Bæk
- Sløjfning af interne dræn, grøfter og brønde, så vandet så vidt muligt ledes ud på terræn.
- Ekstensivering af landbrugsjord

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/2ed4e2e8-0f34-4fc4-0fd5-08dddb23a414?width=800)

*Oversigtskort over vådområdet ved Tågerup Enge (blå markering).*

Projektet finansieres med tilskud fra EU´s landdistriktsprogram og Miljø- og Fødevareministeriet. [Læs mere på Europa Kommissionens hjemmeside](https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da "Læs mere på Europa Kommissionens hjemmeside").

## Klima-lavbundsprojekter finansieres

**- helt eller delvis af statslige midler som følge af landbrugsaftalen fra 2021 og efterfølgende den grønne trepart i 2024.**

Det er Miljøstyrelsen, som administrerer ordningen.

Forundersøgelse og eventuel efterfølgende realisering af projektet, hvor kommunen er projektejer, gennemføres med tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Forundersøgelse og eventuel efterfølgende realisering af projektet, hvor Naturstyrelsen er projektejer, gennemføres med tilskud fra EU´s landdistriktsprogram og Miljø- og Fødevareministeriet.

**Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne**

![Logo: Medfinansieret af EU](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/e10c76cf-507c-4a9d-c5c4-08de3554d60d?width=800)

 Læs mere om landbrug og udvikling af landdistrikter på [EU-kommissionen, Udvikling af landdistrikterne](https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da "EU-kommissionen, Udvikling af landdistrikterne")

### Kontakt

Natur og vand

[79 79 60 71](tel:79%2079%2060%2071)

naturogvand@kolding.dk

* * *

**OBS!**
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

* * *
