---
title: "Minivådområder"
date: "2026-06-04"
created: "2024-10-24"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Miljø, natur og klima](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima)

                    [Vand- og klimaprojekter](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/vand-og-klimaprojekter)

                [Minivådområder](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/vand-og-klimaprojekter/minivaadomraader)

# Minivådområder

        ![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/b270bd3b-0f75-441a-6b4e-08dcf28cf09a?width=800)

## Formål

Minivådområder bidrager til at forbedre vandmiljøet ved at reducere tilførslen af kvælstof og fosfor fra markernes drænvand. Når drænvandet ledes igennem minivådområdet, fjernes ca. 20 til 30 procent af kvælstoffet gennem en bakteriel proces. Samtidig tilbageholder minivådområder en del af fosforen i drænvandet via sedimentation og bundfældning. Minivådområdets areal skal svare til 1 procent af det drænopland, som det modtager vand fra.

## Tilskud

Du kan som lodsejer modtage tilskud på op til 100 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til etablering af et minivådområde. Når du søger om tilskud til etablering af et minivådområde har du samtidigt mulighed for at søge om kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligehold af minivådområdet.

Tilskuddet er delvist finansieret af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

## Få gratis hjælp som lodsejer

Udtagningskonsulenterne kan hjælpe med at vurdere, om et minivådområde er en hensigtsmæssig løsning på dit areal og om de nødvendige forudsætninger er til stede. I samarbejde med dig som lodsejer kan udtagningskonsulenten finde ud af, hvordan et minivådområde skal udformes og hvordan minivådområdet bedst placeres i landskabet.
[Du kan læse mere om etableringen af minivådområder her](https://udtagningskonsulenterne.dk/wp-content/uploads/2024/02/Minivaadomraader-saadan-kommer-du-godt-i-gang-1.pdf "Du kan læse mere om etableringen af minivådområder her").

Det er udtagningskonsulenterne, som udarbejder ansøgning om tilskud samt søger de nødvendige tilladelser hos Kolding Kommune. Udtagningskonsulenterne kan findes lokalt rundt i hele Danmark og kan [kontaktes via dette link til udvalgskonsulenternes hjemmeside](https://udtagningskonsulenterne.dk/kontakt/).

## Status på minivådområder i Kolding Kommune

I Kolding Kommune er der pr. maj 2026 etableret 33 minivådområder. Herudover er knap 60 minivådområder i forberedelses- og planlægningsfasen.

## Minivådområdeordningen

**- gennemføres med tilskud fra EU´s landdistriktsprogram.**

 ****

**﻿﻿Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne**

![Logo: Medfinansieret af EU](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/e10c76cf-507c-4a9d-c5c4-08de3554d60d?width=800)

 Læs mere om landbrug og udvikling af landdistrikter på [EU-kommissionen, Udvikling af landdistrikterne](https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da "EU-kommissionen, Udvikling af landdistrikterne")

### Kontakt

Miljø og Grøn omstilling

[79 79 60 71](tel:79%2079%2060%2071)

[Send sikkert til Grøn Trepart](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/03315e20-5e5f-41d6-9adc-de23b797db23/)

**Har du spørgsmål?**

Så kontakt meget gerne en udtagningskonsulent, naturstyrelsen eller os, hvis du gerne vil høre nærmere om arealomlægningsarbejdet eller hvis du har arealer, du gerne vil bringe i spil til et projekt.

[Udtagningskonsulenter](https://udtagningskonsulenterne.dk/kontakt-lodsejere/ "Udtagningskonsulenter")

[Naturstyrelsen](https://naturstyrelsen.dk/kontakt-os-lokalt/trekantsomraadet "Naturstyrelsen")
