KFUM’s Sociale Arbejde tilbyder gældsrådgivning til alle privatpersoner.

Rådgivningsteamet tilbyder anonym råd og vejledning om spørgsmål af offentlig økonomisk karakter. Tilbuddet er for alle borgere i Kolding Kommune.

Der tilbydes blandt andet råd og vejledning om:

  • Økonomiske konsekvenser i forbindelse med overgang fra job til ledighed eller fra en type offentlig ydelse til en anden, fx fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse.
  • Økonomiske konsekvenser i forbindelse med skilsmisse og parforholdsophør
  • Boligrådgivning – herunder fx boligsøgning, fogedretsager, boligstøtte, depositum og indskud
  • Generelle muligheder for optimering af privatøkonomi, fx information om fradrag og boligstøtte

Hvor og hvordan?

Kontakt Rådgivningsteamet eller mød op på Jobcenter Kolding i følgende tidsrum: Mandag til onsdag kl. 8:00-15:15, torsdag kl. 8:00-17:00 og fredag 8:00-14:15.

Derudover kan Rådgivningsteamet også mødes på følgende lokale placeringer og tidspunkter:

  • Kolding Bibliotek – Hver torsdag kl. 09.00-12.00 - dog ikke i ugerne 30, 31 og 32
  • Jobcenter Kolding, Skovparken - Hver torsdag fra kl. 13.00-17.00
  • JobFokus, IBC, Tvedvej 7 i Kolding – Hver torsdag fra 14.00-17.00. – dog ikke i ugerne 30 og 31.
  • Jobcenterbussen Stig På – Find oplysninger om, hvor bussen holder på facebook-siden 'Stig På'.

Rådgivningen tilbydes som telefonisk og personlig rådgivning.

 

Forbrugerrådet Tænk tilbyder uvildig gældsrådgivning til privatpersoner med lav indkomst, stor gæld og et lavt rådighedsbeløb. Rådgivningen foregår enten som personlig rådgivning eller via mail og telefon.

Den personlige rådgivning tager udgangspunkt i den enkeltes situation og kan fx indeholde:

  • Kortlægning af økonomisk situation, herunder bl.a. udarbejdelse af gældsoverblik, budget og afdragsplan.
  • Hjælp til at komme videre, herunder bl.a. rådgivning om muligheder for eftergivelse af gæld og hjælp til aftaleindgåelse med kreditorer.
  • Information om fx fogedretsmøder og skyldnerregistre.

Telefon- og mailrådgivningen er udelukkende til enkeltstående henvendelser. Dvs. enkle spørgsmål, som fx hvad betyder det at komme i fogedretten og hæfter jeg for min ægtefælles gæld?

Hvor og hvordan?
Personlig rådgivning gives i Forbrugerrådet Tænks rådgivningscenter i Kolding. Rådgivningen skal bookes på forhånd via hjemmesiden (www.gaeld.taenk.dk). Selve rådgivningen foregår på Kolding Bibliotek, Slotsøvejen 4, 6000 Kolding i tidsrummet onsdag kl. 16.00-18.00. Rådgivningscenteret kan kontaktes i åbningstiden på tlf. 20 86 38 28 eller pr. mail gaeld-kolding@fbr.dk

Telefonrådgivningen kan kontaktes på tlf.: 25 56 00 33 følgende dage: tirsdag, onsdag og torsdag. Se åbningstiderne på hjemmesiden. Mailrådgivningen kan kontaktes på gaeld-raad@fbr.dk

Læs mere på www.gaeld.taenk.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

Mødrehjælpen tilbyder økonomisk, juridisk og social rådgivning til personer, der som mor, gravid eller far er blevet udsat for fysisk, psykisk eller økonomisk vold og har mistet overblikket over økonomien.

Rådgivningen tilpasses den enkeltes behov og kan fx hjælpe med:

  • Budgetlægning
  • Spareråd i hverdagen
  • Hvad sker der, hvis man kommer i RKI?
  • Hvilke muligheder findes der for at lave aftaler med kreditorer?
  • Gældssanering; hvornår er det muligt?
  • Bodeling; hvornår og hvordan?

Hvor og hvordan?
Rådgivningen tilbydes som personlig rådgivning på et af Mødrehjælpens fire kontorer (Aalborg, Aarhus, Odense og København).

Kontakt Mødrehjælpen på tlf. 33 45 86 00.

Læs mere på www.moedrehjaelpen.dk/rad-til-livet/ 

Ungøkonomi.dk er en del af KFUM’s projekt På Fode Igen, og tilbyder uvildig og anonym rådgivning af frivillige rådgivere, der arbejder med økonomi til daglig (fx bankrådgivere og socialrådgivere).

Tilbuddet er både for unge, der ønsker et overblik over deres økonomiske situation, således at de ikke havner i gæld, og unge som allerede har gæld.

Der tilbydes blandt andet hjælp til:

  • Udarbejdelse af overblik over den økonomiske situation
  • Budgetlægning
  • Gæld – kontakt til kreditorer, indgåelse af aftaler om afdrag mm.
  • Rådgivning om og hjælp til gældssanering
  • Optimering af rådighedsbeløb.

Hvor og hvordan?
Rådgivningen foregår online på www.ungøkonomi.dk

Rådtilpenge.dk er drevet af Penge- og Pensionspanelet. Panelet er nedsat af Folketinget. Vi er en offentlig oplysningstjeneste til forbrugerne om deres privatøkonomi.

www.raadtilpenge.dk

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey