Skip til hoved indholdet

Husk nu dig selv!

Det er svært at være der for andre, hvis man ikke selv har det godt.

Nogle gange har man som pårørende brug for et pusterum og et fællesskab, der ikke handler om sygdom. Måske har du lyst til at være frivillig, optage en ny sportsaktivitet eller finde nye fællesskaber? Vi håber vi kan inspirere dig til at finde et pusterum, der passer til netop dig.

OplevKolding har vi samlet de mange oplevelser og aktiviteter inden for Natur, Aktiv og Bæredygtighed, som Kolding kommune har at byde på. Her kan du finde vandreruter, shelters, spændende arrangementer om bæredygtighed, natur eller nye fællesskaber. OplevKolding består af et oplevelseskort, en kalender og forskellige temaer.

60+Frisk giver dig et overblik over alle de fysiske aktivitetstilbud, der findes på seniorområdet i Kolding Kommune. Her kan du søge på specifikke aktivitetstyper eller se hvilke aktiviteter der er i det område, hvor du bor. Aktiviteterne spænder vidt fra stolegymnastik til Ironman – her er noget for enhver. Du kan også se, hvad der foregår i alle kommunens brugerstyrede aktivitetshuse og i seniorklubberne.

Har du spørgsmål til 60+FRISK aktiviteterne, er du meget velkommen til at kontakte projektleder:
Lykke Guldbrandt, tlf. 79 79 71 29 eller på mail lykgu@kolding.dk.

Fritidsvejledning til børn og unge

Aktiv Fritid består af to koordinatorer, som tilbyder råd og vejledning til børn, unge og familier i alt, der vedrører fritidsaktiviteter.
Målgruppen er børn og unge i alderen 6 – 17 år bosat i Kolding Kommune.
Fritidslivet med sunde fællesskaber og gode rollemodeller kan bidrage til at øge børns evner til at indgå i sociale relationer, styrke deres selvværd samt forbedre deres livskvalitet.
Et aktivt og meningsfuldt fritidsliv for alle børn er prioriteret højt i Kolding Kommune.
Aktiv Fritid understøtter foreningernes arbejde med at skabe forpligtende fællesskaber.

I kan læse mere om indsatsen på https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/fritid-og-idraet/aktiv-fritid

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje