Har du en demensdiagnose?
Demens er en fælles betegnelse for mange forskellige hukommelsessygdomme. Der er mange årsager til, at man kan få demens. Enten skyldes det ødelæggelser i selve hjernecellen, eller det kan skyldes sygdom i blodkarrene, der giver livsvigtig ilt og næring til hjernecellerne.
Det er en specialist opgave at stille den korrekte demensdiagnose, og det er derfor vigtigt, at egen læge kontaktes, der kan hjælpe med eventuel henvisning til speciallæge.
Det vigtigt at blive undersøgt tidligt for at få den rigtige behandling. Lige så vigtig er støtte og vejledning tidligt i forløbet. Der er ikke to forløb, der er éns og det er meget forskelligt, hvordan livet leves med demens.
Demenskonsulenterne kan hjælpe og støtte i at navigere i en ny hverdag både i forhold til den, som er blevet syg og familien og netværk.
Den hyppigste demenssygdom er Alzheimers Demens. Ved Alzheimers Demens sker der forandringer i selve hjernecellerne, som derfor langsomt går til grunde. Alzheimers kan ikke forebygges, men symptomerne kan behandles, så man klarer sig bedre i hverdagen. Mange mennesker, som lever med en Alzheimers demens oplever ikke selv, at de er syge eller har problemer med at klare sig. Det er en del af sygdomsbilledet og skyldes ikke fortrængning af sygdommen.
Derfor kan det være meget svært at være pårørende, og svært at forklare sin syge ægtefælle eller forælder, at det er vigtigt at kontakte egen læge. Det kan ofte hjælpe den syge at vide, at tidlig kontakt til læge/udredning kan forbedre hverdagen og øge livskvaliteten.
Ved denne sygdom ødelægges de små blodkar i hjernen. Når blodkarrene går i stykker, får hjernecellerne ikke nok næring til at kunne klare sig. Sygdommen giver symptomer i det område, hvor blodkarrene er blevet ødelagt. Eksempelvis kan en lille blodprop ved sprogcenteret i venstre side af hjernen, medføre at personen kan have svært ved at udtrykke sig. Blodpropper eller blødninger kan forebygges ved at behandle forhøjet blodtryk, give medicin der fortynder blodet, ligesom en del får behandling for forhøjet kolesterol. Der ses ofte en forbigående forvirringstilstand, når der kommer en ny blodprop eller blødning i hjernen. Sygdommen vil oftest udvikle sig i små ryk, hvor der sker en forværring.
Humøret kan blive påvirket ved kredsløbsdemens, så det er vigtigt at holde øje med tegn på depression, som kan behandles. Derfor er det også her vigtigt at komme til egen læge og blive undersøgt.
Lewy Body Demens er en hukommelsessygdom, der ødelægger selve nervecellerne. Lewy Body demens medfører nedsat hukommelse, stive bevægelser og langsommelighed i forhold til at løse opgaver. Mange oplever mareridt og en meget urolig nattesøvn. Det som også kendetegner sygdommen er synsforstyrrelser, som opleves meget virkelige uden dog at skabe angst. Ved Lewy Body Demens ses der ofte svingninger i de mentale og fysiske funktioner i løbet af dagen. Sygdommen behandles med medicin, der nedsætter symptomerne. Det er vigtigt at blive behandlet, men lige så vigtigt med kontakt til demenskonsulenten, som kan hjælpe med støtte og vejledning.
Denne demenssygdom adskiller sig en del fra andre demenssygdomme, ved at den først og fremmest rammer evnen til at udvise empati for andre mennesker. Sygdommen medfører store udfordringer med at udsætte egne behov. Omgivelserne oplever ofte personen med pandelaps demens som anderledes og som pårørende kan man blive pinligt berørt. Ved denne demenssygdom ses det ofte, at personen ikke selv oplever at være syg, hvilket kan medføre store udfordringer for pårørende og netværk.
Senere vil sygdommen brede sig til resten af hjernen og hukommelsen begynder at blive påvirket. Derfor kan det for mange være svært at forstå at der er tale om en hukommelsessygdom. Det er vigtigt, at man som familie tager kontakt til egen læge og kommunens demenskonsulent for at få den rigtige støtte og hjælp til udredningen.
Der er endnu ikke udviklet medicinsk behandling til denne demenssygdom, men det er vigtigt at få stillet den korrekte diagnose for at kende årsagen til forandringerne og dermed lettere at forstå adfærden.
Det allervigtigste er at søge hjælp hos egen læge og demenskonsulenten, som har erfaringer med, hvad der kan gøres for at få den bedst mulige hverdag.
