Skip til hoved indholdet

Kræftens bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse har til formål at bekæmpe kræftsygdomme og deres følgevirkninger.

Konkret arbejder Kræftens Bekæmpelse med forskning, forebyggelse og støtte af patienter og deres pårørende, og på deres kan du finde viden og information om:

  • De forskellige kræftformer, symptomer, behandling og senfølger
  • Livet med kræft
  • Det nyeste forskning indenfor området
  • Forebyggelse af kræft

Kræftens Bekæmpelse tilbyder desuden støtte og rådgivning for både patienter og pårørende. Nedenfor kan du se nogle af deres tilbud:

Du kan altid kigge forbi en af de fysiske Kræftrådgivninger landet over. Her kan både patienter og pårørende få professionel rådgivning – alene eller sammen – samt deltage i forskellige aktiviteter og grupper. Man kan også bare kigge ind til en kop kaffe, fx som et lille pusterum fra hospitalet.

Den nærmeste Kræftrådgivning finder du i Vejle:
Kræftpatienternes hus
Beriderbakken 9, 7100 Vejle
Tlf.: 70 20 26 86 E-mail: vejle@cancer.dk

Kræftrådgivningen Vejle har åbent:
Mandag-torsdag kl. 10.00-16.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Der er også mulighed for at bestille tid til rådgivning uden for den almindelige åbningstid.

Har du spørgsmål om kræft eller brug for rådgivning og støtte, kan du kontakte Kræftlinjen. Rådgiverne på Kræftlinjen kan støtte dig i at få overblik over din situation og i at finde handlemuligheder. De kan også hjælpe med at få sat ord på de bekymringer, der kan være, når man har kræft tæt inde på livet.

Kræftlinjen tilbyder gratis rådgivning til alle, der er berørt af kræft. Du kan ringe alle hverdage kl. 9-21 og i weekenden kl. 12-17.

 

Cancerforum er en del af Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud til alle, der er berørt af kræft. Cancerforum er et online forum, hvor du anonymt og sikkert kan skrive sammen med andre kræftpatienter, pårørende og efterladte og stille spørgsmål om livet med kræft og dele ud af dine egne erfaringer.

På Cancerforum er der mere end 70 forskellige grupper, hvor patienter, pårørende og efterladte udveksler råd og erfaringer om blandt andet forskellige kræftsygdomme, behandlingsformer, patientrettigheder, kost, motion, seksualitet og meget mere.

Find en gruppe i Cancerforum der passer til netop dig.

Det kan være svært at bede om hjælp, når man har kræft tæt inde på live, og dem omkring kan have svært at finde ud af, hvordan de konkret kan hjælpe både kræftramte og nærmeste pårørende.

Med appen 'Sammenholdet' kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere hjælp og støtte under et sygdomsforløb. Fx. hjælp til madlavning, børnepasning, eller transport til sygehuset. Som pårørende kan du godt administrere netværket på vegne af en kræftramt, og i kan desuden løbende opdatere jeres netværk på, hvordan det går.

Læs om appen Sammenholdet og download den via linket 

Brevkassen kan både patienter og pårørende få svar på deres spørgsmål om kræft og livet med kræft.

Du kan også læse andres spørgsmål og svar om forskellige emner som f.eks. bivirkninger og senfølger, kost eller alternativ behandling. Måske er et spørgsmål, der ligner dit, allerede blevet besvaret tidligere, og på den måde kan du se svaret med det samme.

Du er også velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Kolding, hvis du vil vide mere om aktiviteter og tilbud i dit nærområde. Er du medlem af Kræftens Bekæmpelse, er du automatisk medlem af lokalforeningen i din kommune. 

Palle Ranløv (formand) palle@ranlov.com Tlf. 20 68 23 08

Lokalforeningen Kolding arrangerer hvert år den 2. weekend i november, et gratis weekendophold på Sea West ved vestkysten for kræftramte familier med børn i skolealderen. Familier hvor far, mor eller et barn har været eller er ramt af kræft kan ansøge om et ophold.

Vil du vide mere om opholdet eller ansøge om en plads, kan du kontakte lokalforeningen i Kolding