Skip til hoved indholdet

Pårørendegrupper- mød ligesindede


Har du brug for et frirum, hvor du kan møde og snakke med andre pårørende i samme situation som dig? Så er en pårørendegruppe måske noget for dig.

Når en nærtstående rammes af en hjerneskade, ændres vilkårene også for de pårørende, og man står oftest i en fuldstændig ukendt situation.
Man er rystet over den ramtes skade
Den indbyrdes rollefordeling ændres drastisk
Man skal samtidig prøve at tage vare på sig selv
Venner og familie har svært ved at forstå den nye og svære situation.

CSV tilbyder et kursus, hvor der sættes fokus på den pårørendes situation, og man har mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre i samme situation. På kurset lærer du noget om hjerneskadens følgevirkninger (både de synlige og usynlige), vi snakker om sorg og krise og hjælper hinanden med at finde de nye muligheder i en forandret hverdag. Målet er, at man som pårørende bliver bedre rustet til at klare hverdagen – både praktisk og følelsesmæssigt.

Kurset henvender sig primært til ægtefæller/samlevere, forældre og voksne børn, men alle der er i tæt kontakt med et menneske med en hjerneskade, er velkomne til at deltage. Er det muligt, vil der blive oprettet et særskilt tilbud for voksne børn til mennesker med en hjerneskade. Pårørendekurset foregår over fire aftener i foråret/efteråret. Vi mødes på CSV, Skovvejen 1b i Kolding.

Kontakt:
Er du interesseret i at vide mere eller tilmelde dig kurset, så kontakt psykolog Dorte Jacobsen på tlf. 51778986 eller dojac@kolding.dk