Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Planer og projekter Bydele Bydelsplaner

Bydelsplaner

Hvad er en bydelsplan/borgerplan?

Kolding Kommune gennemfører, i samarbejde med rådgivere, processer og forløb som led i at udvikle borgerplaner for Koldings bydele.

De såkaldte bydelsplaner er et værktøj til, sammen med lokale borgere, at afdække bydelenes potentialer og kvaliteter, for bedre at kunne udvikle det gode hverdagsliv. Bydelsplanernes indhold baserer sig overordnet på de oplæg, idéer og initiativer, der har været på bordet i forbindelse med den enkelte plans udarbejdelse. Den enkelte bydelsplan og dens indhold bærer dermed præg af de personer og lokale kræfter som gennem udarbejdelsesprocessen har budt ind med deres perspektiver og initiativ.

Bydelsplanerne er derfor et udtryk for de lokales ønsker og skal fungere som et fælles referencedokument mellem borgere, lokalsamfund og Kolding Kommune i forbindelse med områdets / bydelens fortsatte udvikling

Til at skrive og illustrere planerne entrere vi ofte med rådgivere, som laver kortlægninger og analyser af områderne. De bidrager også til planlægningen af processerne og er med til at facilitere borgermøder og workshops, som er med til at sikres en god inddragelse af borgere igennem hele processen i udviklingen af planerne.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje