Skip til hoved indholdet

Visionsplan for den nordøstlige bydel af Kolding

Natur ved Drejens

Kom til præsentation af Visionsplanen for den nordøstlige del af Kolding.

Sæt derfor et STORT X i kalenderen onsdag den 15. januar 2025, kl. 19 – 20:30.
Præsentationen afholdes i Lyshøjskolens Hal 2, Lyshøj Alle 1.

Lokalrådet for Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens, Kolding Kommune og rådgivere fra LABLAND arkitekter vil på mødet sætte ord og billeder på det færdige arbejde samt drøfte de næste skridt i processen.

Efter præsentationen får du mulighed for at stille afklarende spørgsmål, og kommentere på de udvalgte projekter. Derudover vil der være fokus på realiseringen af de udvalgte projekter, så visionsplanen kan vokse fra papir til konkret udvikling.

Visionsplanen for den nordøstlige del af Kolding er udarbejdet på baggrund af workshops, interviews og et samarbejde med Lokalrådet for Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens. Visionsplanen skal udtrykke og illustrere behov og ønsker til området, og være et værktøj til at afdække områdets potentialer for at kunne udvikle det gode hverdagsliv. Der skal sættes retning for bydelens fremtidige udvikling - men også for de kommende generationer.

Til arrangementet vil der være bobler og kransekage.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

Lokalrådet for Nr. Bjert, Strandhuse og Drejens samt Kolding Kommune

Alle felter markeret med '*' er påkrævet

Feltet er påkrævet Det skal være en gyldig email som følger mønsteret xxx@domæne.dk
Indtast tallene, fire seks en seks fire , i feltet nedenfor.
Du bedes venligst indtaste de rigtige tal fra billedet
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje