Fornyelse af Kolding bymidte 2025-2030

Bykernen renoveres og udvikles

Områdefornyelse for Kolding bymidte – fra plan til handling

Fra 2025 til 2030 gennemføres der område for område en fornyelse af Koldings historiske bykerne. Målet er at skabe en levende, sammenhængende bymidte med nye belægninger, mere beplantning, bedre belysning og ensartet byrumsinventar. Endelig skal wayfinding og formidling gøre det lettere at finde vej og bliver klogere på den historiske bymidte.

Målet er at accelerere bymidtens udvikling fra købstad til mødested med attraktive grønne byrum, der vil styrke hverdagsliv, kultur og handel.

Fra denne side kan du se, hvad der overordnet skal ske i de enkelte områder af bymidten, hvilken rækkefølge de 11 projekterne gennemføres i samt en foreløbig tidsplan. For hvert projekt vil de berørte blive involveret i den videre planlægning. Faste deltagere i inddragelsen er Bylivsforum, Detailværket og Ejendomsejergruppen.

Når planlægningen af de enkelte projekter er på plads, vil borgere, erhvervsdrivende, bygningsejere mv. blive informeret om, hvad det konkret betyder for netop det område, hvor de bor, arbejder, parkerer eller ejer bygninger.

Selv om arbejdet vil påvirke alle, der har deres daglige gang i bymidten, er målet, at byen fortsat skal fungere gennem hele anlægsperioden. Der vil derfor blive lagt vægt på, at byens hverdagsliv kan fortsætte så problemfrit som muligt. Planen er behandlet i Plan og Teknik 30. september, hvor politikerne sagde ja, og byrådet godkendte planen 28. oktober 2025.

Hvis du ønsker at se den samlede plan, så kan du læse mere i dokumentet Områdefornyelse af Kolding bymidte - fra plan til handling. Sideløbende med de 11 projekter under områdefornyelsen er Kolding Kommune i gang med et omfattende byforskønnelsesprojekt i Klostergade og Lille Brostræde i Kolding bymidte - læs mere på siden Forskønnelse af Klostergade/Lille Brostræde .

Her kan du se, hvor de enkelte indsatser er lokaliseret, når den samlede bymidte skal have et løft. Læs mere om projekterne herunder.

A: Wayfinding og formidling

Wayfinding og formidling skal gøre det lettere at finde rundt i bymidten, inspirere og understrege Koldings middelalderlige karakter.

Wayfindingen kan f.eks. laves med små skilte, digitale tags eller lydspor, der forklarer, hvorfor en specifik bygning, plads eller udsigt er vigtig. Dermed oplever besøgende ikke blot, hvor de befinder sig, men også hvorfor stedet er værd at huske.

Foreløbig tidsplan: Indledende analyser foråret 2026-udgangen af 2027, anlæg starten af 2028-udgangen af 2030.

B: Akseltorv og Nicolai Plads

Akseltorv og Nicolaiplads udgør tilsammen hjertet af Koldings historiske bykerne.

I dag opleves byrummet som fragmenteret og udflydende. Helhedsplanen for Akseltorv og Nicolai Plads har fokus på tre konkrete hovedgreb, som skal skabe mere sammenhæng mellem de to pladser:

• Et samlet bygulv, der forbinder byens pladser og skaber tydelige, inviterende opholdsrum.
• En grøn bymidte, hvor beplantning og bynatur tilfører poesi, ro og sanselighed
• Et levende byrum, hvor detaljen, fortællingen og belysningen skaber identitet, atmosfære og nærvær – både dag og aften.

Foreløbig tidsplan: Efteråret 2025-sommeren 2028

C: Bredgade

Bredgade er en vigtig adgang til den centrale p-plads Borchs Gård. Gaden er samtidig en færdselsåre gennem bymidten, som bliver krydset af en af de væ¬sentligste øst-vestgående forbindelser for de bløde trafikanter.

Gaden skal opgraderes med nyt design af fortove, trygge krydsningspunkter og tydelig infrastruktur for cyklister. Hastighedsdæmpning og enkel, velplaceret parkering skaber ro i trafikken, og der skal være fokus på tilgænge¬lighed for alle. Sammenhæng i materialer, inventar og belysning – med robuste belægninger og beplantning – giver et grønt og behageligt byrum, der inviterer til ophold, udeservering og hverdagsliv.

Foreløbig tidsplan: Starten af 2027-midten af 2028

D: Helligkorsgade, Østergade og Søndergade nord

De tre gader er en del af bymidtens primære handelsstrøg. Gaderne fremstår nedslidte, bl.a. forårsaget af omfattende bilkørsel i gågaderne. En ny trafikplan begrænser kørslen i disse gader, som efterfølgende renoveres med en robust og sammen¬hængende belægning, der styrker stedets identitet og tilgæn¬gelighed. Gaderne udføres i et fælles design med materialer, byinventar, beplantning og wayfinding, der følger bymidtens designmanual, så udtryk og funktioner skaber en sammenhængende bymidte.

Foreløbig tidsplan: Sommeren 2027-foråret 2029

E: Gråbrødregade og Jernbanegade

Gråbrødregade og en lille del af Jernbanegade får en central rolle i bestræbelserne på at skabe en bedre afvikling af trafikken og fredeliggøre en stor del af bymidten for trafik.

I Gråbrødregade og en lille del af Jernbanegade bliver ensrettet bilkørsel tilladt. Det vil skabe bedre vilkår for ophold, korttids- og handicapparkering samt afhentning af affald, uden at byrummet kompromitteres.

En ny disponering af gaderne vil styrke fortællingen og kvarterets kvalitet, så Gråbrødregade og den berørte del af Jernbanegade i højere grad kommer til at hænge sammen med de øvrige handelsgader og Klosterkvarterets design.

Foreløbig tidsplan: 2026-2030

F: Jernbanegade

Gaden rummer den største andel af tom¬me erhvervslejemål i bymidten og fremstår lidt forladt og nedslidt.

I et tæt samarbejde med områdets aktører og bygningsejere skal en udviklingsproces skabe rammerne for transformationen af Jernbanegade. Processen skal afdække, om de planmæssige rammer for Jernbanegade bør justeres for at skabe plads til nye udviklingsmuligheder.

Et centralt tema er disponeringen af stueetagerne. I de mest stille strækninger kan boliger i stueplan overvejes. Stueetagerne kan måske også prioriteres til funktioner med daglig efterspørgsel og kundevendte aktiviteter som f.eks. klinikker, genbrugsværksteder, iværksætteri, spisesteder, m.m.

Udviklingsprocessen bør munde ud i klare retningslinjer, så stueetagerne kommer til at understøtte et stabilt og blandet byliv. Sideløbende skal der ske en fysisk transformation af gaden med nye, robuste belægninger, forbedret belysning, inventar og grønne elementer samt tydelig wayfinding og tilgængelighed.

Foreløbig tidsplan: Indledende analyser starten af 2027-udgangen af 2028, anlæg starten af 2029-efteråret 2030

G: Kobling mellem by og slot

Fremover skal borgere og besøgende i højere grad opleve den nære fysi¬ske og historiske sammenhæng mellem byen og slottet – og have lyst til at besøge begge.

Et nyt grønt byrum fra Slotsbanken via Jernbanegade til Slotsgade vil gøre sammenhængen synlig, understrege at bymidten er i udvikling og åbne for nye, bedre anvendelser af byens rum. Samtidig kan byrummet referere til Dronning Dorotheas Have og dermed fremhæve en unik del af byens historie.

Slotsgade kobler sig til den nye åbning mod Koldinghus. Gaden renoveres med nyt design med nye belægninger, forbedret belysning, inventar og be¬plantning samt tydelig wayfinding og tilgængelighed.

Foreløbig tidsplan: Indledende analyser starten af 2027-midten af 2028, anlæg sommeren 2028-foråret 2030

H: Passager og baggårdsforbindelser

Passager og baggårdsforbindelserne i bymidten rummer et stort poten¬tiale og kan være med til at fremhæve byens middelalderpræg. Forbindel¬serne skal transformeres og styrkes, så forløb og overgange føles naturlige, og så Kolding opleves som en hel by.

En væsentlig kvalitet ved passagerne er, at de skaber smutveje, som gør byen lettere at færdes i og giver borgerne en oplevelse af at opdage nye sider af byen.

Passagerne kan også være med til at skabe mangfoldige byrum med plads til kunst, kultur og grønne elementer. På den måde tilfører de byen en form for intimitet og overraskelse, som styrker op¬levelsen af Kolding som en spændende og sanselig by.

Foreløbig tidsplan: Starten af 2026-udgangen af 2027

I: Svietorv mod Nicolai

En transformation af Svietorv med en mere tydelig åbning mod bymidten vil understrege den øst-vestgående forbindelse for de bløde trafikanter og være med til at binde byen tættere sammen.

Med arkitektoniske greb, belysning, beplantning, osv., som signalerer åbenhed og inviterer til ophold, kan Svietorv blive et vigtigt ankomst- og overgangssted, hvor man som fodgænger eller cyklist oplever en naturlig forbindelse ind i byens hjerte.

En klar styrke ved at arbejde med Svietorv og andre forbindelser mellem boligkvartererne og bymidten er, at koblingen kan skabe tryg¬ge og attraktive ruter, som både understøtter hverdagslivet og inviterer til nye møder på tværs af byens borgere.

Foreløbig tidsplan: Efteråret 2027-foråret 2029

J: Klosterparken

Med en opgradering af Klosterparken kan den østlige del af bymidten få et stærkt, grønt samlingspunkt, der både giver identitet til kvarteret og knytter det tættere til resten af byens liv.

Lille Brostræde og Klostergade er allerede ved at blive renoveret og opgraderet. Formelt set er det ikke en del af områdefornyelsen, men hænger sammen med det samlede løft af bymidten. For at fuldføre opgraderingen af den østlige del af bymidten mangler Klosterparken på den tidligere p-plads.

Klosterparken rummer allerede byens skaterareal. I et fær¬digt design kan parken blive et samlende element, hvor både bydelens funktioner og byliv forenes.

Foreløbig tidsplan: 2030

K: Strategisk byudvikling

Fremtidens bymidte skal være mere end et handelscenter. Handelslivet vil fortsat spille en vigtig rolle, men den strategiske udvikling peger på behovet for at skabe en blandet bymidte, hvor handel, boliger, kultur, service og grønne byrum supplerer hinanden. På den måde skabes et robust byliv, som ikke alene er afhængigt af butikslivet, men som kan tiltrække mennesker til byen hele dagen og hele ugen.

Den strategisk byudvikling i bymidten skal derfor ikke blot løse problemet med de tomme lokaler – den skal skabe en langsigtet retning for, hvad bymidten skal indeholde, og hvordan den kan fungere som en samlet arena for fæl¬lesskab, oplevelser og hverdagsliv.

Indsatsen skal bygge videre på den dialog, der allerede er sat i gang med ejendomsejere, men den skal samtidig foldes ud i nye samarbejdsformer og partnerskaber, hvor kommunen, erhvervslivet, kulturlivet og borgerne sammen finder løsninger. Det kan indebære både permanente og midlertidige indsatser, hvor tomme lokaler eksempelvis bruges til pop-up aktivite¬ter, kreative værksteder, fællesskabsfunktioner eller midlertidige kulturtilbud, indtil mere langsigtede løsninger er på plads.

Om områdefornyelsen

Om Kolding Kommune har optaget et lån på 160 mio. kr. fra en statslig pulje til områdefornyelse. De enkelte projekter gennemføres i etaper. En betingelse for lånet er, at alle projekter skal være gennemløbet indenfor en tidsrum på fem år. Områdefornyelsen i bymidten skal derfor være afsluttet i slutningen af 2030.

Rammerne for indsatsen i de enkelte områder er skabt efter inddragelse af mange forskellige interessenter – borgere, forretningsdrivende, kulturfolk, ejendomsejere, etc. Involveringen fortsætter, når de enkelte etaper nu skal detailplanlægges.

Vær opmærksom på, at projekterne løbende udvikles. Der er truffet nogle beslutninger, der sætter de overordnede rammer for fornyelsen af Kolding bymidte, men alle detaljerne fastlægges først, når de enkelte etaper bliver projekteret.

I det videre forløb vil borgerne blive involveret. Når planerne for hvert enkelt projekt ligger fast, vil der blive informeret grundigt om, hvad der vil ske, og hvad anlægsarbejdet vil have af betydning for områdets brugere.

Foreløbig tidsplan

Her kan du se en foreløbig plan for områdefornyelsen. Planen vil løbende blive justeret og gjort mere konkret i takt med, at de enkelte etaper bliver projekteret.

Rækkefølgen er prioriteret, så arbejdet kan gennemføres effektivt og med mindst mulig gene for dem, der bruger byen til daglig. Målet er, at borgerne fortsat skal kunne færdes, handle og opholde sig i bymidten, mens projekterne realiseres trin for trin.

Områdefornyelsen skal være afsluttet fem år efter, at det første arbejde går i gang – dvs. i slutningen af 2030. Det er kravet i det program, som kommunen har fået et lån i til at give bymidten et løft.