Skip til hoved indholdet

Udvikling af Kolding Stadion

Forslag til nyt Kolding Stadion

Det skal også være muligt fremover at spille topfodbold i Kolding.

Derfor har Kolding Kommune fået udarbejdet en masterplan for fremtidens stadion i Kolding. Den blev i 2022 fulgt op med en lokalplan, der giver mulighed for en omdannelse af det traditionsrige, bynære stadion på Marcus Allé.

Lokalplanen gør det muligt etapevis at udbygge stadion med tilskuerfaciliteter, parkeringspladser samt restaurant- og erhvervsfaciliteter.

Byggeriet af de nye faciliteter blev påbegyndt i 2024. Den første nye tribunebygning forventes at stå færdig i 2026.

Ud over, at udviklingen af Kolding Stadion skal sikre gode forhold for topfodbolden, skal udviklingen også sikre, at sammenhængen med bylivet i bymidten styrkes. Samtidig skal stadionområdet også kunne danne rammen om forskellige fritidsaktiviteter, store og små begivenheder og kulturarrangementer.

Som følge af udvidelsen af stadion er en række kolonihaver i det midlertidige kolonihaveområde ved Margrethe Mortens Toft nedlagt.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje