Midlertidige parkeringspladser ved Marina Syd
Oprettet 25. november 2020
Der er for øjeblikket ved at blive anlagt et areal til 100 midlertidige parkeringspladser, lige vest for indkørslen til Marina Syd. Pladserne tages i brug 28. september.
Disse pladser har ikke noget med Marina City at gøre. Parkeringspladserne anlægges midlertidigt af Kolding Kommune som et af flere initiativer for at skaffe erstatningspladser for de p-pladser, der er blevet nedlagt i forbindelse med, at UC SYD nu går i gang med at bygge nyt campus ved siden af universitetet.
Stedet, som kommer til at rumme de midlertidige p-pladser, blev for nogen tid tilbage ryddet, da BlueKolding etablerede to nye, store transportledninger for byens spildevand.
Når Marina City-anlægsarbejderne til sin tid går i gang, er det planen, at området mellem Skamlingvejen og hundeskoven skal indrettes til bådoplag i vinterhalvåret og parkering i sommerhalvåret.
Både nu og senere passes der godt på de flotte egetræer, som står langs Skamlingvejen.
På det markerede areal ved Marina Syd etableres 100 midlertidige p-pladser.
Artiklen er publiceret 29. september 2020
Seneste nyheder
-
Marina City - test af miljøvenligt alternativ til klapning
08. juni 2023 -
Lavvandet område ved Marina Syd lukkes midlertidigt
24. maj 2023 -
Miljø- og Fødevareklagenævnet følger Planklagenævnet om Marina City
16. maj 2023 -
Genbrugs-sten skal redde fiskeliv i fjorden
28. marts 2023 -
Alternativ til klapning: Ny teknik testes i Marina City
30. januar 2023