Skip til hoved indholdet

Samarbejdet med VIA University College tager form

Oprettet 25. november 2020
Til februar kommer 250 studerende fra alle ingeniøruddannelserne ved VIA University College til at arbejde med Marina City i et 2-ugers innovationsforløb. Foto: Via University College.

Kolding Kommune og VIA University College indgik i efteråret en samarbejdsaftale, som skal styrke indsatsen for at gøre Marina City til et eksempelområde på cirkulær økonomi inden for byggeri og anlæg. Samtidig skal samarbejdet styrke udviklingen af cirkulær økonomi inden for ingeniøruddannelserne på VIA.

Samarbejdet er nu resulteret i ansættelsen af arkitekt Christian Hylgaard, som skal være involveret i begge disse indsatser og samtidig fungere som brobygger mellem kommunen og uddannelses-/forskningsinstitutionen.

I februar tager 250 studerende fra alle ingeniøruddannelserne udgangspunkt i Marina City i et 2-ugers innovationsforløb. Tværfaglige grupper af studerende skal her arbejde med en række cases baseret på FN’s verdensmål og cirkulær økonomi.

”Vi glæder os rigtigt meget til at se, hvad alle disse dygtige studerende kommer op med af innovative ideer,” siger projektchef Torben Gade fra Marina City.

Arkitekt Christian Hylgaard
Artiklen er publiceret 19. december 2019