Stationsbygningen har køkken og mødelokaler, der kan bookes gratis af organisationer, institutioner, foreninger og lignende i Kolding Kommune.
Der er to offentlige toiletter i den østlige del af stationsbygningen, hvoraf det ene er handicapegnet.

Book lokalerne på Dybvadbro Station via Kolding kommunes foreningsportal eller ved at tage direkte kontakt til projektkoordinator Karen Tønning på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller
tlf. 40 38 48 55

pdfFri teltning Dybvadbro421.91 KB

 

Et mødested for natur, friluftsliv og fællesskab.

Dybvadbro Station er Troldhedestiens grønne mødested med plads til aktiviteter, formidling og fællesskab både inde og ude. Her kan man komme tæt på den velbevarede stationsbygning, perron og pakhus, der har været en del af den historiske Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Stationsbygningen er renoveret med nyt køkken og mødelokaler, der kan bookes gratis af organisationer, institutioner, foreninger og lignende i Kolding Kommune. Udenfor er der adgang til et større grønt areal med bål- og teltplads med offentlig adgang for alle. Der er to nyetablerede offentlige toiletter i den østlige del af stationsbygningen, hvoraf det ene er handicapegnet. I det gamle pakhus ved siden af stationsbygningen finder du ly for vejr og vind og en plancheudstilling der fortæller om Troldhedebanen, livet på Dybvadbro Station og Harteværket.
Både bygning og de omkringliggende arealer er under udvikling, og vil på sigt tilbyde endnu flere faciliteter så som et madpakkehus og handicapegnet shelters.

Den gamle stationsbygning skaber allerede rammerne for en række aktiviteter og foreningsliv, som er med til at skabe liv i området. Skov- og Naturgruppen fra organisationen Nordhøj står for meget af den aktivitet, der finder sted ved huset nu. De arbejder med den daglige vedligeholdelse og rengøring af stedet. Derudover tilbyder medarbejderne gratis naturvejledning for børnehaver i Kolding Kommune.
Visionen for Dybvadbro Station er, at de allerede eksisterende relationer mellem stedet og mennesker styrkes, og nye skabes. Ønsket er at give endnu flere mulighed for at benytte sig af bygningernes og områdets faciliteter for derigennem at opleve naturen og fællesskab.

Kunne du tænke dig at bruge Dybvadbro Station til et fælleskabende arrangement, har du en god idé til et nyt fællesskab eller vil du være med til at starte en frivillig forening af Dybvadbros venner? Så står rammerne klar, sammen med Kolding Kommunes projektkoordinator Karen Tønning, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. tlf. 40 38 34 55.

Dybvadbro Station er en del af projekt ”Troldhedestien – Mødesteder og oplevelser for alle”, hvor visionen er at danne ramme for attraktive tilbud til alle borgere – også bevægelseshæmmede, handicappede, psykisk sårbare og socialt udsatte, der ikke bruger området særlig meget i dag.
Der arbejdes derfor med at gøre rammerne imødekommende, handicapegnet og tilgængelige, for dermed at skabe mulighed for at en vifte af aktiviteter kan finde sted for alle.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey