---
title: "Gården Lindgård"
description: "Gården Lindgård, som har givet navn til det nye byudviklingsområde, ligger på adressen Lindgårdsvej 3."
date: "2026-06-25"
created: "2026-06-25"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Planer og projekter](https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter)

                    [Ved Lindgård](https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter/ved-lindgaard)

                [Gården Lindgård](https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter/ved-lindgaard/gaarden-lindgaard)

# Gården Lindgård

        ![Luftfoto af Lindg&#xE5;rd](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/9bb4c258-633a-45ee-18d9-08ded2bb72e3?width=800)

            Lindgård, 2026

Gården Lindgård, som har givet navn til det nye byudviklingsområde, ligger på adressen Lindgårdsvej 3

Oprindeligt lå gården inde i landsbyen Dalby og var i flere hundrede år ejet af familien Lind. I 1833 blev gården flyttet ud til sin nuværende placering. Her orienterer den sig tilbage til landsbyen med porten, der ligger midt for i den store lade, og som leder direkte til alléen ind til Dalby.

Gården består af et grundmuret stuehus fra 1833 samt en lade og to stalde. Længerne er også muret og opført omkring 1870.

Gården og dens bygninger, der ligger stramt symmetrisk om gårdspladsen, er velbevaret, stor i skala og vidner om rigdommen ved områdets landbrug og egnens lange selvejerlandbrugskultur. Gårdbebyggelsen har derfor et potentiale for at blive et vigtigt kendetegn for bydelen og være med til at formidle områdets historie.

Hvad der mere præcist skal ske med gården, er ikke besluttet på nuværende tidspunkt.

Du kan læse meget mere om familien Lind og deres gård i Koldingbogen 2015 fra Kolding Stadsarkiv – [Lind - en slægt på kant af grænsen](https://broad-sheep.files.svdcdn.com/production/files/koldingbogen/2015/Lind.pdf?dm=1724163955 "Lind - en slægt på kant af grænsen").

![Lindgård, 1956](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/a65b4ccb-0655-405c-7aa1-08decd01f60a?width=800)

*Lindgård, 1956*

### Kontakt

Har du spørgsmål til salg af kommunale byggegrunde, kan du kontakte ejendomskonsulent Ditte Pagh Sørensen på tlf. 79 79 64 06 eller mail dipa@kolding.dk

Ved andre spørgsmål til byudvikling ved Lindgård, kan du kontakte arkitekt Justyna Strzelecka Hansen på tlf. 21 38 81 26 eller mail jusha@kolding.dk

Hvis det handler om trafikken, bedes du kontakte projektleder Jonas Gadegaard Hansen på telefon, 20 36 01 51 eller mail bjona@kolding.dk

**OBS!**
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.
