8.1 – Økonomisk decentralisering på Folkeskoleområdet

Notatet indeholder:

  1. Indledning

  2. Formål

  3. Overordnede rammer

  4. Regulering af områdets samlede budgetramme

  5. Centrale styringsredskaber under Uddannelsespolitik

  6. Samarbejde mellem forvaltning og decentrale enheder

  7. Hovedprincipper for udmøntningen

  8. Personaleudgifter

  9. Driftsudgifter

  10. Lokaleudgifter

1. Indledning
I Kolding Kommune styres økonomien i en decentral struktur. Det vil sige at den enkelte decentrale leder har, inden for de lovgivningsmæssige rammer, selvstændigt ansvar for institutionens økonomi og kan, inden for eget budget, disponere med en høj grad af frihed.
BUF har i samarbejde med repræsentanter for de decentrale enheder fastlagt principperne for økonomisk decentralisering under Uddannelsespolitik.
Den konkrete udmøntning fremgår af herværende dokument.

2. Formål
Med den økonomiske decentralisering under Uddannelsespolitik ønskes klare og tyde¬lige spilleregler omkring økonomistyringen og med tydeliggørelse af, hvilke frihedsgrader og bin-din¬ger den enkelte institution konkret har.
Den økonomiske decentralisering skal give frihedsgrader til institutionerne og styrke institutionernes økonomiske ansvarlighed. Forslaget baserer sig på en grundlæggende tillid til, at institutioner¬ne ønsker at optimere og effektivisere driften bedst muligt.
Herudover kan decentral økonomistyring betragtes som et af flere midler til at sikre budget-overholdel¬se.

3. Overordnede rammer
De overordnede rammer er følgende:

  • Lovgivningsmæssige rammer og krav.
  • Byrådets vedtagelse af ”decentralisering og overførselsadgang” den 16. april 2007”.
  • Byrådets beslutninger i øvrigt.

4. Regulering af områdets samlede budgetramme
Den samlede budgetramme for uddannelsespolitik fastlægges ved fremskrivning af foregående års budget tillagt/fratrukket politisk besluttede reguleringer. Disse er endeligt fastlagt i oktober måned forud for budgetåret.
Reguleringer vil herefter kun ske ved:

  • Godkendte tillægsbevillinger (aktivitetsændringer m.v.)
  • Udlodning af lønpuljer (barselsudligning m.m.)
  • Pris- og lønfremskrivning

 

5. Centrale styringsredskaber på børne- og uddannelsesområdet
Den økonomiske decentralisering på Uddannelsespolitik understøttes af en række centrale styringsredskaber i BUF for at sikre den fortsatte kvalitetsudvikling på institutionerne. Den centrale styring koblet med decentral ledelse er en af grundstenene i denne styrings¬filosofi.
Styringsværktøjerne består dels af lovmæssige krav om styring og afrapportering, dels af styringsværktøjer udviklet af Kolding Kommune/BUF. Der arbejdes løbende i forvaltningen med yderligere kvalificering af værktøjerne.
De væsentligste økonomiske styringsværktøjer under Uddannelsespolitik er følgende:

  • Ressourcetildelingsmodeller (Excel)
  • Økonomisystem (p.t. Prisme)
  • Lønsystem (p.t. Silkeborg data (SD))
  • Ledelsestilsyn

6. Samarbejde mellem forvaltning og decentrale enheder
Den decentrale økonomistyring stiller krav til både ledere & administrativt personale og forvaltningen om et tæt samarbejde om budget, budgetopfølgning og regnskab. Samarbejdet kan antage flere former, men nedenstående er hovedfokuspunkter:

  • Årlige tildelingsmøder mellem forvaltning og den enkelte decentrale enhed vedr. næste års budget.
  • Kvartalsmøder mellem forvaltningen og repræsentanter for de decentrale enheder vedr. økonomiske og administrative forhold.
  • Forvaltningen arrangerer løbende kurser/workshops i relevante styringsredskaber (f.eks. SD), så nye redskaber eller nye medarbejdere bliver klædt på til opgaven.
  • Forvaltningen yder konsulentbistand/sparring i forhold til den enkelte decentrale enhed, herunder konkret hjælp med lønopfølgning.
  • Forvaltningen følger op på de enkelte decentrale enheders økonomi på månedsbasis på overordnet niveau. Ved overskridelser på mere end +/- 3 % er forvaltning og decentral enhed dog forpligtet på en dialog.
  • Ændringer i budgettet i løbet af budgetåret skal meddeles de centrale enheder, der påvirkes af ændringerne. Dette sker via mail.

7. Hovedprincipper for udmøntning af budget til de decentrale enheder
Der er følgende hovedprincipper for udmøntningen:

  • Det samlede budget, som den enkelte decentrale leder har ansvaret for, kan direkte læses i økonomisystemet af den enkelte decentrale leder. Udgiftstyperne opdeles i personale, drift og lokaler.
  • De decentrale enheder kan omplacere mellem enhedens konti. Dog skal budgetterne til almene skoler, SFO og specialcentre/-klasser holdes adskilt.
  • De decentrale enheder kan overføre højst +3 % af bruttobudgettet til kommende budgetår. Underskud overføres fuldt ud.
  • Lønsummen beregnes dels ud fra den faktiske personale¬sammen¬sætning og dels ud fra gennemsnitslønninger. Jf. pkt. 8.
  • Forhandlingskompetencen vedr. lokalløn ligger centralt.
  • Lønsummen beregnes med udgangspunkt i en tildelingsmodel, med en normering, der er vejledende (timer). Det er dog løn¬summen og ikke normeringen den decentrale enhed skal styre efter.

8. Personaleudgifter
Personale omfatter alle ansatte på den enkelte decentrale enhed. Udgifterne omfatter løn mv., refusion af løn, pension, lægeerklæringer, skattefri rejsegodt¬gørelse, personaleaktiviteter, uddannelse, tjenestekørsel samt forsikring.
Beregning af lønsum:
Den enkelte decentrale enheds vejledende normering (antal stillinger) beregnes ved tildelings-modellen for området. Dette omsættes til lønsum på følgende måde:
Lønsummen budgetlægges konkret; dvs. at alle kendte månedslønnede i oktober måned forud for budgetåret budgetlægges med udgangspunkt i deres faktuelle løn for oktober måned, jf. løndata fra SD. Denne fremskrives med den af KL forventede fremskrivning af lønnen. Ved flere/færre faktuelt ansatte i oktober måned forud for budgetåret end tildelingen tilsiger reguleres dette ved at fra trække/tillægge differencen ved brug af gennemsnitslønnen for den pågældende personale¬kategori.
For ledelse og administration (gr. 200) gælder desuden:

  • Lederlønninger tillægges 1/52 på grund af 6. ferieuge.
  • Ved skifte af medarbejdere reguleres tildelingen i overensstemmelse med lønforskellen mellem tiltrædende og fratrædende medarbejder.
  • Ved stillingsvakance trækkes én måneds løn (fratrædende medarbejder) til dækning af ”personalepolitiske tiltag” (vakancer). Eventuelt provenu som følge af vakancer på mere end én måned forbliver på den decentrale enhed.

8.1 Midtvejsregulering på det almene undervisningsområde
Budgettet for året, som det ligger i økonomisystemet 1. januar, er lig med budgettet for det skoleår, der afsluttes i året til trods for, at det kun er retvisende for de første 7/12 af året. Derfor laves en midtvejsregulering i marts/april når en troværdig prognose for elevtallet for kommende skoleår er kendt og budgettet tilrettes pr. 1. august. Endelig justering af budgettet foretages ud fra det faktuelle elevtal pr. 5. september.
Det samlede budget for året er således sammensat af 7/12 af tildelingen i det skoleår som afsluttes i året og 5/12 af tildelingen i det skoleår der begynder i budgetåret.

 

8.2 Barsel og sygdom:
Den enkelte decentrale enhed modtager dagpengerefusion og barselsudligningsmidler direkte.

  • Dagpenge (sygdom): Der ydes dagpengerefusion efter 30 dages sygdom. Ved nyansatte ydes dagpengerefusion fra dag 1. indenfor de første 8 uger. Afregnes månedsvis bagud.
  • Dagpenge (graviditetsgener): Der ydes dagpengerefusion fra dag ét. Afregnes månedsvis bagud.
  • Dagpenge (barsel): Der ydes dagpengerefusion fra 4 uger før forventet fødsel. Afregnes månedsvis bagud
  • Barselsudligning: Der ydes barselsudlignings¬midler fra 4 uger før forventet fødsel. Barsels¬udligningen beregnes som 80% af forskellen mellem dagpengerefusion og lønudgift. Afregnes samlet efter afsluttet barsel.

8.3 Fleksjobs
Såfremt en medarbejder i fleksjob ikke lønnes fuldt ud af Social- og Beskæftigelses-forvaltnin¬gens pulje, så afholder den enkelte decentrale enhed udgifterne således:
Gammel ordning: Den decentrale enhed betaler den fulde udgift til den pågældende medarbej¬der. Lønrefusionen (50% eller 67%) tilfalder herefter den decentrale enhed.
Ny ordning: Den decentral enhed betaler lønudgiften svarende til det antal timer medarbejderen arbejder.

 

8.4 Lokalløn
Det enkelte budget er fra årets start tillagt en relativ andel af lokalløns¬midlerne, men kompetencen til at forhandle Lokalløn ligger på forvaltningsniveau.

 

9. Driftsudgifter
Den enkelte decentrale enhed har det fulde ansvar for institutionens driftsudgifter, som de fremgår af budgettet. Disse omfatter bl.a. udgifter undervisningsmidler, elevaktiviteter, inventar samt administration. Budget til drift beregnes ved områdets tildelingsmodel, da alle typer budgetposter beregnes enten med udgangspunkt i elevtal eller antal af fuldtidsstillinger.

 

10. Lokaleudgifter
Lokaleudgifter ligger i al væsentlighed på centralt niveau. Kun vedligehold I (= løbende vedligehold), udearealer og renovation er placeret med budgetansvar på den enkelte decentrale enhed (fremgår af økonomisystem). Budget til vedligehold I beregnes af BYF med udgangspunkt i antal m2 samt bygningernes alder. Budget til udenoms arealer og renovation beregnes ved tildelingsmodellen med udgangspunkt i elevtallet.

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey