Skip til hoved indholdet

Sundhedscenter Kolding fylder 10 år


Illustration er venligst udlånt af kunstner Lasse Klint – SOJA Kunst & Design

Torsdag 27. marts 2025 - Åbent hus - Reception - Foredrag

Sundhedscentret fylder 10 år torsdag den 27. marts. Det fejrer vi med en dag fyldt med inspiration, fællesskab og sundhed - og du er inviteret med!

Kom til reception, foredrag med Peter Qvortrup Geisling og åbent hus.

Til åbent hus får du indblik i de mange spændende aktiviteter, vi tilbyder. Uanset om du vil mærke roen i naturen, teste din balance, blive klogere på sundhed og trivsel eller tage med på en guidet rundvisning – så er der noget for alle. Til åbent hus kan du møde vores dygtige fagfolk, få nye indsigter og opleve, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel for din sundhed og livskvalitet.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

Sundhedscenter Kolding
Sygehusvej 6
6000 Kolding

Reception og foredrag (tilmelding er lukket)

Vær med til at fejre Sundhedscentret. Kom med til vores reception med taler, sang, snacks og bobler.

Tid og sted: Sundhedscenter Kolding, Sygehusvej 6, 6000 Kolding kl. 15.00 - 16.45

Tilmeldingen til receptionen er lukket. Husk, at du fortsat er velkommen til åbent hus, der ikke kræver tilmelding.

Du har chancen for at komme med til foredrag om sundhed og en masse gode tips serveret med humor og glimt i øjet af TV-lægen Peter Qvortrup Gejsling.

Tid og sted: Sundhedscenter Kolding, Sygehusvej 6, 6000 Kolding, kl. 16.45 - 17.30

Tilmeldingen til receptionen er lukket. Husk, at du fortsat er velkommen til åbent hus, der ikke kræver tilmelding.

Åbent hus (kræver ikke tilmelding)

Kom ud i gårdhaven og oplev hvordan naturen kan styrke din mentale sundhed. Hør, hvordan vi inddrager naturen i vores sundhedstilbud og mærk effekten af ro og nærvær omkring bålet. En sanselig og inspirerende pause i det fri.

TId og sted: Aktivitet i gårdhaven kl. 10 - 14.00:

Arrangør: Sundhed og Træning

Besøg multisalen og få et sjovt og lærerigt indblik i de mange tilbud, som Sundhedscentret også har. Test din balance, oplev effekten af vores alkoholbriller, tag en svingom med lykkehjulet og bliv klogere på nikotin, eller få inspiration til bedre søvn, sundhed og trivsel.

Tid og sted: Aktivitet i Multisalen: tidsrum 10.00 – 13.30

Kom og oplev hvad sundhedscenteret har at tilbyde. Vi inviterer til aktive rundvisninger i mindre grupper, hvor du kan se vores faciliteter og høre om de aktiviteter, som foregår i huset.

Sundhedscentret: Mødes i forhal: kl. 09.00, 10.00 og 11.00

Arrangør: Sundhed og Træning

Oplev sundhedscenteret i bevægelse og tag med på en guidet gåtur i nærområdet. Vi kombinerer frisk luft med fortællinger om vores udendørs aktiviteter.

Tid og sted: Mødes i forhal: kl. 10.00 (rundt om Marielundssøen) og kl. 13.00 (rundt om sundhedscentret)

Arrangør: Sundhed og Træning

På sundhedscenteret øver vi os hele tiden i at blive bedre til at have en sund og bæredygtig tilgang til mad og måltider. Kom og få inspiration til (og smag på) snacks med grønne proteiner.

Tid og sted: Stand i forhal kl. 10.00 – 13.30

Arrangør: Sundhedscenterets køkken og repræsentanter fra Sundhed og Træning samt Bæredygtighedshuset

Oplever du problemer med at nå toilettet i tide, er oppe at tisse mange gange om natten eller har ændret vandladningsmønster? Vi står klar med viden, råd og vejledning om inkontinens. Både i relation til selve din inkontinens, men også til hvordan det foregår, hvis du har behov for en bevilling.

Tid og sted: Stand i forhal kl. 10.00 – 14.00

Arrangør: Kontinensteamet

Vi står klar til at fortælle mere om vores tilbud til gravide, forældre og børn, og hvordan vi arbejder med en vægtneutral tilgang kaldet Ligevægt.Der vil også være mulighed for en generel snak om sundhed for den enkelte og et indblik i sundhedsplejens forskellige tilbud.

Tid og sted: Stand i forhal kl. 10.00 – 14.00

Arrangør: Sundhedsplejen

Mød Tanja og Susanne

Kom og få en snak med Kolding Kommunes forebyggende medarbejdere.
Vi tilbyder en samtale til dig over 65 år, som oplever forandringer i din hverdag, som påvirker din trivsel. Vi tilbyder også sorgstøttebesøg til dig, der er blevet enke/enkemand.

Tid og sted: Stand i forhal kl. 10.00 – 14.00

Arrangør: Forebyggende medarbejdere

Vi tilbyder et meningsfyldt fællesskab, hvor du møder ligesindede mennesker, som alle er berørte af eller har en interesse i demens. Omdrejningspunktet er aktiviteter og fællesskaber, der støtter op om det gode liv med demens. Vi præsenterer aktuelt materiale og fortæller om Demensfællesskabets aktiviteter – vi er altid til rådighed for en dialog.

Tid og sted: Stand i forhal kl. 12.00 – 14.00

Arrangør: Demensfællesskabet

Vi har i Kolding Kommune rigtig mange gode aktiviteter og meningsfulde fællesskaber for dig, der er fyldt 60. Hør mere om vores aktivitetshuse, stolegymnastik, selvtræning, gå-fællesskaber og seniortilbud i idrætsforeningerne. Du kan også opleve Cykling Uden Alder og få en hyggelig cykeltur i området omkring Sundhedscentret.

Tid og sted: Stand i forhal kl. 10.00 - 14.00

Arrangør: Aktivitetskonsulenter og repræsentanter fra Fritid

Vi fortæller om vores daghjem, som vores frivillige holder åbent en gang om ugen for borgere og pårørende i Gæstehuset på Vesterløkke.

Tid og sted: Stand i forhal kl. 10.00 – 14.00

Arrangør: Støtteforening for Hospice Kolding

Vi fortæller om vores lokale aktiviteter i Kolding samt om vores landsdækkende aktiviteter (landsindsamling og lyserød Lørdag).

Tid og sted: Stand i forhal kl. 10.00 – 14.00

Arrangør: Kræftens Bekæmpelse i Kolding Kommune.

Vi fortæller om lokale tilbud indenfor viden om gigtsygdomme, bevægelse og samvær. Desuden viser vi foreningens digitale tilbud.

Tid og sted: Stand i forhal kl. 11.00 – 14.00.

Arrangør: Gigtforeningen Trekantsområdet

Kontakt

Sundhedscenter Kolding
Sygehusvej 6
, 6000 Kolding

Telefontid

Mandag-torsdag kl. 8-14

Fredag kl. 8-12

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje