Skip til hoved indholdet

Efterfødselsreaktion

Både mor og far kan rammes af en fødselsdepression/ efterfødselreaktion.

Sundhedsplejen i Kolding Kommune tilbyder hjælp og vejledning til nybagte mødre og fædre.

Det er både førstegangs- og flergangs forældre, der kan blive ramt af en fødselsreaktion. Fødselsreaktionen kan skyldes mange ting og kan have både biologiske, psykologiske og sociale årsager.

En fødselsreaktion går over, men der er forskel på, hvor længe den varer - Det afhænger af, hvor svær fødselsreaktionen er, og hvilken hjælp man får.

Derfor er det vigtigt at reagere tidligt, hvis moderen eller faderen føler sig angst eller deprimeret.

Vurdering/afklaring af efterfødselsreaktioner

I Sundhedsplejen i Kolding Kommune opfordres alle nybagte mødre og fædre til at besvare et spørgeskema ved besøget, som ligger 2 mdr. efter fødslen.

Spørgeskemaet har til formål at afdække, hvordan mødre og fædre reagerer på at blive forældre.

Mødre og fædre, som oplever svære reaktioner, opfordres til at kontakte praktiserende læge.

På baggrund af samtalen og besvarelsen tilbydes mødre et gruppeforløb i Sundhedsplejen.

Gruppetilbud

Kolding Kommune har sundhedsplejersker, der har en særlig viden om efterfødselsreaktioner, og udbyder et forløb med henblik på at støtte mødrene, så de kan få det bedre og giver mulighed for at møde andre i samme situation.

Det indebærer primært tilførelse af redskaber til at håndtere de konsekvenser, som reaktionen måtte medføre.

I forbindelse med deltagelse vil der blive udleveret en flyer med yderligere info, samt praktiske oplysninger.

Kontakt


Else Marie Høgh
Tlf. 29 23 25 10

 


Lene Borch Kragh
Tlf. 29 23 25 20

 

Lene Forum Nielsen
Lene Forum Nielsen
Tlf. 29 23 25 12

 

Tanja Beck
Tanja Billesø Beck
29 41 25 08

 


Åse Svansø Schrøder
Tlf. 29 23 25 09


Du kan også kontakte din egen læge, som ligeledes kan afgøre, hvorvidt du har en fødselsreaktion og kunne have brug for vejledning og støtte.