Sundhedsplejen i Kolding tilbyder graviditetsbesøg i både førstegangs- og flergangsforældre, hvor der er et behov herfor. I nogle tilfælde aftales der ekstra graviditetsbesøg.
Hele familiens trivsel har stor betydning for barnets udvikling. Derfor vil sundhedsplejersken både have fokus på, hvordan jeres kommende barn udvikler sig, og på hvordan I som familie har det sammen.
I Sundhedsplejen lægger vi vægt på, at samarbejdet med jer opleves som nærværende og meningsfuldt. Sammen med den sundhedsplejerske, der er tilknyttet jeres familie, planlægger I forløbet, så det passer til netop jeres behov.
Sundhedsplejersken kan desuden hjælpe jer med at skabe kontakt til andre relevante samarbejdspartnere i kommunen, hvis det bliver aktuelt.
Alle sundhedsplejersker i Kolding Kommune er uddannede sygeplejersker med specialuddannelse i børn, unge og familiers sundhed og trivsel.