Skip til hoved indholdet

Om sundhedsplejen

Sundhedspleje er et gratis tilbud til gravide, forældre og børn.

Vi giver råd og vejledning om barnets og familiens sundhed og trivsel samt undersøger børnene. Sundhedsplejens indsats sker altid med udgangspunkt i den enkelte families egne ressourcer og muligheder.

Der kan være tilfælde, hvor du ikke er tilfreds med den rådgivning og vejledning, du har fået af Sundhedsplejen.

Hvis du er utilfreds med Sundhedsplejens vejledning og rådgivning, skal du rette henvendelse til lederen af Sundhedsplejen.

Klager over det kommunale serviceniveau eller personaleklager rettes desuden til Sundhedsplejens leder.

Endelig har du mulighed for at klage til Patientombuddet, som behandler klager over autoriserede sundhedspersoner. Patientombuddet tager stilling til, om der er handlet på korrekt vis i forhold til fagets normer for god behandling.