Søvn

I sundhedsplejen har vi fokus på barnets vågentid, da vågentidens rutiner er med til at skabe de bedste rammer for søvnen. Det samme gør en tryg atmosfære og gode sovevaner. Vågentiden består af social interaktion, fysisk aktivitet, lys, måltider og nærvær. Dette er elementer, vi som voksne kan påvirke og tilrettelægge – i modsætning til selve søvnen, som ikke kan tvinges frem.

For at sikre en god søvnkvalitet er det vigtigt at se på hele døgnets rytme – ikke kun den enkelte lur eller nattesøvnen isoleret. Barnet har brug for at tilbydes en passende samlet mængde og kvalitet af søvn for at trives og udvikle sig optimalt.

Derfor er et tæt samarbejde mellem hjem og daginstitution afgørende ved de mindre børn. Sammen kan vi sikre, at barnet får den søvn, der passer til dets behov – både dag og nat.

Det kan være meget forskelligt, hvornår søvnen placeres nat og dag for det enkelte barn. Det vigtigste er, at barnet får tilbudt nok søvn i løbet af et døgn. Søvnen reguleres primært af døgnrytmen, samt vågenbehov og søvnpres. At skabe en god rytme med fokus på barnets vågenperioder kan understøtte sunde søvnvaner.

Søvnens biologi

Center for børn og unges søvn har lavet et skema, som viser en gennemsnitlig fordeling af søvn- og vågenbehov for de 0-18 årige. Det er vigtigst at huske, at børns søvnbehov og døgnrytme kan variere. Skemaet kan blot bruges som rettesnor.

Se skema Søvnens biologi

Barnet elsker genkendelighed og rutiner. At gøre de samme ting, hver gang barnet skal puttes, giver forudsigelighed og tryghed, hvilket er af stor betydning for etablering af gode søvnvaner.

Eksempler på rolige putterutiner kan være:

• At synge
• At få sin bamse
• At læse godnathistorie
• At barnet får sin sut
• Afspille beroligende musik

Det er vigtigt at huske på, at det er helt ufarligt og normalt med udsving i søvnkvalitet- og kvantitet i perioder. Der kan være flere årsager til forstyrret søvn ved fx sygdom, opstart i institution og udvikling generelt. Desuden er børn forskellige - nogle har et godt sovehjerte, mens andre har brug for mere forældrehjælp, før de finder søvnen. Vi opfordrer til, at du som forældre eller omsorgsperson tager udgangspunkt i dit barns udvikling og temperament.

Hvis noget fungerer i jeres familie, selvom det måske ikke virker ideelt for andre, er der ingen grund til at ændre det. Hvis det ikke skaber problemer, behøver det ikke justeres.

Mad og søvn

De fleste børn har frem til 6 måneders alderen brug for mad hver 2. til 4. time. Nogle børn vil dog kunne sove 5 til 8 timer en enkelt gang i døgnet uden at have brug for mad. Når først dit barn er i trivsel, skal du ikke vække dit barn for at give det mad. Dit barn vil vågne, når det er sultent.

Sovestillinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn lægges til at sove på ryggen. Det forebygger tidlig, uventet spædbarnsdød (vuggedød). Der er intet, der tyder på en øget risiko for kvælning som følge af opkast eller gylp. Når barnet selv kan vende sig, er det uden betydning, at det vender sig og sover videre på maven.

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden:

• undgå at ryge i graviditeten

• udsæt ikke barnet for tobaksrøg efter fødslen

• lad barnet sove køligt uden at være pakket tæt ind i dyner og tæpper

• har barnet feber, klædes det af, så det kan komme af med varmen

Søvn og udeliv

Da nyfødte børn er sarte over for kulde, anbefales det, at børn først sover ude, når de er begyndt at tage på i vægt.

Hvis barnet sover ude om vinteren, frarådet det, at det sover ude, hvis der er dis, tage eller rimtåge, og hvis temperaturen er under -10°C.

Vær opmærksom på, at hvis det blæser og fryser samtidig, vil chill-faktoren gøre, at vinden bliver koldere end termometeret viser.

Når det regner, så stil barnet under et halvtag og undlad brug af regnslag, når barnet ikke er under opsyn.

Et barn med feber skal sove indenfor, så I kan holde tæt øje med det syge barn, også når det sover.

Tilpas påklædningen efter vejret.

Forebyggelse af skæv hovedfacon og fladt baghoved

Sovende barn

Et nyfødt barns knogler er bløde og endnu ikke vokset helt sammen. Derfor bliver barnets hovedfacon påvirkes af, hvordan det ligger. Vær derfor opmærksom på, allerede fra fødslen, at det sovende barn skiftevis ligger med hovedet mod højre og venstre.

Vågent barn:

Et nyfødt barn skal vænnes til at ligge på maven, når det er vågent. Det styrker barnets motoriske udvikling og forebygger udvikling af skæv hovedfacon. Det er også godt at være opmærksom på at bære barnet skiftevis på højre og venstre arm, da det også forebygger udvikling af skæv hovedfacon.