Vold i nære relationer er et alvorligt problem, fordi det kan påvirke både fysisk, psykisk og social trivsel hos dem, der udsættes for eller oplever volden. Vold kan forekomme som både små og større handlinger og kan ændre sig i karakter, hyppighed og intensitet over tid. For nogle kan vold starte eller eskalere i graviditeten eller den første tid med et lille barn, fx på grund af ændringer i fysiske, følelsesmæssige, sociale eller økonomiske forhold. Det er derfor vigtigt at forebygge og opspore vold tidligt, så familier kan få den støtte og hjælp, de har brug for. Graviditet og den første tid med et lille barn er en periode, hvor mange håber og glæder sig til det kommende familieliv – og netop derfor kan det være en vigtig mulighed for at tale om trivsel, tryghed og støtte i familien. Vi kan hjælpe med at finde den rette hjælp og støtte, som passer til netop jeres families behov