---
title: "Glade forældre"
description: "Tilbud til forældre med problemer i deres parforhold"
date: "2026-05-06"
created: "2025-09-17"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Sundhed og omsorg](https://www.kolding.dk/borger/sundhed-og-omsorg)

                    [Sundhedstilbud](https://www.kolding.dk/borger/sundhed-og-omsorg/sundhedstilbud)

                [Glade forældre](https://www.kolding.dk/borger/sundhed-og-omsorg/sundhedstilbud/glade-foraeldre)

# Glade forældre

Knaser kærligheden – og er det svært at finde vejen tilbage?

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/7a971f9c-c3aa-41c8-e6cc-08dd81656d83?width=800)

De fleste par oplever perioder, hvor hverdagen føles tung, og de gode samtaler er erstattet af tavshed eller gentagne skænderier. Måske er I der, hvor tanken om at gå hver til sit dukker op oftere, end I har lyst til at indrømme?

Det er drænende at stå i, men det er også et tegn på, at I har brug for nye værktøjer til at finde hinanden igen.

**Her er tre tegn på, at I er kørt fast:**

- **I taler forbi hinanden:** Selv småting ender i store diskussioner.
- **Nærheden mangler:** I føles mere som praktiske bofæller end som partnere.
- **Tvivlen fylder:** I overvejer, om det er lettere at give op end at blive ved.

**Skal vi finde gnisten frem igen?**

Parsamtaler handler ikke om at placere skyld, men om at genopbygge det fundament, I engang havde. Vi arbejder med at bryde de dårlige mønstre og skabe plads til den fortrolighed og glæde, der er forsvundet i de svære overvejelser.

**I behøver ikke finde løsningen alene.** En samtale kan være det første skridt mod at finde ud af, om jeres fælles rejse skal fortsætte – med fornyet energi og forståelse.

Hvis ’Glade Forældre’ lyder som en god hjælp for jer, så send jeres kontaktoplysninger til vejleder Jette Ertbølle Nielsen på mail: jeen@kolding.dk

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/d0bec5d6-51d8-4be3-8b4b-08dd557ce9b7?width=800)

Herefter vil Jette kontakte jer for en indledende snak og aftale af første samtale i forløbet.

I vil blive tilbudt et samtaleforløb på op til 6 samtaler med en uddannet vejleder.

Samtalerne foregår mandage i tidsrummet kl. 8.00-16.00 i Kolding Sundhedscenter, Sygehusvej 6, Kolding.

Glade forældre er et 3 - årigt projekt, som udløber i slutningen af 2027 – I vil derfor blive bedt om at udfylde 2 spørgeskemaer i løbet af forløbet, og efter et år vil der blive sendt et opfølgende spørgeskema til jer.
