Skip til hoved indholdet

Skolebørn (6-15 år) tandpleje

Forebyggelse er den bedste behandling

6-9 år

I denne periode bryder de første blivende kindtænder frem – bag ved mælketænderne, og de fleste børn skifter mælkefortænderne.

Børn i denne alder er endnu ikke motorisk og udviklingsmæssig klar til selv at børste tænder. Du skal derfor stadig børste tænder på dit barn. Dit barn har dog nået en alder, hvor det gerne må øve sig i at børste tænder, men en voksen skal altid børste efter.

Hjælp dit barn til god sundhed – blandt andet ved at give en sund og mættende madpakke med i skole.

10-15 år

I denne periode skifter børnene de bagerste mælketænder. Dit barn skal nu gradvist selv tage over, når det kommer til tandbørstning.

Vi besøger Koldings skoler i 4. og 6. klasse. Her får dit barn information om tandbørstning, mad, syreskader og generelt hvordan man passer på sine tænder.

Som forælder hjælper du i denne periode dit barn med at træne tandbørstning

Undersøgelser

På nogle af kommunens skoler har Tandplejen fortsat skoleklinikker, hvor vi kan undersøge børnene. Hvis der er behov for behandling, får I en tid på hovedklinikken. Som forælder får du besked om indkaldelsen samt hvordan det gik til undersøgelsen.

Hvis der ikke er en skoleklinik på dit barns skole, indkaldes I til undersøgelse på hovedklinikken.

Skoler i Kolding Kommune der har en skoleklinik:

  • Alminde-Viuf Fællesskole
  • Brændkjærskolen
  • Christiansfeld Skole
  • Kongsbjergskolen
  • Lyshøjskolen
  • Munkevængets Skole
  • Vonsild Skole

Hver gang vi undersøger dit barn, kigger vi efter følgende:

  • Om der bliver børstet tænder – og om det gøres godt
  • Tandstilling
  • Huller
  • Evt. sygdom i munden

Hvis der er behov for det, bliver barnet undersøgt af en specialtandlæge, der vurderer, om der skal tilbydes tandregulering. Dette vurderes af barnets tandlæge.

Børne- og Ungdomstandplejen

Tandplejens klinikker

Bramdrupdam klinikken
Møllegårdsvej 1
6000 Kolding

Riis Toft klinikken
Riis Toft 12A
6000 Kolding

Vamdrup klinikken
Herredsvej 54
6580 Vamdrup

Tandreguleringen og Voksentandplejen

Sygehusvej 6
6000 Kolding

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje