Vejledning ved narkose (generel anæstesi)
Før behandlingen
- Du må ikke spise mad i 6 timer før behandlingen.
- Du må drikke vand, saftevand eller andre klare drikke indtil 2 timer før din tid. (Du må ikke drikke mælk eller drikke med mælk)
- Hvis du er unger 18 år, må du drikke vand eller saftevand indtil 1 time før.
- Tag din vanlige morgenmedicin, men ikke vandrivende medicin.
- Vi anbefaler, at du tager 2 Pamol-tabletter ca. 2 timer før behandlingen.
- Har du diabetes, skal du følge din særlige vejledning.
På dagen
- Når du møder, skal du have været på toilettet (tisset af). Der kan ske ufrivillig vandladning under behandlingen - tag evt. skiftetøj med.
- Fjern piercinger i næse og mund inden behandlingen.
- Hold din telefon tændt, så vi kan kontakte dig, hvis tidspunktet ændres.
Efter behandlingen
- Du hvilker på klinikken i 30-60 minutter, mens vi holder øje med dig.
- Du må spise og drikke, når du kommer hjem (medmindre behandlingen siger andet).
Hvis du har lang vej hjem, kan det være bedst at vente med at spise til du er hjemme. - Du må ikke selv køre bil på dagen. Sørg for, at en voksen henter dig.
- Du må gerne være alene hjemme, men du skal have en aftale med en voksen, som du kan ringe til det første døgn.
Beroligende medicin
Hvis du har brug for at få beroligende medicin før behandlingen, aftales dette med narkoselægen.
Har du spørgsmål?
Ring eller spørg os altid, hvis du er i tvivl om noget.
Ring på 79 79 69 00 mandag- torsdag kl. 13-15 og fredag kl. 8-13.
På selve dagen kan du kontakte os på:
Telefon nummer: 21 18 49 20 eller mail: specialtandplejen@kolding.dk
Børne- og Ungdomstandplejen
Tandplejens klinikker
Bramdrupdam klinikken
Møllegårdsvej 1
6000 Kolding
Riis Toft klinikken
Riis Toft 12A
6000 Kolding
Vamdrup klinikken
Herredsvej 54
6580 Vamdrup
Tandreguleringen og Voksentandplejen
Sygehusvej 6
6000 Kolding