---
title: "Træning"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-24"
---

# Træning

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Sundhed og omsorg](https://www.kolding.dk/borger/sundhed-og-omsorg)

                [Træning](https://www.kolding.dk/borger/sundhed-og-omsorg/traening)

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/ca64c93a-f9c2-467b-4ec8-08dc401930b3?width=800)

Kolding Kommunes trænings- og rehabiliteringsforløb omfatter genoptræning, rehabilitering og vedligeholdende træning. Du kan modtage forskellige træningsforløb, se beskrivelser nedenfor.

Det er gratis for dig at modtage genoptræning, uanset om den foregår på sygehuset eller i kommunen.
Træning kan foregå på Sundhedscenter Kolding, hjemme hos dig, på et af kommunens plejecentre eller på Døgnrehabilitering Kolding. Træningen kan fx indeholde træning af muskler, udholdenhed og koordination.

## Genoptræning efter Sundhedslovens §140

Når du udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan, modtager du et forløb efter Sundhedslovens § 140 hvor sygehuset vurderer om denne træning skal foregå på sygehuset eller i kommunen. Skal du modtage din træning i kommunen, sendes genoptræningsplanen til Kolding Kommunes træningsområde med beskrivelse af dit behov for genoptræning, som iværksætter den relevante træning.

Det er gratis for dig at modtage genoptræning, uanset om den foregår på sygehuset eller i kommunen.

Træningen foregår i Sundhedscenter Kolding, hjemme hos dig, på et af kommunens plejecentre eller på Døgnrehabilitering Kolding.

## Genoptræning efter Servicelovens §86.1 og §86.2

### Hvem henvender tilbuddet sig til?

Du kan benytte dig af tilbuddet, hvis du udskrives fra et hospital med en genoptræningsplan, som omfatter et genoptræningsforløb efter Sundhedslovens §140 .

Du kan også benytte dig af tilbuddet, hvis du ikke har været indlagt men på grund af sygdom har svært ved at klare dig i hverdagen.

### Hvad indeholder et tilbud med træning?

Træningen kan fx indeholde træning af muskler, udholdenhed, koordination samt mentale funktioner, såsom hukommelse, opmærksomhed og koncentration.

Træningen kan også rette sig mod de daglige gøremål, såsom personlig pleje og andre aktiviteter i hjemmet og i fritiden. Træningen skal give dig mulighed for at have en så aktiv og selvstændig hverdag som mulig.

Mål og indsats aftales og planlægges i samarbejde med dig.

Det er dit behov for træning, der afgør, hvor ofte du skal træne under vejledning af en ergo- eller fysioterapeut.

### Hvor foregår træningen?

Træningen kan foregå i grupper, men kan ved særlige behov også foregå individuelt eller som en kombination af begge dele.

Træning foregår enten i Sundhedscenter Kolding, hjemme hos dig selv, på et plejecenter eller på Døgnrehabilitering Kolding.

## Kvalitetsstandard for Servicelovens § 86.1

###

                                    Formål

At tilbyde borgeren tidsbegrænset genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsagetaf sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Formålet er hermed at borgeren opnår samme grad af funktionsniveau som tidligere eller bedst mulig funktionsniveau – såvel bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt som socialt.

###

                                    Lovgrundlag

Lov om social service § 86, stk. 1

###

                                    Målgruppe

Typisk den ældre borger, der efter sygdom, som ikke er behandlet i sygehusregi, er midlertidigt svækket.
Yngre borgere vil også i ganske særlige tilfælde kunne omfattes af træning efter § 86 stk. 1.

###

                                    Anvendelsesområde

Afdeling for Sundhed og Træning, Kolding Kommune.

###

                                    Visitationsprocedure

Henvendelse om genoptræning rettes til Team Træning og Visitation i afdeling for Sundhed og Træning.

Team Træning og Visitation foretager visitation ud fra en individuel vurdering, hvor følgende punkter tages i betragtning:

- Sandsynligheden for at et genoptræningsforløb kan øge borgerens funktions- og mestringsevne.
- Borgerens motivation, forudsætninger og muligheder for at indgå i- og samarbejde om et målrettet forløb.
- Andre tilbud om træning i kommunalt regi, som vil være mere relevante at tilbyde i den aktuelle situation.
- Borgerens muligheder for at deltage i et relevant træningstilbud uden for kommunalt regi.
- Borgerens muligheder for via anden form for træning, herunder også egen træningsindsats, at kunne øge sit funktionsniveau.

Planlægning og udførelse af genoptræning sker på baggrund af en individuel undersøgelse og vurdering ved ergo- eller fysioterapeut, som kan uddelegere dele af genoptræningen til træningsassistent. Forløbet er tidsafgrænset.

###

                                    Mål for kvalitetsområdet

- At der arbejdes ud fra visionen om Selvværd og Sammenhæng
- At vi lever op til ansvar og retningslinjer under styrelsen for patientsikkerhed
- At der arbejdes evidensbaseret.

###

                                    Resultatkrav, kvalitetsforbedring

Kvalitetstilsynet udføres årligt af Sundhed og Træning.

###

                                    Vejledning til borgere

- Klage over kommunens afgørelse om tildeling sendes til Sundhed og Træning med henblik på en genvurdering.
- Fastholdes afgørelsen, kan der klages til Styrelsen for Patientklager: https://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Sundhed_sygdom/Tilbud/Klage_og_erstatning_KK.pdf
- Klage over faglig virksomhed kan rettes til klagemyndigheden, Styrelsen for Patientsikkerhed.

###

                                    Referencer

Serviceloven

## Vedligeholdelsestræning for børn og voksne - Lov om social service § 86, stk. 2.

###

                                    Formål

At borgeren tilbydes hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, som på baggrund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller særlige sociale problemer har behov herfor.

###

                                    Lovgrundlag

Lov om social service § 86, stk. 2.

###

                                    Målgruppe

Typisk den ældre svækkede borger, eller børn, der ikke ved egen hjælp kan vedligeholde sit funktionsniveau. Yngre borgere vil også i særlige tilfælde kunne omfattes af træning efter § 86, stk. 2.

I Kolding Kommune henvender tilbud under §86.2 sig også til borgere i alderen 0-16 år.

###

                                    Anvendelsesområde

Typisk den ældre svækkede borger, eller børn, der ikke ved egen hjælp kan vedligeholde sit funktionsniveau. Yngre borgere vil også i særlige tilfælde kunne omfattes af træning efter § 86, stk. 2.

I Kolding Kommune henvender tilbud under §86.2 sig også til borgere i alderen 0-16 år.

###

                                    Visitationsprocedure

Henvendelse om vedligeholdende træning rettes til Team Træning og Visitation i afdelingen for Sundhed og Træning. Team Træning og Visitation foretager visitation ud fra en individuel vurdering, hvor følgende punkter tages i betragtning:

###

                                    For borgere i alderen 0-16 år

- Der skal ikke være andre tilbud, der kan dække barnets behov *og*
- barnet skal have en motorisk forsinkelse, der kræver en fysio- eller ergoterapeutisk indsats ud over råd og vejledning, *eller*
- barnet har et fysisk eller psykisk funktionsniveau, der kræver en fysio- eller ergoterapeutisk indsats for at funktionsniveauet ikke falder og barnet mister færdigheder eller begynder at fejlbelaste, *eller* barnet har et fysisk eller psykisk funktionsniveau, der kræver en fysio- eller ergoterapeutisk indsats for at kunne optimere funktionsniveauet og/eller give barnet nye færdigheder der ikke ville kunne erhverves på anden vis.
- Planlægning og udførelse af træning efter §86 stk. 2 sker på baggrund af en individuel undersøgelse og vurdering ved en ergo- eller fysioterapeut med børnefaglige kompetencer.
- *For borgere i alderen 16 år og op tages følgende punkter i betragtning:* Sandsynligheden for at et træningstilbud kan vedligeholde borgerens funktionsniveau.
- Borgerens motivation, forudsætninger og muligheder for at indgå i og samarbejde om et vedligeholdende træningstilbud.
- Andre tilbud i kommunalt regi, som vil være mere relevante at tilbyde i den aktuelle situation.
- Borgerens muligheder for at deltage i et relevant tilbud uden for kommunalt regi.
- Borgerens muligheder for via anden form for træning, herunder også egen træningsindsats, at kunne vedligeholde sit funktionsniveau.
- Planlægning og udførelse af den vedligeholdende træning sker på baggrund af en individuel undersøgelse og vurdering ved ergo- eller fysioterapeut, som kan uddelegere træningen til træningsassistent. Forløbet er tidsafgrænset

###

                                    Mål for kvalitetsområde

- At der arbejdes ud fra visionen om Selvværd og Sammenhæng.
- At vi lever op til ansvar og retningslinjer under styrelsen for patientsikkerhed (https://stps.dk/da/ansvar-og-retningslinjer/)
- At der arbejdes evidensbaseret.

###

                                    Resultatkrav og kvalitetsforbedring

Kvalitetstilsynet udføres årligt af Sundhed og Træning.

###

                                    KLagevejledning til borgere

- Klage over kommunens afgørelse om tildeling sendes til Sundhed og Træning med henblik på en genvurdering.
- Fastholdes afgørelsen, kan der klages til Styrelsen for Patientklager: https://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Sundhed_sygdom/Tilbud/Klage_og_erstatning_KK.pdf
- Klage over faglig virksomhed kan rettes til klagemyndigheden, Styrelsen for Patientsikkerhed.

###

                                    Referencer

Serviceloven

                https://www.kolding.dk/borger/sundhed-og-omsorg/traening/hjaelpemidler

                https://www.kolding.dk/borger/sundhed-og-omsorg/traening/koersel
