Kontakt lægevagten uden for normal åbningstid.

Hvis du vil vide mere

Sundhedsvæsenet drives af Region Syddanmark. Læs mere om sundhed og sygdom på 

www.regionsyddanmark.dk

Andre relevante henvisninger finder du øverst på siden.

Hvis du bliver syg, kan du kontakte din praktiserende læge.

Din egen læge klarer selv langt de fleste henvendelser, eller henviser dig til videre behandling.
Øjen-, øre- og tandlæge kan du konsultere uden henvisning.

Ved akut opstået eller forværret sygdom uden for normal åbningstid kan du kontakte læge- og tandlægevagten.

Lægevagten træffes i tidsrummet klokken 16.00 til 08.00 på hverdage samt døgnet rundt på lørdage, søndage og helligdage.

Du kan kontakte lægevagten i Region Syddanmark på telefon 70 11 07 07.

Skadestuen på Kolding Sygehus, Skovvangen 2-8, er tilgængelig døgnet rundt for svært tilskadekomne og alvorligt syge. Når der er tale om noget alvorligt, som kræver hurtig behandling, skal du henvende dig direkte på skadestuen. Se kort.

Er der sket en ulykke, hvor du skal bruge en ambulance, skal du ringe til alarmcentralen på telefon 112.
 

Alle, der har bopæl i Danmark, har ret til Den offentlige Sygesikrings ydelser. Sygesikringen sikrer dig mulighed for at blive behandlet med tilskud fra det offentlige, hvis du bliver syg.

Der findes to sygesikringsgrupper - Sikringsgruppe 1 og Sikringsgruppe 2. Du kan læse mere om forskellen på de to grupper via infoboksen.

Du vælger selv, hvilken sygesikringsgruppe du vil tilhøre, og du kan altid skifte gruppe - enten via computeren - se selvbetjeningsboksen - eller henvend dig hos Borgerservice.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey