Som pårørende kan du henvende dig til Misbrugscenteret.

Det er svært at være pårørende til en misbruger, uanset om du er ægtefælle, forældre, søskende eller ven.

Mange pårørende er plaget af skyldfølelse, skam, magtesløshed, fordømmelse og andre stærke og modstridende følelser. Du kan have et oprigtigt ønske om at hjælpe, men ved måske ikke hvordan.

Selvhjælpsmøde for pårørende

I samarbejde med SMART-Recovery tilbyder Kolding Kommune et ugentligt selvhjælpsmøde for pårørende.

Mødet forgår tirsdage 17.30-19.00 på Kolding Uddannelses Center. Ågade 27, 6000 Kolding.

Mødet varetages af frivillige. Du kan finde yderligere info, herunder om aflysning/ferie, på www.smartrec.dk eller på facebooksiden 'SMART-Recovery Familie & Venner Kolding'.

Tavshedspligt

Hvis den misbruger, som du kender, er i behandling hos os, sætter vores tavshedspligt grænser for, hvad vi må tale med dig om. Vi kan altid tale om, hvordan det er at være pårørende, og hvordan du kan forholde dig som pårørende.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey