Vi er teamet, der tager hånd om dig og din spiseforstyrrelse.
Udover individuelle samtaler tilbyder vi også gruppeforløb.

Team for spiseforstyrrelse giver støtte til din hverdag, hvis du er udfordret med en spiseforstyrrelse.

Team for spiseforstyrrelse støtter unge mennesker (16-40 årige) enten med mistanke om eller med en allerede diagnosticeret spiseforstyrrelse. Teamet er en del af Socialpsykiatri-Dagtilbud, som er beliggende i Koldings nordlige bydel.

Hvordan får du støtte af team for spiseforstyrrelse?

For at du kan få tilbud om en støtte til at arbejde med din spiseforstyrrelse, skal du først kontakte Psykiatrirådgivningen i Kolding Kommune.

Du vil blive tilbudt et møde, hvor der snakkes om, hvilke behov du har for støtte, og i hvilken kategori dit støttebehov ligger.
Sagsbehandleren skal udarbejde en handleplan, der fastlægger målet for den støtte, du har brug for.  

Til de unge under 18 år er det Familieafdelingens sagsbehandlere, som visiterer til tilbuddet, som bevilges i henhold til serviceloven § 52.3.1.

Støtte og vejledning i Team for spiseforstyrrelse.

Du vil få tildelt en Tovholder som sammen med dig og eventuelt dine nærmeste aftaler, hvordan dit behov for støtte ud fra handleplanen kan sættes sammen.

Det kan eksempelvis være:

  • Støtte og udvikling gennem personlige samtaler og i gruppeforløb.
  • Støtte og vejledning i tilberedning af mad og handle til planlagte måltider
  • Vejledning og støtte til praktiske gøremål, overblik over økonomi samt guidning i forhold til breve fra offentlige myndigheder.
  • Støtte til netværks- og pårørende samarbejde.
  • Støtte til at kunne indgå i sociale relationer
  • Støtte og bindeled til uddannelse, beskæftigelse og fritid.
  • Fastholdelse af positiv udvikling efter indlæggelsesforløb.
  • Afklarende samtaler i forhold til hvor du er i din mestring af din spiseforstyrrelse.

Støtten tilrettelægges primært i ugens hverdage.

Åben Rådgivning

Nicolai Plads 6, indgang K. 5. etage
6000 Kolding

Vi tilbyder ud over det visiterede tilbud en åben rådgivning omkring spiseforstyrrelse, symptomer m.m.
Tilbuddet er til borgere, pårørende eller netværk og til samarbejdspartnere.

Medarbejderne kan træffes i dagtimerne:
Erna Næss Gasbjerg
Socialfaglig medarbejder
Tlf. 51 27 20 59
erga@kolding.dk 

Alice Jørgensen
Socialfaglig medarbejder
Tlf. 23 61 20 38
atsjo@kolding.dk 


Hvem er team for spiseforstyrrelse?

Der er ansat 2 medarbejdere i team for spiseforstyrrelse.
Medarbejderne har en pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund, samt stor erfaring og specialuddannelse inden for spiseforstyrrelse.
Vi arbejder ud fra en motiverende og anerkendende tilgang med respekt for den enkelte. Vi har fokus på det hele menneske og på de eksisterende ressourcer, hvorfra vi arbejder hen i mod de sunde valg, opbygger identitet og ansvaret for eget liv.

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey