Det anbefales at give barnet mange nye smagsoplevelser og stor variation i kosten.

Kost til småbørn

Her på siden kan du læse råd og anbefalinger om barnets mad op til 6 år.

 

 

 

 

 

 

I det første leveår skal barnet have modermælk og/eller modermælkserstatning.

Modermælken indeholder den næring, som et spædbarn har brug for de første 6 måneder. Ud over at mætte og give næring beskytter de antistoffer, som er i modermælken også mod infektioner og nedsætter risikoen for allergi.

Det kan være svært at komme i gang med amningen. Som med alt andet der er nyt og skal læres, behøver man fred, ro og øvelse. Amningen kan være hård ved brystvorterne, og der kan godt gå et par måneder, før amningen er indarbejdet. I den periode er det en fordel, at de nærmeste hjælper og aflaster dig med det praktiske.

Er du i tvivl, om dit barn får nok mælk, kan du tjekke bleen ved bleskift. En våd og tung ble er tegn på, at barnet drikker sig fint mæt.

Tal med din sundhedsplejerske, hvis du har spørgsmål til amningen.

D-vitamin tilskud

Fra 2 uger til 2 år har barnet brug for ekstra tilskud af D-vitamin hver dag. Sundhedsplejersken anbefaler, at det gives i dråbeform. Børn med mørk hud har brug for tilskud af D-vitamin gennem hele barndommen. Er dit barn født for tidligt, har det brug for særligt vitamintilskud. Spørg sundhedsplejersken til råds.

Når dit barn er mellem 0 og 4 måneder, lever det udelukkende af modermælk eller modermælkserstatning.

Brystmælken indeholder al den næring, det lille spædbarn har brug for de første 6 måneder. Brystmælken er altid ved hånden og har den rette temperatur. Ud over at mætte og give næring beskytter de antistoffer, som er i brystmælken også barnet mod infektioner og nedsætter risikoen for allergi.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet ammes fuldt til det er omkring 6 måneder, men når barnet er mellem 4 og 6 måneder gammelt, kan du supplere modermælk eller modermælkserstatning med

  • grød af ris, majs, hirse eller boghvede. Glutenholdige produkter gives i variation med  ikke-glutenholdige produkter og i stigende mængder fra barnet begynder på skemad. Det anbefales, at risgrød ikke gives dagligt.
  • grøntsagsmos af kogt kartoffel, gulerod, blomkål eller broccoli
  • frugtmos af rå banan og af kogt eller revet æble og pære


Hjemmelavet grød og mos tilsættes 1 tsk. fedtstof pr. portion (smør eller olie).

Fra dit barn er 6 – 9 måneder gammelt, udgør modermælk eller modermælkserstatning stadig en vigtig del af barnets kost.

Gradvist overgår barnet til at spise mest fast føde, f.eks.

  • alle former for grød samt øllebrød
  • mos af al slags kogt eller rå frugt
  • grønsagsmos af alle slags kogte grønsager
  • findelt kød af okse, kalv, lam, svin, fisk og fjerkræ
  • hårdkogt æg
  • brød uden hele kerner
  • ris og pasta (fra cirka 8 måneder)


Det anbefales, at du tilbyder dit barn 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider i løbet af dagen, og det gradvist afvænnes fra at spise om natten.

Fra 9 – 12 måneders alderen kan dit barn stort set spise det samme som resten af familien.

Det anbefales at give barnet mange nye smagsoplevelser og stor variation i kosten.

Maden kan nu serveres både som grovmoset mad eller i små stykker, f.eks. små kogte kartoffelstykker, grøntsager eller rugbrødshapser, i det omfang barnet er klar til det.

Fra 9 måneder frem mod 1 år trappes modermælkserstatning fra flaske helt ud, og barnet tilbydes modermælkserstatning i kop, således at barnet har tilstrækkelig med appetit til at spise familiens mad. 

Det anbefales at give surmælksprodukter af sødmælkstypen (fx A38 og tykmælk) som en del af en varieret kost. Man kan give barnet fra ½ dl stigende til 1 dl frem mod 1-års alderen. Fra 1 år bør mælk og mælkeprodukter udgøre ca. 350 ml og max. 500 ml i døgnet.

Hvis der stadig er behov for at amme, kan I fortsætte med det, så længe behovet er der.

Allergi-disposition

Er barnet disponeret for allergi, anbefales det så vidt muligt at amme barnet 4-6 måneder. Får barnet eventuelt modermælkserstatning, bør den være hypoallergen.

Tal med din sundhedsplejerske, hvis det bliver aktuelt.


Gluten

Børn fra 4 måneders alderen kan få glutenholdige kornsorter. Gluten findes i hvede, byg, rug og havre. Hvede har det højeste glutenindhold, mens rug og havre har et lavt glutenindhold. Kornprodukter uden gluten er ris, hirse, boghvede og majs. Overgangskosten skal variere mellem disse produkter.


Honning

Børn under 1 år må ikke få honning. Honning kan indeholde bakteriesporer, som er giftige for børn under 1 år.


Salt

Små børn, særligt under 1 år, må ikke få for meget salt. Kartofler og andre grøntsager til barnets mos må dog gerne koge sammen med maden til den øvrige familie.


Æg

Æg, der serveres som pålæg, skal altid være hårdkogte for at undgå salmonella.


Rosiner

Børn under 3 år må højest få 50 gram rosiner om ugen, svarende til 3 små pakker, da rosiner kan indeholde sundhedsskadelige skimmelsvampe.


Kiks og småkager

Undgå kiks og småkager som mellemmåltid. Det giver huller i tænderne. Giv i stedet rugbrød, tvebakker og skrællet frugt og grønt.


Saftevand

Undgå at give saft og søde drikke til hverdag. Det giver huller i tænderne. Lad i stedet barnet drikke vand og mælk.

Giv ikke peanuts, nødder, popcorn, rå gulerødder - hele eller i stave - eller andre lignende hårde fødevarer, før barnet er 3 år. Disse kan sætte sig fast i halsen og forårsage kvælning eller 'komme i den gale hals' og give alvorlig lungebetændelse.

Du kan bruge fødevarerne, hvis du blender, river eller hakker dem fint.

Barnets mad er vigtig for vækst, udvikling og velbefindende, ligesom maden er af betydning for helbredet hos større børn og voksne. Et lille barn i familien kan være en god anledning til at interessere sig for, om familiens mad er sund nok og følger anbefalingerne.

Der er fire gode råd om maden til det lille barn, der spiser familiens mad.

  • Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider.
  • Maden skal være varieret.
  • Maden skal ikke være for fed.
  • Maden skal ikke indeholde for meget sukker.

Dagens måltider skal:

  • Dække barnets behov for energi, vitaminer og mineraler.
  • Være med til at udvikle barnets evne til at spise.
  • Være med til at udvikle barnets spisevaner.
  • Give lyst til at spise mad der smager godt.
  • Give godt samvær med andre mennesker.

Når maden er fordelt på forskellige måltider over hele dagen, er det lettere at få dækket behovet for energi, vitaminer og mineraler. Ved hovedmåltiderne spises størstedelen af dagens mad. Mellemmåltider har til opgave at stille sulten mellem to hovedmåltider.


Mellemmåltidet

I mellemmåltidet er der mulighed for at give den mad, der mangler, for at dagens samlede måltider bliver sammensat af mange forskellige fødevarer. Et godt mellemmåltid kan fx være ½ bolle med ost eller marmelade samt lidt frugt. Men det kan også være en lille skål A38 med revet rugbrødsdrys og frugt eller et fad med mundrette stykker frugt og grønsager.


Maden skal være varieret

Alle de vitaminer, mineraler og andre stoffer, vi har behov for, findes i madvarerne, men i meget forskellige mængder fra den ene madvare til den anden. Det er derfor vigtigt at spise varieret.

En varieret kost indeholder udover vitaminer, mineraler og fibre også andre stoffer, der findes naturligt i maden, og som sandsynligvis er gavnlige for sundheden. Disse kan ikke fås ved at indtage vitaminpiller.

Man kan lære at spise varieret ved at opdele maden i 4 grupper:

  • Brød, gryn og kartofler, ris og pasta.
  • Frugt og grønsager.
  • Kød, fisk, mælk, ost og æg.
  • Lidt fedtstof.

Maden skal bestå af madvarer fra disse kategorier. Man skal spise mest fra gruppe 1 og 2 . Ved hvert måltid er det derfor godt at spise brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt eller grønsager.

Især hovedmåltiderne må desuden gerne indeholde enten kød, fisk, mælke- produkter, ost eller æg, men kun i mindre mængder. Se Y-tallerkenen.

Lidt smør, margarine eller olie hører også med til sund mad, men det bør være i små mængder og en del af det må gerne stamme fra planter, som fx blød plantemargarine eller olie.


Skift mellem madvarerne

Der er først tale om en varieret kost, når man veksler mellem forskellige madvarer inden for hver gruppe. Spis således mange forskellige slags frugt og grønt. Varier mellem forskellige typer kød og mellem forskellige fede og magre fisk. Spis forskellige brødtyper, gerne af groft mel og med en vis tyngde i brødet. Spis også gerne mange kartofler, og varier med ris og pasta.


Maden skal ikke indeholde for meget sukker

Slik, is, læskedrikke og sodavand indeholder meget sukker og ingen andre næringsstoffer. Det er helt unødvendigt at give til børn. Der skal ikke så mange sukkerholdige ting til, før de optager pladsen for rigtig mad.

"Lommekiks" som mælkesnitte, chokoladekiks, knoppers og særlige frugtyoghurter og frugtkvark til børn indeholder meget sukker i forhold til andre ingredienser og kan betragtes som kage eller slik.

Lidt sukker på fx havregrøden eller i frugtmosen, kan derimod være en god idé, hvis det gør, at grøden og frugten spises.

Det anbefales, at børn spiser efter Sundhedsstyrelsens 8 kostråd.

Det er vigtigt at starte dagen med et måltid mad, men nogle børn har ikke den store appetit om morgenen. Et formiddagsmåltid kan være en god idé at få med.

Mange har også brug for et mellemmåltid om eftermiddagen. Et godt mellemmåltid kan fx være ½ bolle med magert pålæg og lidt frugt. Det kan også være en lille skål A 38 med rugbrødsdrys og frugt eller et fad med udskåret frugt og grønsager.


Vand og søde drikke

Børn og unge drikker i gennemsnit ½ liter sodavand og saft hver anden dag. Børn og unge er dog begyndt at drikke mere vand i de senere år og denne positive udvikling bør fortsætte ved, at vand erstatter de søde drikke.

Op til 10 % af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Denne mængde svarer til maks. 30 gram sukker om dagen for et børnehavebarn, for et skolebarn 45-55 gram, for unge 55-65 gram sukker. Til sammenligning er der ca. 15 gram sukker på en spiseske med top og 50 gram sukker i ½ liter sodavand.


Slik

Børn bør ikke spise slik hver dag og samtidig bør madpakker ikke indeholde lommekiks som mælkesnitter, små chokoladekiks m.m. da disse indeholder for meget fedt og sukker og derved skal betragtes som slik. Frugtyoghurt og -kvark er også ofte for sødt og bør derfor ikke være fast følge med madpakker.


Frugt og grønt

Børn mellem 4-10 år bør spise mellem 300 - 500 gram frugt og grønt om dagen. Husk at halvdelen af de 300-500 gram, skal være grønsager, gerne grove typer som kål, rodfrugter og bønner.

I de senere år er børn og unge begyndt at spise mere frugt og grønt, men stadig spiser mange for lidt. Det er kun hvert 3. barn og hver 6. voksne, der spiser nok frugt og grønt.

Børn og unges søde tand bør dækkes af fx frisk frugt i stedet for slik. Frisk frugt af god kvalitet serveret i mundrette stykker kan sagtens stille trangen til noget sødt. Så server en skål udskåret frugt eller læg fx vindruer, appelsin- eller kiwibåde og skiver af anden frugt med i madpakken. Det kan være sværere med grønsager, som ofte kræver tilberedning.


Spiseklar frugt og grønt

En skål med gnavegrønt i form af cherrytomater, gulerods-,peberfrugt- og agurkestave vil blive spist hurtigt, hvis den stilles frem. Det gælder om at servere spiseklar frugt og grønt for børn og unge.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey