Vi lægger stor vægt på, at det skal være en tryg og positiv oplevelse at komme til tandlæge.

Vi tilbyder tandpleje til børn og unge samt voksne, der ikke kan benytte sygesikringstilbud.

Om Tandplejen

Kolding Kommune har haft gratis tandpleje for børn og unge i over 70 år. Tandplejen har fire moderne behandlingsklinikker. Derudover er der klinikker til forebyggelse og undersøgelse på mange af kommunens skoler, så vi er tilgængelige for børnene på skolerne. Samtidig sikrer det, at vi har gode muligheder for et godt samarbejde med skolerne. Vi prioriterer at forebygge tandsygdomme, idet den stærkeste og mest holdbare tand er en ren og sund tand, der ikke har været hul i. Tandplejens mobile tandklinik dækker også en del af skolerne.

Tandplejen er gearet til at varetage alle de behandlingstyper, der er behov for i en så stor kommune som Kolding. Vi samarbejder efter behov med specialister, sygehus m.m.

Tandplejen råder over moderne udstyr, ligesom der lægges vægt på, at personalet til stadighed er veluddannet.

Det er en vigtig del af vores målsætning at forebygge tandlægeskræk. Det betyder, at smertefri tandbehandling har høj prioritet. Vi benytter i Tandplejen alle moderne bedøvelsesmetoder tilpasset den enkeltes behov.

Tandplejen er behovsorienteret. Det vil sige, at børnene indkaldes til eftersyn og behandling afhængig af deres behov. Det aftales fra gang til gang, hvornår barnet indkaldes igen.

Alle børn og unge fra 0 til 18 år kan gå gratis til tandlæge i Kolding Kommunale Tandpleje.

Målet er, at barnet bliver tryg ved tandplejen og lærer at pleje sine tænder, så de holder sig sunde hele livet.

Vi tilbyder en tandpleje, der tager hensyn til børns udvikling. Tandplejens personale har mange års erfaring med børn og unge, og de er specielt uddannet til at tage sig af børn og deres tandsæt i udvikling.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være en tryg og positiv oplevelse at komme til tandlæge. Derfor anbefaler vi blandt andet, at I og jeres barn kommer på klinikken, så snart barnets første tænder er kommet frem. Så kan vi sammen tilrettelægge det tandplejeforløb, der er brug for.

Jeres barn tilknyttes tandklinikken i det område, hvor I bor. Hvis I ønsker det, kan I vælge én af vore andre tandklinikker.

Der er forskel på, hvor ofte børn har behov for at få undersøgt tænderne. Nogle vil derfor blive indkaldt til undersøgelse oftere end andre. Hvis I mener, jeres barn har behov for en undersøgelse, er I altid velkomne til at bestille tid.


En god oplevelse

Vi har mange års erfaring med børn og unge og kan derfor tilbyde undersøgelser og behandling, som er afstemt efter børnenes behov og modenhed.

Det er vigtigt, at barnet ikke er bange for tandlægen, og at I som forældre ikke viser, hvis I selv er bange for at gå til tandlæge. Det kan nemlig smitte.

Vi samarbejder først og fremmest med jer som forældre, men også med sundhedsplejersker, dagplejemødre, daginstitutioner, skoler med videre.

Børnetandplejen kommer gerne ud og fortæller om tænder og tandpleje i børnehaver og hos dagplejere, ligesom vi har undervisningsprogrammer til skolebørnene.

Tandplejen er akkrediteret i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Det betyder, at afdelingen lever op til det nationale niveau for god kvalitet

Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et system, der skal være med til at sikre kvaliteten i de sundhedsydelser, vi betaler over skattebilletten.

Certificeringen er en blåstempling af kvaliteten i det arbejde, der bliver udført.

Artiklen er publiceret 23. maj 2012
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey