Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


Barn med bøjle på tænderne

Til alle tandreguleringspatienter i Kolding Kommunale Tandpleje

På grund af den nuværende situation med COVID-19 er behandlingerne på Tandreguleringsklinikken stærkt reduceret. Derfor udsættes din aftale indtil videre.

  • Specialtandlægerne vil gennemgå alle aftaler og vurdere, hvilke patienter der har behov for at blive tilset nu. Er du én af dem vil du blive kontaktet for en ny aftale.
  • Er du færdig med den aktive bøjlebehandling og har en holdebøjle, skal du fortsætte med den som aftalt, og kun henvende dig ved problemer med holdebøjlen. På et tidspunkt vil der blive fremsendt en ny aftale til kontrol af holdebøjlen.
  • Opstår der problemer med din bøjle, eller går den i stykker, skal du kontakte Tandplejens callcenter på telefon 79 79 9000. Derefter vil personale fra Tandreguleringsklinikken kontakte dig hurtigst muligt.
  • Hører du ikke fra os, eller har du ingen problemer med din bøjle, vil du får tilsendt en ny tid når vi er tilbage igen.

For at reducere smitterisikoen bør der kun være få personer i venteværelset og på klinikken ad gangen. Har du fået en tid, så mød op alene. Mindreårige kan dog have én ledsager med. Indgangsdøren til Sundhedscenteret er låst. Personalet lukker dig ind efter aftale.

Husk at følge Sundhedsstyrelsen hygiejneråd: Vask hænderne eller benyt håndsprit når du møder, hold god afstand til andre i venteværelset, og host eller nys ved behov i dit ærme. Husk at børste tænder hjemmefra – tandbørsterummet er lukket.

Det er en absolut betingelse for fremmøde, at du og din husstand er symptomfri, og har været det de sidste 48 timer. Ved mistanke om, eller påvist smitte med COVID-19, og samtidig akutte problemer med bøjler, der ikke kan afvente symptomfrihed +48 timer, aftaler vi nærmere over telefonen i samarbejde med overtandlægen.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey