Den nye cykelparkering er overdækket og etableret i 2 etager

 

Kolding Kommune søgte tilbage i 2014 Transportministeriets pulje om Cykelparkering om midler til at forny cykelparkeringen på Kolding Banegård og fik støtte. Projektet omfattede etablering af ny og forbedret cykelparkering, der både skulle erstatte den eksisterende cykelparkering og samtidig udvide kapaciteten.

Kolding Kommune arbejder blandt andet for at forbedre mulighederne for at kombinere transportmidler. Det vil cykelparkeringen på Banegårdspladsen blandt andet gøre ved at give
bedre muligheder for at kombinere cyklen med henholdsvis bil, bus og tog.

 

Den nye cykelparkering på Banegårdspladsen tilbyder gode forhold for cyklisterne.

Cykelparkeringen på Banegårdspladsen har gennemgået en modernisering og oprydning med udskiftning af de oprindelige 80 pladser til 105 nye pladser. Alle pladserne er overdækkede og er etableret i 2 etager, og det indbyggede dæmpningssystem system sikrer en kontrolleret og let op- og nedtagning af cyklen. Samtidig er der opsat en cykelservicestation med cykelpumpe og stativ samt værktøj til at kunne foretage mindre reparationer på sin cykel.

Ladcykelparkering
Som det første sted i Kolding er der desuden også er blevet plads til de 3 første pladser i Kolding, som er dedikeret udelukkende til ladcykler.

Med en beklædning i mahognitræ og overdækning af polycarbonat-plader giver har cykelparkeringen et roligt, luftigt og flot design mellem træerne, som spiller godt sammen med den resterende del af Banegårdspladsen.

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey